Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 29 1708-1710 for Sunnhordland

Året 1708

1708: 1

Ao: 1708:

Den 23 Januarij blef holden (almindelig Waar)

ting paa dend gaard Sioe for (Halsnøe Closters)

Ting almue udj Skaanevigs Skib(rede of(uer)

werende Halsnøe Closters Forwalter ….. …...

Edle og welbr: Hr: Assessor Willum Hansen bøyde(?)

Lensmanden Johanes Soe!! (Sioe) tillige med eftter skrefne

Laugrett Claus og Lars Sættre, Johanes …., ……

Mattre, Johanes Eie, Andfind Bougstøe Hel(lie) …..,

Olle Sæbøe og Niels Eie, samt almue

fleere som sam/m/e tid tinget søgte,

Edle Hr: Assessor Hansen liuste ting og ting fred (som)

sedvanligt,

Dend opsatte Sag i mellem Sr: Peder Jensen og Johanes

Skiellevig andgaaende dend døde funden Qvinde, som fra f(orige)

ting till nu blef optagen, og møtte nu Johanes Skiel-

levigen Self, saa og Ellend Skatten, tillige med End(re)

Flacke hvis dreng har talt med Qvinden i Marken før

hun døde og taget hendes tøy, og det till bemelte q(vindes)

hiem baaren, hvilke eftter forige afsigt blef paa(dømt?)

at møde,

Endre Flacke forklarede at hans liden gietle dreng (gik?/var?)

med dend døde Qvinde, og hun gik allene, og hun (bad?)

ha/nnem/ at hand wilde bære Een Amber for hende enten til

Flacke eller Skatten og hun Vilde kom/m/e eftter, og han

bar det hiem till Flake og mente at hun straxt hafde

kom/m/et eftter, men som hand sam/m/e tid iche var hieme, saa var

det ha/nnem/ u-witterligt at sam/m/e Qvinde w(ar) …. i bøygden

førend hun dagen der eftter blef død funden, w(idere)

i den/n/e Sag viste hand iche at forklare,

Ellend Skatten møtte og forklarede at hand kom gaa(ende i/gjennem)

(Mar)ken og hand fant sam/m/e Qvinde liggende død, og k(unde)

(han)d see at hun hafde faldet ud for Een liden b…….

og hendes Staf laag hos hende med Een vante paa (han)

siuntis at hun hafde slaget sig lidet i hofvedet …... (og)

paa Foden, widere Viste hand iche at Vidne, …… …….

…. …… …………., tj hand ……… …….. …………

1708: 1b

og blef da af(sagt?) ….. … Eftterdj iche bevises at det døde

Qvindfolk enten hafver woren ført af andre til hans gaard

for wanf(ør) eller Svagheds Skyld, iche heller bevises, at

hand i (nogen m)aader er aarsage til hendes død, da frj Kiendes

hand for (denne) søgning,

(Den Sag) mellem Christj Skaarpen og Sr: Peder Jensen om

(Sla)gsmaal paa dend dreng, som fra forige ting till nu

(bl)ef opsatt blef nu atter paaraabt, og møtte paa Christij

Skaarpes weigne hendes broder Sallamon Sollen, og for-

(klarede) at hende iche saadant louglig kand ofver bevises, formente

(hende) at Vere frj, Hr: Assessor Hansen efttergaf hende

(Sag)en, og begierede det maatte indføris,

Monss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens weigne hafde

(la)det stefne Mogens Skaapetvet!! (Skaarpetvet) formedelst hand uden Eyerens

(Wi)llie og widskab hafver indtaget Een Inderst wed Nafn

(Nie)ls Sallamonsen, der fore eftter Lougen at ansees og

Straffes,

Mogens Skaarpetvet møtte og svarede at hand indtog sam/m/e Mand

der skulle arbeide for ha/nnem/ eftterdj hand iche kunde faa nogen

(Ti)enere i sit brød, formente at hand der med iche har giort

(u-)rett, bad dog at ha/nnem/ den/n/e sin forseelse maatte for-

(lad)es

(Nie)ls Sallamonsen møtte ogsaa tilstede, og forklarede at

(han) har woren hos Mogens Skaarpetvet siden i Høst war

…. siden, og har tient hos ha/nnem/ paa dend maade, at hand

(for) hver dag hand arbeider skall hafve betalling og ej Videre,

(Mon)ss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens wegne

(pa)astod at eftterdj at Mogens Skaarpetvet i mod Forval-

(ter)s forlof har indtaget inderste, hand da eftter Lougen bør

(dømm)es till sin festes fortabelse,

(Mogen)s formente og paastod at hand iche der fore kand an-

(sees eftterdj) hand har indtaget ha/nnem/ som Een tiener, og der fore

(formen)te at Vere frj

afsagt,

(Da det) befindes at Mogens Skaarpetvet uden Forvalterens Viden-

de eller willie har indtaget Niels Sallamonsen som Een

……. i hans huus, og dog ej fested ha/nnem/ till …

……. at tiene, enten till heelt eller halft aars

(tieniste) …. Lougens 3 Bogs 21 Capt: 4 art: u-……..

……… ……….. rt: at bøde …… ……

(Resten av sida – 2 linjer – er heilt uleseleg)

1708: 2

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Olle Johansen Tunges-

wiig for slags maal paa Johanes Tielflaat der fore at

bøde eftter Lougen,

Olle Johansen Tungeswig møtte iche ej heller nogen paa

hans weigne, Lensmand Johanes S(ioe og) Lars

Holmedal widnede at hand louglig er Cit(erit) hvor

fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

Niels Svindland hafde ladet stefne Olle Johansen Tunges-

Vig for skieldsord paa hans qvinde der fore at lide, og eftter

Lougen undgielde, hafde og ladet stefne till widne Evind(?)

og Johanes Tøresen Wicke, som begge vare tilstede,

Men Olle Johansen Tungeswig møtte iche ej heller nogen

paa hans weigne,

Lensmanden Johanes Sioe og Andfind Bogstøe hiemlede

at hand louglig var Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges

till neste ting at møde, til hvilcken tid de indstefnte Vidner

ogsaa hafver at Comparere, og skall da udj Sagen gaaes

widere hvis Rett er.

Publicerit Sr: Peder Jenssen Smidtz paa Hr: Hr:!!

Assessor Hanssens weigne hans udstede bøxsel seddel

till Johanes Jonsen som er fød paa Hr: Capit: Grens

assignerede fri gaard Fielland, paa 3 Spnd Sm: og ¾ H(ud?)

udj Halsnøe Closters gaard Hvidevold, i mod bøxsel

11 rdr hvor paa Rester 9 rdr: dat: 24 Decembr: 1707:

Monss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens weigne (ti)ll

spurte almuen paa Tinget om dennem ej witterligt (veed)

at udj dend gaard Øfre Bouge ligger øde 2 ½ Løber Smør

hvor af Halsnøe Closter er Eiende Een half Løb Sm: og ofver

bøxsel paa de øfrige 2 Løber Halsnøe Closter ej till hør(ende)

af hvilcke gaard Halsnøe Closters Forwalter oppe(bærer)

ald skatten, og dog ej nu bekom/m/et enten skatt, l(and)sky(ld)

leding eller anden Rettighed, saa som den af ingen besiddes og

bruges, Almuen svarede at de/nnem/ nock witter(lig veed)

at sam/m/e 2 ½ Løber Smør i Bouge ligger øde, af ingen bruges

eller besides, saa ingen findes som der af enten skatt eller

Ringeste Rettighed betaller, dette begierede Kgl: May: For-

walter at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven medelt

(At) Reise till Laugtinget at af(lægge) sin Laugrettes (Eed)

…. blef …… …… af Opdals ….. …….. ……

1708: 2b

..aalands Næsset og Johanes Røsseland af Qvindheret

af Skaanevigs Skibrede Adskild Adskildsen Matre

og Lars …..ager.

Rest(antze over) Rest afvigte aars Skatter bedrager sig udj

Opda(ls Skib)rede 3 rdr: 4 Mrk: 12 s af Skaanevigs Skibrede

10 rdr: ? Mrk: 9 s:

Hr: Assessor Hansen lod forbyde at ingen maatte hugge

udj Halsnøe Closters tilliggende Skoug meere end hans May:

…g de/nnem/ bevilger under straf eftter Lougen

(D)end 25 Januarj blef holden almindelig Waarting paa

Norhuus udj Fielbergs Skibrede for sam/m/e Skibredes og

(Et)nes Skibredes almue, ofverwerende Halsnøe Closters

Forwalter Self, welEdle og Welbr: Hr: Assessor Willum

Hansen, Closter Lensmanden Kaal(?) Tvett med eftter skrefne

Laugret, Niels Kaattebøe, Jon Flaatten, Peder Flaaten

Tøris Giære, Tollef Frønsdall, Goute Stangeland, Mickel

Hetland, og Johanes Hixdall, sambt almue fleere som tinget

søgte

Hr: Assessor Hansen opbød alle øde gaarder i disse

Skibreder, at hvem de/nnem/ bøxsle Vill de sig da at Ville indstille

(saa) skall de/nnem/ gaardene til bøxsles med god wilkor og

eftter billig pris, saa som Egeland i Etne 1 pd: Sm:

Gunde gier, 1 L: 12 Mrk: Sm: udj Giære 7 Løb, 1 pd: 12 Mrk: Sm:

….ttes Undlande (Udlande) ½ Løb, Fielbergs Skibrede, Dyrem 1 Løb, 1 pd: 15 Mrk:

(Smør) Axdall 1 Løb Sm: indbioe 1 Løb 1 pd: 7 Mrk: Sm: Svaland 1 L:

1 pd 3 Mrk: Nok udj Tvett 1 Løb 18 Mrk: Sm:

Publicerit Hr: Assessor Hanssens udstede bøxsel seddel

(til) Corporal Markus Ericksen paa dend gaard Colbens

(Houg) 2 Løber Sm: 1 Hud, som Anbiørn fra wiget, dat: 3de

….. 1707

(Mon)ss: Peder Jensen paa Hr: Assesor Willum Hansens Veigne

har ladet Stefne Olle Ryen formedelst hand skall hafve

brugt udj dend gaard udj Hegge i Øllen ½ Løb Sm: som laag øde

dog af ha/nnem/ brugt og Høet slaget, der fore at lide og undgielde

og at betale landskyld og skatt

(Olle Ry)en møtte vedstod at hand hafde slaget s/amm/e halfve Løb

…….. Høe …. ….. alt …………. forligt med Hr: Assessor (Hansen)

……… ………. ………….. 8 rdr t(il før)st ko/mm/ende ……

1708: 3

Høst alt sam/m/en skall vere betalt, hvor paa de Ragte hin anden deres hender, og begierede Hr: Assessor at det i protocolen maatte indføres som ej kunde negtes,

Hr: Assesor Hansen hafde ladet stefne Eet Qvindfolk ved Nafn Pirnele Johans datter Hisdal (Hixdal) for begangen Leiermaal med Soldaten Aamund Halfvorsen der fore at lide eftter Lougen

paa Pigens weigne møtte hendes Fader Johanes Hixdall som Vedstod hendes gierning og bad om forladelse, sagde at hun er besaavet af Soldatten Aamund Halfvorsen som er af Rye Fylcke Fogderie, Men sam/m/e Soldat iche war til stede,

Hr: Assessor Hanssen paastod at hun Self bør møde, saa Velsom og Soldatten Aamund Halfvorsen til at tilstaae sin gierning, saa som Mand iche weed om hand till foren Leiermaal begaaet hafver, forklarede og at saadant bør beviises.

Johanes Hixdall sagde for Retten at hand ville svare till sin datters bøder naar de skall betallis, men dog formodede at medhandles {Lef} Lemfeldig.

afsagt

Eftter dj iche kand vides om Soldatten Aamund Halvorsen er Rette Fader till det barn som Pirnele Johans datter Hixdall har auflet og fød, iche heller wides, om at sam/m/e Soldat Leiermaal till foren har begaaet eller [ej]? saa beroer Sagen till neste holdende ting, till hvilcken tid det besaafvede Qvindfolk Pirnele Johans d: og Soldatten Aamund Halfvorsen i Egne Personer selb b(esørger?) møde till widere Examen og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

Hr: Assessor Hansen hafde ladet stefne Sirj Ifvers da(tter) Hambre for begangen Leiermaal med Een Egte Mand Sold(at) Samson Lien, der fore at straffes eftter Lougen, saa som hun nu 2de gange har weret besvangret af sam/m/e Ege!! (Egte) Mand paastod der fore at hun bør ansees eftter Lougen,

Torbiørn Hambre møtte paa bemelte Sirj Ifvers datters weigne, som er hendes!! (hands) Stifdatter, bad om naade og veds(tod) hendes gierning, sagde at Soldatten er Rømbt, s(aa som dette) er hans tredie gang hand de(nne) gierning …… ……

1708: 3b

Assessor Hanssen paastod Dom till hendes bøders betalling,

afsagt.

Sirj Ifvers datter bør inden 15ten dage betalle sine Leiermaals bøder till Halsnøe Closters Forwalter som ere 12 (Lod) Sølf, under adfer eftter Lougen,

Hr: Assessor Hansen tilspurte Almuen paa Tinget om de/nnem/ ej witterligt er, at eftter skrefvne Jorder Halsnøe Closter till hørende nest afvigte aar laag øde, og af ingen blef brugt eller besidet, saa der af ingen Skatt, Landskyld Leeding eller anden Rettighed blev betalt, Gaardernes nafne ere disse, Egeland, 1 Løb Sm: Gundegier 1 L: 12 Mrk: Sm: udj Giære 7 Løber 1 pd: 12 Mrk: Sm: Dyrem 1 L: 1 pd: 15 Mrk: Sm: Axdall 1 Løb Sm: Almuen der til svarede at Dennem well witterligt er at sam/m/e Jorder nest afvigte aar 1707: laag øde, af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen fantes, som enten skatter, Leeding eller Rettighed der af betalte, dette begierede Hr: Assessor at maatte {betalles} indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, i lige maade tilspurte hand de/nnem/ om iche ogsaa udj ind Biue ligger øde 1 Løb 1 pd: 7 Mrk: saa velsom udj Svaland 1 Løb 1 pd: 3 Mrk: Almuen svarede at det de/nnem/ ogsaa vitterligt er at sam/m/e Jorde parter saa vel som de andre ligger øde

(E)llers blef Hr: Assessor Willum Hansen med dend tilstede werende almue forEenit, at de alle sam/m/en Een hver for sig wille gifve bemelte Hr: Assessor i steden for Fløting Een half Rixdaller, hvor i mod de alle sam/m/en skulle vere frj for ald fløting, undtagende paa Tingene (s)om det af fornødenhed udj sære tilfelde kunde giøris fornøden, dette begierede baade Forwalteren saa vel som bønderne at maatte indføris,

Tollef LøfverEide og Anders Fossel, sambt Tøris Ols: Haugen og Iver Hegge, blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge deris Laugrettes Eed

1708: 4

Dend 27: Januarij blef holden almindelig Waarting paa Spidsøen for Fiære, Føyens og Waags Skibredes Halsnøe Closters almue, ofverwerende Halsnøe Closters Forwalter WelEdle Hr: Assessor Hansen, Closter Lensmanden Sæbiørn Bielland og Peder Haafversholm med eftterskrefne Laugrett, Bertel Johansen Nordhuglen, Wellum Hucknes, Gunder Graaf, Halfvor Dahle, Peder Graaf, Knud Tvett, Lars Øcheland og Lars Hansen MøckleVold, sambt Almue fleere som tinget søgte,

Hr: Assessor Hansen satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publicerit Monss: Peder Jensen Smidt paa Welbr: Hr: Assessor Hansens weigne hans udstede bøxsel seddel till Colben Halfvorsen paa 1 Løb Sm: og 1 Hud i Hage Halsnøe Closter til hørende, i mod bøxsel 20 rdr: dat: 18 Januarij 1707.

Monss: Peder Jensen paa Hr: Assessor Hansens weigne opbød eftterskrefne Jorder til bøxsel, for hvem dennem bøxsle vill, de da sig der om paa Closteret wille indstille, saa skall de/nnem/ gaarderne paa gode wilkor til bøxsles, gaardernes Nafne ere disse Fiære Skibrede Øfre Braattetvet 1 L: 1 pd: 18 Mrk: Apeland 1 pd: 12 Mrk: Føyens Skibrede, Grindem officer gaard 3 Løber Sm: Wespestad 2 pd: 12 Mrk: Sm: Urong 1 L: 1 pd: 12 Mrk: Sm: Lurham/m/er 1 L: Sm: i Mælland 1 L: 9 Mrk: Sm: Hofland 1 Løb og 9 Mrk: Sm: Waags Skibrede udj Lande officer gaard 2 pd: 6 Mrk: Sm: Skomsnæs 1 L: 18 Mrk: Sm: og Totteland 1 pd: 12 Mrk: Sm:

Hr: Assessor Hansen tilspurte almuen paa tinget om de/nnem/ ej witterligt er, at eftterskrefne gaarder nest afvigte aar laag øde, og af ingen blef brugt eller besidet saa der af ingen skatter till hans May: blef betalt ej heller Landskyld, Leding eller anden Rettighed till Halsnøe Closters Forwalter

1708: 4b

Almuen der till svarede at Jordene som ligger øde og l…. …..de forige aar ere desse I Fiære Skibrede Øfre Braattetvet 1 Løb 1 pd: 18 Mrk: Apeland 1 pd: 12 Mrk: udj Føyens Skibrede, Grindem 3 Løber Sm: Wespestad 2 pd: 12 Mrk: Sm: Urong 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Sm: Lurham/m/er 1 Løb Sm: Melland 1 Løb 9 Mrk: Sm: af Waags Skibrede Lande 2 pd: 6 Mrk: Sm: Skomnes 1 Løb 18 Mrk: Sm: og udj Toftteland 1 pd: 12 Mrk: Sm: desse gaarder er ej af nogen blefven brugt eller besidet saa nest afwigte aar ingen Skatt, Landskyld, Leeding eller anden Rettighed till Halsnøe Closters Forwalter blef betalt. Dette begierede Hr: Assessor Hanssen at maatte indføres og ha/nnem/ af Retten beskrefven medeelis, som Vi ej wiste at kunde benegte,

Hr: Assessor Hansen blef forEenet med dend tilstede werende almue, af desse 3de Skibreder at de i stede for Fløtting aarlig skall betalle Een hver for sig 3 Mrk: danske hvor i mod de ganske skall vere frj for alle Fløttninger undtagende Ting fløttninger, og om i nøds fald paa Een kort wej giortes fornøden fløtting, da skall de og sam/m/e giøre uden nogen widere betalling, dette begierede Hr: Assessor at maatte indføres,

eftterskrefne blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge sin Laugrettes Eed saa som af Fiære Skibrede Peder Apeland, og Endre Østvig, af Føyens Skibrede Knud Hage og Colben ib: af Waags Skibrede Jacob Skomnes.

(Ne)st afvigte 23 Januarij paa Sioe da Tinget med (O)pdals og Skonevigs Skibredes Almue holtes blef Almuen af Opdal af Peder Jensen tilspurt om iche desse Jorder laag øde nest afvigte aar saa som udj Røsseland 2 pd: 18 Mrk: Sm: Øfre Waage 1 L: 2 pd: 12 Mrk: Sm: Mit Waage officer gaard 1 ½ Løb Sm: hvor af ingen (Landskyld) eller Rettigheder er blefven betalt, Almuen (der til svarede at) det nock er sandferdigt at sam/m/e Jorde

1708: 5

parter nest afvigte aar laag øde af ingen blef brugt eller besidet, saa ingen findes som der af (enten) Skatter, Leeding, Landskyld eller anden Rettighed (kand till Halsnøe) Closters Forwalter betalle, hvilcket (Hr: Peder Jensen) begierede at maatte indføris,

Dend 30 Januarij blef holden almindelig Waarting paa Bielland for Føyens og Fiære Skibredes almue, ofver werende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmende Tollef Hougland og Næll Løning, med eftterskrefne Laugrett, Olle Olsen Norhuglen, Anders Larsen ib: Neel Hysingstad i Axsell Esbelands sted, Hans Solhaug, Størck Hougeland, Morten Lunds Mands Werck, Erick ib: og Sæbiørn Øckland, sambt almue fleere som tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publicerit hans Kongl: May: Aller Naadigste udgifne placat om Høyeste Rett at skall holdes først kommende dend 7 Martj, sam/m/e placat dat: 24 octobr: 1707:

Publicerit dend satte Capitels Taxt for afvigte aar 1707: dat: 21 Novembr: 1707:

Publicerit Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsbergs udgifne Placat, at ingen af almuen maa understaa sig at føre nogen trælast till det Skibe …(?) paa toldsteden lodder (ladder), før end skipperen sig for Tolder(en) har angifvet, ej heller udlosse!! (udlose) noget skib før de deris T(old) seddel har bekom/m/et under til børlig straf, dat: 7. Novembr: Ao: 1707.

Publicerit Peter Piils udgifne skiøde till hans broder Hendrich Piil paa Een ha/nnem/ tilhørende grund med paastaaende huuse Folgerøen kaldet, som han sig af Catrine Sl: Docter Brantz till forhandlet haf(de) eftter sa/m/m/e skiødes formeld dat: 12: octobr: 1703: sambt der til beliggende gaard Fladnæs, (der?) til (ham den?)

1708: 5b

12 Januarij 1699 af Mad: Margrete Sl: Hr: Tyges Brockes er ofver draget, og det i mod penge 280 rdr: dat: 5 Junij 1706.

Publicerit Mag: Niels Smeds Legtor udj Bergen hans udstede bøxsel seddel till Lensmanden Næl Torstensen Hysingstad paa 4de part i bemelte gaard skylder aarlig udj Landskyld 1 Løb Sm: ¾ H: dat: 9 Decembr: Ao: 1707.

Mosses Hansen af Brandesund hafde ladet stefne Mogens Aamundsen Grønaas for 12 Rdr Capital foruden Renter hand ha/nnem/ skyldig er, og der paa udlefverede sin obligation og forpantning dat: 24 9br: 1707: paastod den till betalling,

Mogens Grønaases Qvinde Dorete Piil møtte paa sin Mands weigne og wedstod gielden, saa og iche at hafve betalt Ringeste Rente, bad om Delation saa vilde hun alting Clarere, widere wiste hun iche til Sagen at svare, uden allene formente at Mosses Hansen kand blifve ved sit pant

Mosses Hansen paastod den [betalt]? baade paa Capital, Rente og omkostning,

afsagt.

Eftterdj her fremlegges Mogens Aamundsen Grønaasis pure obligation og forpantnings bref till Mosses Hansen udgifven lydende paa Capital 12 rdr dat: 24 9br: 1707: og Mogens Grønaas iche beviser noget (der) paa at vere betalt, saa bør hand og sam/m/e obligations Summa 12 rdr med sin forfalden Rente som fra dend 24 Septembr: 1704: eftter obligationens formeld bør svares som till den/n/e tid sig bedrager till 2 rdr 8 s: at betalle sambt udj foraarsagede omkostning 1 rdr 2 Mrk: alt inden 15ten dage under Execution eftter Lougens Maade,

(Den)d Sag i mellem Maren Tvette og Sare Tyse som fra forige (Ting til nu) blef opsatt, og møtte paa Maren Tvetes

1708: 6

Weigne Hr: Borgr: (Borgemester) Falck Larsen som indleverede Maren Tvetes Supliche till høyEdle Hr: Biscop Doct: Niels Randulf med dend der paa teignede Ressolution dat: 23 Febr: 1707: hvor udj Biscopen tilsteder Maren Tvette PresteEnke at nyde de bøder hos bemelte Sare Tyse, saa som hun er besaaven af Een Soldat Tøris Andersen paa Prestegaarden Tyse, Paastod der fore Dom till de Resterende 5 rdr: bøders betalling,

Sare Tyse møtte wedstod sin forseelse, sagde iche meere at hafve betalt end 1 rdr: sagde lidet at Vere Eiende till sine bøders betalling,

Borgr: Falck Larsen paa Maren Tvetes weigne paastod Dom till de Resterende bøders betalling

afsagt

Eftterdj Sare Jons datter Tyse Self tilstaar hendes forseelse, og der hos bekiender ej meere paa sin Leiermaals bøder at hafve betalt end 1 rdr: saa der eftter slig beskaffenhed Rester 5 rdr: og Maren Tvette lader fremlegge hans welEdle høyærwerdighed Biscopens bevilling og tilladelse at hun sam/m/e bøder skall og maa nyde, saa bør og Qvindfolcket Sare Jons datter de Resterende 5 rdr till Maren Tvette inden 15ten dage at betalle under Nam og wurdering i hendes Midler hvor de ere at finde,

Hr: Borgr: Falck Larsen hafde ladet stefne Tolderen Sr: Anders Tønder for 200 rdr: penge hand eftter obligation skyldig er, tillige med forfalden Rente fra nest afvigte April, med paastand hand den bør betalle,

Anders Tønder blef paaRaabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,

Lensmanden Næll Hysingstad og Niels ib: med Eed og opRagte fingre eftter Lougen hiemlede at de Tolderen Tønder Lougligen till dette ting h(afde) indstevnt, og svarede hand de/nnem/ at hand sam/m/e ……

1708: 6b

med ald gode skulle betalle,

Borgr: Falck Larsen paastod at hand maa blifve tildømbt sam/m/e penge at betalle

afsagt

Eftterdj Tolderen Sr: Anders Tønder befindes eftter Stefnevidnernes Eedlige forklaring louglig at Vere Stefnt og dog ej enten møder eller wed andre lader svare till Sagen, {saa} \da/ eftter Lougens biudende gifves ha/nnem/ Lougdaug till neste Ting, paa hvilcken tid Sr: Tønder paalegges at møde, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

Hr: Borgr: Falck Larsen hafde ladet stefne David Huusmand paa Leervigen formedelst hand nest for Jul skall hafve hugget udj hans Skoug Een deel faufner weed, der fore at lide eftter Lougen,

David Huus Mand møtte iche, blef berettet at vere Reist till Compagnie Munstring paa Closter øen, og der fore iche møder,

Lensmanden hiemlede at hand louglig war Citerit, hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

Dend Sag i mellem David Leervig og Johanes Høyland om det slagsmaal som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu iche David Self, ej heller nogen paa hans Veigne, hvor fore med Sagen beroer till widere stefnemaal,

Karen Sl: Ifver Knudsens hafver ladet stefne Axsel Aadland for at hand skall hafve taget Een Qvige fra hende, men ingen møtte paa Karens weigne, hvor fore Sagen beroer till widere stefnemaal,

Hans Torsen hafver atter ladet stefne Hr: Jonas Olsen Haus for dend Jegt som skall Vere forderfvet og bort kom/m/en, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Hans Torsen atter og Eskede Sagen i Rette, saa møtte de før indstefnte widner Lars Aalmaas og Halfvor (Older)Eide, og paastod Hans Torsen at hans widner

1708: 7

maatte forhøris og til Eeds tages, og Sagen ej lenger at opholde,

Willum Skoemager paa Hr: Jonases weigne begierede opsettelse i Sagen till neste ting, eftterdj at hand eftter ordre maatte Reise till Bergen till Bispindens begrafvelse, og før hand hiem kom war tiden for kort til at stefne de widner hand i den/n/e Sag agter at føre

Hans Torsen paastod at hans widner maatte forhøris og at Hr: Jonas bør svare til Sagen uden nogen widere opsettelse eller undskyldning.

Lars Aalmaas eftter aflade Eed widnede at hand for nogle aars tid siden wed iche hvor mange aar, enten det er 8: 7: 6: 5 eller 4re aar siden ved han iche, tj hand iche hafver gifvet agt der eftter, da war hand tillige med Samuel Ziggerwaag i Mosterhafn og fortenede dend omtvistede Jegt, da war Jegten god og snart saa god som Nye men hvorledes Jegten siden er medfaren eller hvorledis hun nu er wed hand ingen forklaring om Jegtens Redskab weed hand slet indted at talle om tj dend saag hand indted,

Halfvor OlderEide eftter giorte Eed widnede at hand for omtrent 5 aars tid siden arbeide paa Jegten paa dend gaard Hilde, og slog nogen Søm udj dend da si(untes) Jegten at Vere tem/m/elig god, men hun var noget Søm Runden og noget ormstungen, widere wiste hand iche i den/n/e Sag at vidne, ej heller saag hand noget af Redskabet, ellers stack hand udj Eet bord det siuntes at Vere god weed udj, saa og naar baarede ind udj weeden for søm/m/en da siuntis weeden hvid, men iche enten saag eller kierte sig widere om Jegtens dytighed!! (dygtighed),

Hans Torsen forklarede at Hr: Jonas nu har haftt Jegten i 4re aar, og (for)modede der fore at hand bør ha/nnem/ Jegten betalle

1708: 7b

Afsagt.

Eftterdj at Hr: Jonas Olsen Hous endnu undskylder sig ej at kan møde formedelst louglig forfald, saa gifves ha/nnem/ Endnu Eengang Dilation till neste ting, hv(or) hand da paalegges endelig till den/n/e Sag at svare, saa frembt ieg da iche eftter Lougens bydende skall blifve foraarsaget {at} eftter frem kom/m/e beVisligheder at døm/m/e udj Sagen som forsvarligt kand eragtes,

Torben Syndfør og Frantz Sveen begge af Fiere Skibrede blef befallet at Reise till Loug tinget at aflægge sin LougrettesEed,

Dend Sag i mellem Hans Aarevig og Lars Knudsen som fra forige ting till nu blef optagen og møtte nu Hans Aarevig Self, og paa Lars Knudsens weigne hans Qvinde Synneve Lars datter, og sagde de begge indted widere at hafve i Retten at indgifve, men Refererede sig begge till deris indgifne Reigninger, og mente Synneve Lars datter at blifve frj for Hans Aarvigs søgning, og ej saa meget kand betalle,

Hans Aarrevig der i mod paastod Dom baade paa sit Kraf som hand mente at Vere Ret saa og paa omkostning

Afsagt.

Eftter begge parters indgifne Reigninger fornehmer ieg at Gielden som Hans Aarevig af Lars Knudsen krefver er saaledes; Lars Knudsens meddeelte Landskyld bog som af bonden Self i Rettelegges, fornehmes at naar som Rettelig Reignes gaarden Møcklebustes Rette Landskyld eftter Lougen, saa Rester Lars Knudsen som han burde betalle fra det aar 1696: og til 1704: till sam/m/en udj alt 9 rdr 3 Mrk: 8 s: sambt Første bøxsell 5 rdr 4 s: …….. ? rdr 3 Mrk: 12 s: hvor i mod Lars Knudsen indted

1708: 8

fremlegge sam/m/e Kraf at hafve betalt, (U)den allene siger at hafve Reparerit gaardens til(hørende) Huuse, Men der om ej fremvist Ringeste besig(telses Forretning) da hand tiltrede eller fra fløttede Jorden (saa da kan)d ha/nnem/ ej noget der fore i sin gield af kortes, (men der) eftter er Lars Knudsen kom/m/en at boe paa Hans Aarvigs anden gaard Wiig kaldet som skylder aarlig udj Landskyld 4 pd: Sm: og 1 H: dog dend iche bøxslet men allene 2de aar brugt for skatt og Landskyld, der om wedstaar bunden Self ej nogen Rettighed med penge i sam/m/e 2de aar at hafve betalt og beløber sig begge de aars Rettigheder till sam/m/en 8 rdr: Saa befindes at Lars Knudsen paa sam/m/e gaard udj andre maader eftter begge parters indgifvne Reigninger, som de begge i adskillige maader modsiger nu udj Een nu udj {Een} anden post, Mens Hans Aarevig dog Self tilstaar at Lars Knudsen i medens hand var paa Wiig har betalt paa sin gield, Een deel med Creaturer at Føde, Endeel og taget smaae Creaturer i betalling, saa som gieder, Souer, wærer og Eet Haars, saa at Landskylden paa Wig ej alle(ne) til fyldest war betalt, men end meere, hvilcket bør kortis paa forige indførte Landskyld som Rester af Møcklebust og bedrager dend Summa som paa Wig betalt er 14 rdr: 1 Mrk: blifver saa til Endelig Rest som Lars Knudsen till kom/m/er at betale penge 8 rdr 2 Mrk: 12 s: hvilcke penge hand tillige med omkostning 4 Mrk: danske inden 15ten dage bør betalle under Nam og wurdering i sin boe

Arne Degernes og Heine Rom/m/etvet blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin Lougrettes Eed,

1708: 8b

Dend 1ste Februarj blef holden almindelig Waarting paa Killisw(igen for) Fielbergs og Etne Skibredes almue, ofver werende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lens(mendene) Lars Killisvig og Zacarias Silde med eftterskrefne (Laugrette), Torbiørn Hougen, Anbiørn ib: Knud Wieland, Ingemon Dueland, Anders Giærvig, Niels Wieland, Erick Espeland og Lars Killisvig, sambt almue fleere som tinget søgte

Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

Publicerit de Kongl: brefve sambt andre ordre og placater som for hen findes indført,

Publicerit Tollef Beretzen (Berentzen) Frønsdals udgifne Skiøde till Størker Gundersen Lunde, paa ½ Løb Sm: 1 ½ Mrk: Sm: med bøxsell i hans paaboende Jord bemelte Lunde, saa og 4 ½ Mrk: Smør uden bøxsel i Kaatte øde, i mod penge 30 rdr: dat: 1ste Febr: 1708:

Publicerit Tollef Tøresen Hougland Lensmand udj Fiære Syneve Sl: Aanun Ram/m/es og Aslack Aanunsen ib: deris udgifne skiøde till {Jo} Tollef Jonsen Ramsviig paa 1 ½ Løber Smør og 1 waag Koren med bøxsel i dend gaard Ram/m/e i Etne skibrede beliggende, dat: 1ste Febr: 1708.

Olle Lindaas som formynder for Niels Ifversen Strømøens børns weigne hafde ladet stefne Ifver Skieldal af Etne for 2 rdr: 3 Mrk: hand de/nnem/ skyldig er, det at betale, saa og Johanes Willumsen Silde for 3 Mrk: danske, hand i lige maade sam/m/e børn skyldig er, sambt Stephen Ram/m/e for 3 Mrk penge og saaledes paa sam/m/e maade skyldig er, og paastod Tollef Hugland paa Olle Lindaases weigne at de sam/m/e bør gielden betalle,

bemelte indstefnte møtte iche ej heller nogen paa deris Vegne Lensmanden Zacarias Silde og Gulick Skaffer begge eftter Lougen hiemlede at de alle 3 louglig er Citerit, hvor fore de/nnem/ paalegges til neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er

Dend opsatte Sag i mellem opsiderne paa Weastad og (Mi)ckell Qvam/m/e angaaende dend Stem som wed wandes

1708: 9

høyde forhindrer de/nnem/ paa deris Mark baade wed Bye Rede(?) (vei) og udslaatte, hvilcke Sag fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu parterne paa Al… ……. ….

Mickell Qvam/m/e forklarede at stem(/m/en ej for)hindrer deris Mark, og har stem/m/en staaet som (dend nu) staar udj 10 aars tid, formente at eftter!! (eftterdj?) grunden ha/nnem/ Self tilhører hand da maae stem/m/e eftter sit gode tøcke helst eftterdj at der skall befindes naar det blifver siunet at Weastads opsidere der af ej tager nogen skade,

Mogens Weastad paa Egne og sine Naboers weigne her i mod sagde at wandet har giort de/nnem/ skade, og naar Regn weir indfalder løber wandet de/nnem/ til stor hinder ofver Marken, hafde ellers ingen widner der om indstefnt, men sagde at kunde skaffe mange widner om fornøden giøres,

Afsagt,

Eftterdj at Weeastads opsidere Klager ofver dend Qvernestem som Mickel Qvam/m/e har opsett, hvilcke de siger foraarsager at wandet ofven fore giør dennem skade, saa Vell paa deris Bye wej, som paa deris udslaatte, Mickel Qvam/m/e der i mod siger at sam/m/e Stem/m/e, ej allene er opsatt paa hans Egen grund, men end og forklarer at wandet de/nnem/ iche for sam/m/e Stæmbs opbyggelses skyld hindrer, saa hen Vises Sagen till Aasteden, at alting der louglig kand besigtiges, og skall da om dend tvistighed kiendes hvis Rett er.

Dend Sag i mellem Mogens Weastad og Mickell Qvam/m/e angaaende dend Koe som blef Jaget af Mickel Qvam/m/es hund, hvor ofver Koen skiød Kalfven, og var lenge Svag, hvilcke Sag ogsaa fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu begge parter till Sagen at svare,

Mogens Weastad hafde stefnt till widne her om Tosten og Askild Weastad, sambt Olle ib:

Mogens Weastad blef med Mickel Qvam/m/e forEenit at {hand} Mickel Qvam/m/e skulle gifve Mogens for sin skade 2 Mrk danske og der med skulle de vere wen/n/er, hvor paa de gafve hver andre deris hender.

1708: 9b

Dend 4de Febr: blef holden almindelig Waarting paa Hiel(mervig) for Skaanevigs Skibredes Almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmand Tieran Løfvig, med eftterskrefne Laugrett, Johanes Dalle, Askild Wiig, Halfvor Lien, Halfvor Sunde, Tieran ib:, Niels Svindland, Lars Dallen og Tieran Løfvig, sambt Almue fleere som tinget søgte.

Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedVanligt,

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført,

Publicerit Oberst Lieut: Montagne Lillienschiolds udgifne obligation og Forpantning till Raadstuskrifveren i Bergen Sr: Tomas Christensen lydende paa Capital 400 rdr. Danske Croner, som i lige Mynt skall betalles for hvis {..p} Summa obr: Lieut: till Raadstue skrifveren pantsetter til forsickring hans paaboende gaard Handeland skylder aarlig Landskyld med bøxsel 4 Løber Sm: sambt de paa sam/m/e gaard bestaaende Sauger, bygninger og werker, saa Vell som dend der hos liggende gaard Eridsland skylder aarlig Landskyld 3 Løber Sm: 1 ½ Hud, hvor af Raadstueskrifveren eller dend som den/n/e obligation i hende hafver skall hafve Magt at udsøge dend fulde Summa skadesløs, saa frembt hand iche Eet aar her eftter nemlig eftter obligationens dato sig med betallingen indfinder dat: 15 Novembr: 1706:

Dend opsatte Sag i mellem Fogden og Rasmus Løfvig om det slagsmaal paa Lecknes, som fra forige ting till nu blef opsatt, saa war og nu Citerit Olle Lecknes som i lige maade skall hafve slaget Rasmus Løfvig, item og dend Soldat Tore Jonsen som fra forige ting till nu ogsaa er opsatt, saa war og stefnt till widne Sergianten Peder LillienSchiold og Peder Hielmervig,

Peder Hielmervig møtte men Lillienschiold møtte iche blef berettet at hand nu staar paa Halsnøe øyen paa Munstringen, iche heller møtte Soldaten Tore Jonsen, eftter som hand og staar paa sin Munstring paa øen,

Olle Lecknes møtte negtede ganske at hafve slaget Rasmus Løfvig

1708: 10

Peder Hielmervig wed Eed widnede at hand nest leden Som/m/er tillige med fleere war udj Eet brølup i Haf(nen paa) Lecknes, og hand stod i gaarden hos Lillienschiold (og Rasmus) Løfvig og tallede med hin anden, og som de saa stod kom Soldaten Tore Jonsen med Een træ kande øll og slog Rasmus Løfvig Med dend i hofvedet saa ølet fløy ofver dem alle, og der eftter kom de 2de i slagsmaal sam/m/en der eftter kom Olle Lecknes og Vilde styre til gode, og wilde hafve sin Stef Søn Tore Jonsen Soldat der fra men saag iche at hand slog nogen, tj der paa kom straxst mange Qvindfolck og andre som Olle wilde styre til gode saa hvercken hand eller andre kunde see hvad der passerede tj de alle ware udj Een allarm og Røre, Jon Næs som stod spillende paa Een Fioll, hand kaste straxst sin Fiol fra sig, og da slagsmaalet først begynte tref Rasmus Løfvig i haaret, enten hand wilde hielpe soldatten Jon!! (Tore?) Jonsen eller hand wilde afstyre wiste hand iche, videre her om wiste hand iche at widne,

Lensmanden hiemlede at Peder Lillienschiold saa Vell som Tore Jonsen louglig er Citerit,

Afsagt,

Det Eene winde!! (widne) Monss: Peder Lillienschiold paalegges till neste ting at møde, sin Sandhed i den/n/e Sag at Vidne, til hvilcken tid Soldaten Tore Jonsen ogsaa bør møde till Sagen at svare, og skall da gaaes hvis Rett er

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Andersen i Hafnen paa Lecknes for at vere kom/m/en for tillig med sin Qvinde Britte Ellings datter, som nest leden Høst Alle Hellengs tid kom i barselseng, og paastod Fogden at hand bør bøde sine Egte bøder, saa got sam/m/e bøder (til) kom/m/e forpakningen!! (forpaktningen) nestleden aar

Olle Andersen i Hafnen møtte veedstod sin forseelse (og) sagde at hans Qvinde kom for tillig, og føde sit b(arn)

1708: 10b

nest leden Høst alle Helgens tid, sagde indted till bøder at V(ere eiende)

Fogden paastod Dom till bødernes betalling, saa som hand (af sig Se)lf ej enten kand eller wil negte.

Afsagt

Olle Andersen bør inden 15ten dage her nest eftter at betalle sin Egte bøder eftter lougen 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: hvilcke bøder hen hører till nest afvigte aars Sigt og Sage falds forpagtning, og det under adfær eftter Lougen,

Dend opsatte [Sag], i mellem Hr: Ellias Elliesen og Erick Næs om dend Sag som nest leden Som/m/er og Høst war stefnt om det ofver fald Erick Næs beskyldede Presten fore, at hand giort ha/nnem/ i sit huus, og møtte nu paa Sogne Prestens weigne Ifver Ebne, og Erick Næs Self i Egen Person saa møtte {og} \iche/ det Eene widne Torkild Torkildsen Endnu men Erick Næs sagde at hafve stefnt sam/m/e widne, men iche hafde nogen Stefne widne med sig, saa hand iche kunde bevise at hand war stefnt begierede endnu opsettelse i Sagen till neste ting,

Ifver Ebne paastod at med Sagen nu maatte kom/m/e till Ende og Sagen ej for Erick Nesses ophold lenger hensettes,

Erick Næs begierede Dilation, sagde at hafve stefnt det Eene widne, men iche kand wide af hvad aarsage hand udeblifver sagde at hafve stefnt ha/nnem/ med sin dreng og Gunder Kalvigen

afsagt,

Eftterdj Erick Næs først Self hafver Reist denne Sag i mod Sogne Presten Hr: Ellias Eliesen, nest afvigte Som/m/er ting, og da frem førte det Eene widne Mickell Pedersen, som da aflagde sin Eedelig forklaring om {sam/m/e} dend handel mellem Erick Næs og Hr: Ellias, siden till Høste tinget Contra Citerede Hr: Elias, Erick Næs, (sin) beskyldning at bevise, hvor da Erick Næs iche møtte (ej) heller det nu udeblifvende widne Torkild Torkildsen atter har Hr: Elias Stefnt sam/m/e Sag till

1708: 11

Endelig paa Kiendelse, i tanke og mening at Erick Næs før!! (for) bemelte beskyldning \bør/ at bevise, Men Erick Næs nu undskylder sig og fore gifver at det Eene bemelte widne Torkild Torkildsen er af ha/nnem/ stefnt og ej møder, Men dog kand Erick Næs iche bevise at hand dette widne stefnt hafver, hvor fore ha/nnem/ iche heller af Retten kand paalegges at møde, under dend brøde Lougen siger, Erick Næs ogsaa begierer opsettelse i den/n/e Sag widnet at indstefne, da paa det at Erick Næs iche skall hafve aarsage at klage ofver Rettens ofver Iilelse, saa bevilges hannem endnu tid till første ting, sin giorte beskyldning ofver Sogne Presten at bevise, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

Mickel Pedersen tilholdende paa Aasen hafde ladet stefne Erick Næs formedelst hand nest leden Som/m/er ting beskyldede ha/nnem/ for Retten at hand widnede u-sandferdigt, hvilcke hans widnesbyrd hand aflagde i mellem Sogne Presten Hr: Ellias og Erick Næs om dend Sag nu war indstefnt, paastod at Erick Næs bør bevise at hand widnet u-sandt eller og der fore lide og undgjelde.

Erick Næs møtte og wedstod at hand hafver talt desse ord om Mickel Pedersen, eftterdj hand iche widnede de ord mellem ha/nnem/ og Presten saaledes som de ware ud (sagde) hafde ladet her om till widne indstefnt Lisbet Gre(bs?) datter tiener hos Torben Skiold i Etne, hvilcke pige møtte, og erbød sig at sige sin Sandhed,

Mickel Pedersen begierede at den/n/e pige iche maatte aflegge sin Eed før det andet widne Torkild Torkildsen kom/m/er til stede, eftterdj hand fornehmer at hun maaskee wil widne i mod de/nnem/ begge,

hvor fore ogsaa den/n/e Sag till nes(te) ting beroer, og paalegges da widnerne alle 3 at møde at de i mod hin anden kand forhøris og skall da gaa udj Sagen hvis Rett er.

1708: 11b

Hr: Søren de Fine hafde wed Lensmanden Tieran Løf(wig ladet) stefne Hans Ambland for Resterende Retighed af (dend gaa)rd Ambland som hand bruger Mad: Giertru de Fine (tilhø)rende, det at betalle, indlagde Een Reigning paa 4re (Aars) Rettighed, hvor paa slet indted er betalt saa Vell som 3de tage, er aarlig Landskyld 1 rdr: 3 Mrk: er til sam/m/en 6 rdr: tredie tage 4 Mrk:

Hans Ambland møtte og wedstod at hand er skyldig til sin Eyer for 4re aar men derpaa betalt till Fogden 2de aar odellskatt og Rest: aarlig 5 Mrk: hvilcken og Fogden wedstod saa at vere, Rester da 5 rdr og Forhøyning 1 rdr 1 Mrk: 8 s: og begierede Hans Ambland Delation paa sam/m/e Rest, saa vilde hand med tiden strefve dend at betalle.

Tieran Løfvig paastod Dom till Landskyldens betalling uden widere opsettelse, og indlagde Hans Ambland sine Qviteringer og Landskyld bog, hvor udj fantis afskrefven hvis betalt er, og hvad Resterer,

afsagt,

Som Hans Abnland!! (Ambland) befindes at vere skyldig till sin Eigere Resterende Rettigheder for forige aaringer till sam/m/en udj alt 6 rdr: 1 Mrk: 8 s: saa til findes Hans Ambland sam/m/e Resterende Rettighed inden 15ten dage at betalle, under adfer eftter Lougen,

Der eftter frem kom for Retten dend Erlige og welagte Mand Peder Chrestophersen Hielmervig, og tillspurte Almuen paa tinget, om dennem ej witterligt er, at paa denne hans paaboende Jord Hielmervig iche alle tider hafver staaet Een Soug, som gaarden war til hørende, og af opsideren brugt, og om iche sam/m/e Soug Mand eftter Mand i langsam/m/elig tid baade hafver staaet og woren brugt paa gaarden.

Almuen paa Tinget der til svarede at det de/nnem/ noksom witterligt er at paa den/n/e gaard Hielmervig alle tider Mand eftter Mand har staaet

1708: 12

Een Soug, som gaarden til hørte, og Leilendingen eller opsideren brugte at skiære bord paa, men for omtrent Een tyfve aars tid siden er hun blefven forfalden og Ruinerit og ej siden opbygt eller forbedret, samt war og til stede Lensmanden Tieran Rasmusen Løfvig, som forklarede at hafve boet paa den/n/e gaard Hielmervig i ald sin tid, ja meere end 30 aars tid, men nu for 8te aars tid siden fløt der fra till dend gaard hand nu boer paa, i hans tid da hand boede paa gaarden stod sam/m/e Soug i sin fulde Magt, og af ha/nnem/ blef brugt, men formedelst at da iche noget Soug tøm/m/er war at faa, lod hand Sougen {af} med willie forfalde, og lod dend saa siden ligge øde, hvilcke berettning hand gierne wed Eed wil Testere naar det begieres,

Peder Chrestophersen Hielmervig begierede at dette maatte indføris og ha/nnem/ af Retten beskrefven meddeelis, hvilcket ha/nnem/ og blef bevilget,

Hans Otte Steen Fendrich wed det Søre Sundhords Compagnie lod wed Peder Hielmervig liuse sin Penge Mangel {paa} til at indløse Een deel eller part udj dend gaard N: Sandvigen her i Skibredet beliggende, hvor till hans!! (hand) paa sin Huustrues weigne er oddels baaren og begierede Peder Hielmervig paa hans weigne, at det maatte indføris,

Publicerit Ane Sallig Hr: Luckas Frisses hendes g(iorte?) Contract med hendes broder dend Hederlige Mand Hr: Ellias Eliesen Sogne Prest till Skaanevigs Prestegield, angaaende at Sl: Peder Tønder eftter FuldMagt fra hendes Sl: Mand Hr: Lucas Friis, hafver solt till Hr: Elias Eliæ det eftter hendes Sl: Moder hende tilfaldende Jordegodtz, saa som udj Aasem 1 Løb Sm: Braaschaat Eet halft pund Sm: udlagt for 4 rjst(?) udj Elgervig 16 rdr: og udj Fiære 2 rdr: 1 Mrk: 9 ½ s: for hvilcke godtz hende af Sl: Peder Tønder ingen forsvarlig

1708: 12b

Rigtighed giort er, saa hafver hun Endnu wed sam/m/e sin Contract stadfested sam/m/e Kiøb, og at sam/m/e godtz skall følge hendes broder Hr: Ellias Elliesen till Evindelig oddel og Eiendom, af hende og hendes arfvinger i alle maader upaatalt, og er hende nu af hendes broder af broderlig Kierlighed gifvet og foræret paa sam/m/e godtzet!! (godtzets) Kiøb 24 rdr der Ved og skall Vere ment, om noget af hendes arfvelig tilfalden Løsøre om noget der af hos hendes broder kunde were satt, skall det og i sam/m/e gifne Discretion Vere indberegnet, og aldeelis eftterdags af hende Vere u-krefvet og u-paatalt, hvilcke hun med Egen haand og sit Sl: Mands Zignete hafver bekrefttiget, og til witterlighed Hr: Petter Hogt og Ifver Andersen Helvig dat: 14 Novembr: 1707:

Dend 6te Febr: blef holden almindelig Waarting paa Røsseland for Qvindhæritz skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Hermand Røsseland, med eftterskrefne Laugrett, Olle Sunde, Askild Unnerem, Ellend Fusk, Olle Tvett, Lars Lund, Lars Unnerem, Johanes Sandvig og Olle Lille Røsseland, samt Almue fleere som tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publicerit de brefve og ordre som for hen findes Specificerede,

Publicerit Lars Bergesen nu boende paa Fret i Omvige Dallen hans udgifne skiøde till Hr: Baron RosenCrantz (pa)a ½ Løb Sm: beliggende i dend gaard Store Møcklebust i (U)skedallen, uden bøxsell, i mod penge 10 rdr: dat: 1 Decembr: Ao: 1707: til witterlighed Hr: Willum Frimand og Chrestian Lande

Dend Sag i mellem Lars Torsen Møcklebust og Hr: Baron RosenCrantz, som fra forige ting till nu blef opsatt, blef (nu a)tter fore tagen, og Comparede!! (Comparerede) paa Lars Torsens weigne Monss: Niels Snoog!! (Snog), welbeskikede procurator udj Bergen og indgaf dend forige udtagne Stefning, som nestleden Høst ej i Retten blef anVist dat: 13 Aug: 1707: hvilke fantis paateignet for wedkom/m/ende at Vere forkyndt,

1708: 13

Nock udj Rette Een Stefning till dette nu holdende Waarting ofver alle inbemelte som i forige Stefning er indf(ørt i? dend) stefning dat: 12 Decembr: 1707.

Hr: Baron RosenCrantz blef paa Raabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne till den/n/e Sag at svare, iche heller møtte de indstefnte widner Helge Meel, Knud Næs Birke Dom/m/eren Lamberg, Hans Hatteberg, Halfvor Smed, Chresten Kusk, Chrestopher Røsseland, som alle undtagende Knud Næs er af Baronitz godtz, men de andre widner Jens Sæbøe, Matias Møcklebust, Johanes Hielmeland den Eldre og Johanes dend yngre, Hermand Røsseland Ifver Helvigen, Jacob Unerem og Fogden Oluf Lars: ej heller møtte Bertel Næs som og er af Baronitz godtz

Lensmanden Hermand Røsseland Lars Unerem, Skafferen Olle Jonsen Natrestad og Hans Natrestad aflagde deris Eed eftter Lougen, at alle der i Stefningen melte personer er louglig Stefnt undtagende Fogden Olluf Larsen og Chrestopher Røyseland,

Monss: Snog Replicerede i mod dend paateignelse som Hr: Barons Tiener Ofve Holm, paa seeniste Stefning findes, at Lars Torsen, iche er oddels Løsnings Mand, men oddels Eier Mand, hvor fore dette ting er det Rette ting, som Sagen eftter Lougens 1ste B: 2. Capt: 15de Art: bør foretages paa og paa Kiendes, der nest begierede Monss: Snog at de nerverende widner, eftter Stefnemaaletz formeld maatte aflegge deris Eedelige forklaring, og eftter Lougens u-trøkelige tilhold alvorlig formanes, at de uden henseende, till Magt(?) eller noget andet, sandferdigligen, og tydeligen maatte vidne hvis af de/nnem/ forlanges,

Lars Torsen eftter tilspørgelse af Retten tilstod at Hr: Baron RosenCrantz den/n/e omtvistede gaard nu meere end 8 eller 9 aar sig har tilholdet, og i ald dend tid svaret Baronen sin Rettighed lige som andre Fri herskabetz bønder.

og blef her om saaledes forafskeediget,

Af dend for mig i Rette lagde Stefning dat: 13 Aug: nest leden aar, erfarer og fornehmer Jeg, at Lars Torsen Ste(fner) og till taller Hr: Baron RosenCrantz Fri Herre t(il)

1708: 13b

Det FriHerskab Rosenthal og Herre till Hofland, for adskillige poster, som sam/m/e Stefning widere Specialiter forklarer, Sam/m/e Sag Reiser Sig af dend gaard Møcklebust udj Omvige Dallen beliggende som under Baronietz Rett Een tid lang ligget hafver og Endnu er beliggende, hvilke gaard Lars Torsen Sig som oddels Eigere wil tilholde, og wed widner agter at vill bevise at Hr: Baron RosenCrantz sig dend u-Rettelig tilholder med widere, Men som welbemelte Hr: Baron RosenCrantz baade udj denne og andre \saadanne/ Sager iche staar under Leehnes eller Bøygde tings Rett, Men eftter Lougen og de ha/nnem/ Aller Naadigst Medeelte previlegier bør svare till de Retter og Tinge som aller høyst bemelte hans May: Loug og Baronietz Friheder befaller og tillader, De widner som om denne Hofved Sags beskaffenhed skall giøre opliusning ogsaa mesten Alle ere under FriHerskabes Birke ting, som iche heller eftter Lougen svarer under bøygde Tingene paa Lænedtz godtz, men till deris Rette Wærne ting bør aflegge deris widne, naar de iche godvillig vill svare till dette eller andre slige Retter, Da eftter ald saadan Sagens omstendigheder, maa eller kand ieg iche som Een Dom/m/er wed Lænetz godtz, drage widnerne fra deris Rette Forum till Eet dennem u-wedkommende Ting, langt Mindre kand ieg paalegge eller bebyrde Hr: Baron RosenCrantz Self, at svare udj den/n/e Sag for dette ting, Men i saamaader og for saadan aarsage hen skyder Jeg Sagen fra mig, till dend Dom/m/er hvor under Hr: Baron RosenCrantz eftter Lougen og FriHerskabetz previlegier bør svare og møde, hvor der da Vel!! (vil) kiendes udj Sagen hvis Rett kand vere, skulle ellers Lars Torsen paa louglig og Rette maade, {wille} for mig wille indstefne de widner der ej hen hører under Baronietz Rett, deris forklaring udj Een eller anden maade at aflegge og Hr: Baron RosenCrantz der till da louglig blifver warslet sam/m/e Vidner at paahøre, da skall saadant af mig saa wit Lougen mig tillader forRettes, saaledes som ieg agter at vil forsvare.

1708: 14

Johanes Andersen Piile Soldat under Capit: Greens Compagnie hafde ladet stefne Poul Kierland for Resterende Løn udj 3de aar og 13 uger aarlig 2 rdr: er 6 rdr 3 Mrk: 8 s: der foruden hafver hand arbeidet for ham aparte udj 8te dage der fore lofvet hannem 2 Mrk: till sam/m/en 6 rdr: 5 Mrk: 8 s: med paastand hand de/nnem/ bør betalle tillige med omkostnings erstatning, saa og hafver Johanes Andersen Piille erbødet sig at tiene udj Leigden hos Paal (Poul) Kierland dette neste aar men hand ha/nnem/ ej vill annam/m/e paastod der fore at hand og bør annam/m/e ha/nnem/ eller og betalle ham sin Løn eftter Land Millitiens Forordning, og om alt war Dom begierende,

Paal Kierland møtte og svarede at hafve stefnt Johanes Andersen Piile igien for det hand har brut udj sin tieniste i bemelte tid hand tiente ha/nnem/ sagde at hand tiente ha/nnem/ lenger end dend tid hand melder, men ichun Rester Eet aars Løn som er 6 rdr: og ingen Kleder, hvilcke og Soldaten wedstod, men forklarede og at hand hafde sønder slaget Een ten!! (tinn) potte af werdj 4 Mrk: danske, paastod at hand dend og bør betalle, Johanes wedstod at hafve sønder slaget Tenpotten for medelst øllet war iche gaat, hvor fore hand slog potten sønder, ten potten blef wist i Retten, og war ganske Flad, og paastod Paal Kierland at hand sam/m/e tenpotte bør beholde og betalle, Paal der for uden sagde at sam/m/e Johanes war for 13 aars tid siden med ha/nnem/ i byen, da lod hand bort stielle Een tønde Koren, som hand og formente at hand bør korte i sin Løn, der for uden laag hand siug i 5 uger {siden} hos ha/nnem/ for 8te aar siden, paastod at hand og bør korte for sam/m/e uger som hand laag hos ha/nnem Johanes der til svarede at det er nu 8te aar siden og før hand med de andre soldater Reiste till Kiøbenhafn, og kortede dend tid Paal for ha/nnem/ af sin Løn 2 ½ Mrk: paastod der fore at dend fulde Løn ha/nnem/ maatte tillegges wedstod at hand paa sam/m/e sin Løn har oppebaaret 4 Mrk: penge, widere iche,

Paal begierede Dilation till neste ting at hand Een deel widner kand faae

1708: 14b

indstefnt som skall giøre forklaring om Johanes Anders: forhold udj hans (….. m)ed widere,

Johanes Andersen Ilige maade beraabte sig paa Een deel widner, som nu iche heller war Citerit, men lofvede de/nnem/ till neste ting at stefne, og begierede der fore Dilation,

Afsagt

Eftterdj begge parter beraaber sig paa widere i den/n/e Sag at will stefne, og der fore begge begierer Delation till neste ting, saa beroer Sagen till første ting, hvor da parterne har at møde og skall da gaaes udj Sagen widere hvis Rett er.

Der eftter lefverede Paal Kierland Soldaten Johanes Andersen Piile for Retten paa sin Løn 3 rdr: som Johanes Annam/m/ede.

Knud Bielland og Mogens Røsseland blef befallet at Reise till Loug tinget at aflegge sin LougrettesEed,

Dend 8tende Febr: blef holden almindelig Waarting paa Skielnes for Strandebarms Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem, med eftter skrefne Lougrett, Anders Mundem, Peder Traa, Anders Tvett, Niels Neerhuus, Anders Tvett i Strandebarm, Godskalk Giære, Jon Jusland, og Aamund N: Waage, sambt almue fleere som tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvaligt,

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede:

Dend opsatte Sag i mellem Morten Meehuus og Enken Solberg angaaende dend Sag som for hen findes indført og till den/n/e tid opsatt, blef nu atter foretagen og møtte nu atter Morten Meehus Self, men paa Enkens weigne møtte Ifver Engedallen, og forklarede at Olle Liones er i Bergen, sam/m/e Mand har hendes Sl: Mands Skifttebref og der fore kand hun det ej frem legge,

Morten Meehuus paastod Dom uden widere opsettelse {at} saa vell som paa omkostning, og Endnu Engang begierede Dom,

Afsagt.

Eftterdj Morten Meehuus iche noget frem fører hvor med hand de 5 ½ rdr: krefvede gield hos Enken Solberg \kand/ bevise{r}, det og af Oluf SkogsEide paa Skifttet eftter Niels Solberg Selv blef i mod sagt som Skifttebrefvet widere udviser, saa frj Kiendes Enken Solberg den/n/e gield at betalle.

Dend Sag i mellem Hans øfre Waage og Anders Larsen N: Waage om (Hi)s dals Skouge teig som fra forige ting till nu blef opsatt

1708: 15

og møtte nu begge parter i Egne Personer till Sagen at svare,

Anders Larsen hafde nu ladet stefne till wid(ne) …. Huget i sin Skouge teig, Peder Traa, Anders Tvett, Jørgen Abrahamsen Netteland, \og/ Morten Østensen Ænes, og A(nne) Aamunds d: som alle ware nerwerende til stede,

Anders N: Waage indlagde Eet Skiøde udgifven af Svend Hans!! Hansen, till Svend Arnesen som berettes at vere Hans øfre Vaages og Anders Larsens øfre Waages Fader Faderbroder, {dat:} paa 2de parter udj Hisdals Skouge teig dat: 4 octobr: 1628:

Peder Traa eftter giorte Eed widnede at Samson Skielnes da hand lefvede, for omtrent nogle 40 aars tid siden huggede og brugte \hand/ udj Hisdals Skouge teig og huggede der udj, siden eftter hans død brugte hans Søn/n/er {og} Svend og Elling Skielnes Skougen, siden dend tid wed hand iche hvem eller hvorledes det er brugt, widere wiste hand iche at Vidne

Anders Tvett eftter giorte Eed widnede at for omtrent 30 aars tid siden da kom hand gaaende i Hisdals Skouge teig da stod Ellend Skielnes og Huggede i Skougen, og sagde for ha/nnem/ dend gang at hand Eiede i Skougen, og dend Sengeboe som staar her paa gaarden blef hugget i sam/m/e Skouge teig, siden tilholt sig Lars N: Waage sam/m/e Skouge teig for Een part der udj, og huggede Lars N: Waage siden i Skougen Een deel tøm/m/er, og eftter at Lars N: Waage war død da war Anders N: Waages Søn som er Anders N: Waage og Anders Tvets Søn Erick Andersen og hialp at kiøre sam/m/e tøm/m/er ud af Skougen, widere eller hvorledes de brugte Skougen i mellem hin anden det wed hand ingen beskeeder om,

Jørgen Abrahams: til holdende paa Netteland wed Eed widnede at for omtrent 14 aars tid siden, da fik hand Lof af Lars N: Waage til at hugge Een deel staf udj Hisdals Skougeteig, og hand huggede udj Hisdals Skaarene, og der fore terskede hand hos ha/nnem/ igien, wiste iche widere hvem der Skougen war Eiende, iche heller Ved hand widere i denne Sag at vidne,

Morten Østensen Ænes eftter giorte Eed widne at for omtrent 12 aars tid siden da tiente hand hos Sl: Lars N: Waage og Lars N: Waage døde i medens hand war i hans tieniste og hand kiørte ud Een deel tøm/m/er som Sl: Lars hafde hugget i Hisdals Skouge teig, og Elen(?) beholt sam/m/e tøm/m/er, (Ej)

1708: 15b

heller hørte hand Ringeste ancke der paa af nogen, widere wiste hand iche at V(idne,)

An/n/e Aamunds datter eftter giorte Eed widnede at hendes Mand Sl: Lars (Skielne?)s for omtrent 12 aars tid siden eftter Sl: Lars N: Waages (begie)ring war udj Hisdals Skougeteig og huggede Een deel tøm/m/er, hvilcke tøm/m/er war det sam/m/e tøm/m/er som Morten Østens: Ænes udkiørede, og iche hørte hun Ringeste talle eller ancke der paa i nogen maader widere wiste hun iche at Vidne,

og paa stod Anders Nedre Waage at hand baade med desse widner, saa og med sine i Rette lagde brefve nocksom har bevisligt giort at dend part i Hisdals Skouge teig ha/nnem/ med Rette tilhører, saa paa stod hand Dom i Sagen, baade paa Skouge teigens Eiendeel, saa Vell som omkostnings erstattning,

Hans øvre Waage indlefverede Eet Skifttebref eftter sin Sl: Fader Anders Hansen øfre Waage, dat: 14 April 1670: hvor udj meldes at Hisdals Skouge teig da till Fogden, Sorenskrifver og Mend er udlagt i Skifttes omkostning for 12 rdr.

Hans Waage paastod ellers at {Lars} Anders{en} Larsen N: Waage bør anseeis og straffes for dj hand har hugget udj Hisdals Skouge teig, og at hand saadant eftter dags bør sig fra holde berettede og at hand hafde giort arest paa Een deel tøm/m/er som Anders Lars: N: Waage hafde hugget i Skouge teigen og Anders Larsen dog alligevel før Dom er falden sam/m/e tøm/m/er har bort ført, hand og der fore bør ansees til straf

Anders Larsen svarede at Hans Waage iche hafver giort noget louglig beslag paa tøm/m/eret hvor fore hand det og bort førde formodede, at om entskiønt, det hafde veret giort louglig arest, saa tilhører dog Skouge teigen ham Self til, og der fore formoder iche nogen u-ret at hafve giort

begge parter hafde iche eftter tilspørgelse widere i Retten at indgifve, men begge paastod Dom udj Sagen,

Afsagt

Af de for mig i Rette lagde brefve er klarlig at fornehme at dend omtviste Hisdals Skouge teig, er større og meere end dend part udj Skifttet eftter Sl: Anders Hansen og hans Hustru Chrestj Anders d: Øfre Waage er om/m/elt, og udj siste Skiftte war Svale Andersen øfre Waage udlagt for 21 rdr Thj eftter det Skiftte bref for Rettet eftter afgangne Elling Samsonsen Skielnes

1708: 16

dat: 15 Septembr: 1687: hvilcke Mand war dend jnciterede Anders Larsens Moders broder, som og uden ….. .…inger bort døde, seeis at sam/m/e anpart udj Skouge teigen blef udlagt till bemelte Anders Larsens Moder …… Lars {datter} N: Waage{s} og hendes Søster Ane Chrestopher Svindlands, siden befindes af Eet andet bref dat: 10 Junij 1693: at sam/m/e Chrestopher Svindland sin part udj den/n/e Hisdals Skouge teig, har afhendet till sin Hustrues Søsters Mand Lars N: Waage, som war før ermelte Ingebor N: Waages Egte Mand, og dend jnciterede Anders Larsens {Moder,} Fader, der eftter er udj Skifttet eftter afgangne Lars N: Waage, sam/m/e anpart udj Hisdals Skouge teig kom/m/en i Skifttet og paa Enken Ingebor N: Waage udlagt, hvilcke sam/m/e Skifttebref dat: 26 Febr: 1696: widere forklarer, her for uden fornehmes og af de i dag indstefnt og for Retten wed Eed aflagde widner, at Sl: Lars N: Waage uden ancke og til talle, har hugget i Hisdals Skouge teig, og sam/m/e tøm/m/er sam/m/e!! (som) hugget er {be} u-behindret {og u-ancket} beholdet, Hvor fore og Anders Larsen N: Waage med jnterresserende u-paa ancket bør beholde deris Eiende part udj dend omtvistede Hisdals Skouge teig, som eftter hans foreviste adkomster, er af werdj udj penge 9 rdr: frj for Hans Andersen øfre Waages og hans jnterresenters til talle i alle maader, og Anders Larsen at giøre sig sin anpart Skouge teig saa nøtig og gaufnlig som hand eftter Lougen best wed og kand,

Peder Rasmusen Strandebarn hafde ladet stefne till dette Ting Peder Lille Fosse for medelst at hans Hustru Botele Sl: Ifver Haabes for Een deel penge hand hos hende hafde at fordre, for Een deel Reiser hand for ha/nnem/ giort hafver med paastand Peder Lille Fosse sam/m/e penge paa sin Hustrues weigne bør betalle,

Peder Lille Fosse blef paa raabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne til den/n/e Sag at svare

Lensmanden sagde at Peder Lille Fosse er lougligt Stefnt wed Samson Niels: og Torgils Samsonsen Store Fosse men ingen af de/nnem/ vare til stede, hvor fore Sagen beroer

1708: 16b

till neste ting hvor da Peder Lille Fosse igien louglig vil warsles og om parterne ej for inden i Mindelighed kand for Eenis, skall da gaaes hvis Rett er

Svend BreEbne hafver ladet stefne Jon ib: till at Endvige sin paaboende Jord BreEbne, saa som hand paa sin Hustrues weigne till dend er oddels Mand, og indlagde Eet Skifttebref eftter Gutorm Aslacks: Utne udj Hardanger, dat: 4 Novembr: 1705: Indlefverede der hos Eet Skiøde udgifven af Niels Gutorms: Skie till Aslack Ericks: Følckedal, som var Citantens Hustrues første Mand Gutorm Utnes Fader, paa ½ Løb Sm: i BreEebne dat: 21 Octobr: 1647: ellers berobte Svend sig paa fleere oddels brefve som nu iche var ved haanden men lofvede til neste ting at forskaffe de/nnem/

Jon BreeEbne møtte og indlagde sin bøxsel seddel paa sam/m/e Jorde part udj BreEbne skylder aarlig Landskyld 3 Spand Smør 2 ½ Hud og 1 bockskind, bøxselsedelen udgifven af Gutorm Aslacks: Utne som er Svend BreeEbnes Hustrues første Mand, dat: 23 Junij 1705: og tinglyst d: 22 octobr: sam/m/e aar indlagde ogsaa sit pas og bevis at hafve tient for Tambur udj det Bergenhusiske Regiment under Lif Compagniet i 3 aars tid, paset udgifven af welbr: Hr: Obr: og Comedant Albregt Chrestopher Hein dend 2den Julij 1694: Jon BreEbne hafde og ladet stefne till widne Samson Trons: Utne og Hans Siursen Riisse, som skall giøre forklaring at Svend BreeEbnes Moder Dorette Gregoris datter opsagde sin Jord for sin Søn bemelte Svend BreEbne, og der fore iche er Husvild,

Samson Tronsen Utne eftter giorte Eed widne at nestafvigte Waar 1707: kom Dorete Gregoris datter till Utne, da hørte hand at hun opsagde sin Jorde part i BreEbne for sin Søn Svend Wikrinsen(?) BreEbne, med de wilkor at hun skulle hafve nogen wilkor paa gaarden hendes Lifs tid og der paa {af} antog Svend Jorden, og de blefve der om forEenede og Svend sagde at stor wilkor kunde hand iche lofve, men dog Vilde hand iche begiere hende uden nogen wilkor,

Hans Riisse eftter giorte Eed widnede at nest leden Waar 1707: var hand med hende paa Utne nafnlig Dordej Gregoris datter

1708: 17

da hørte hand at Dordj sagde da hun blef tilspurt om Jordens opsigelse, at hun kand iche opsige Jorden saa s… …. hun faar nogen wilkor, da svarede Sønnen Svend uden nogen wilkor kand ieg iche begiere det, noget faar hun hafve ieg kand ej kiøre min Moder paa Een bær houg, der eftter blef de forEenet og hand tog Jorden til brugs,

Endnu war stefnt till widne Gunder Jonsen Utne og Johanes Svensen Riisse som og skulle widne om den/n/e handel, men som de ere Soldatere, og nu paa Compagnie Mønstring i Jondal lod de sig undskylde, lofvede at møde till neste ting,

Afsagt.

Sagen beroer till neste ting, till hvilcken tid Svend BreEbne hafver at i Rette legge hvad widere brefve eller bevisligheder hand kand hafve till den/n/e Sags opliusning, Ilige maader hafver de 2de udeblefne widner, Gunder Jonsen og Svend Johansen!! (Johanes Svensen?) at møde deris Edelige forklaring at aflegge, Imidlertid blifver Jon BreEbne wed sin bøxslede Jord eftter sin bøxsel seddels formeld, som dend u-behindret till Sagens udrag hafr: at dørke og bruge, og skall saa siden gaaes udj Sagen hvis Rett er.

All Tores d: Sl: Jacob Mortens: hafde ladet stefne Torben Knudsen Svindland for 8te rdr penge hand hende eftter sin udgifne Revers skyldig er, dat: 26: Januarij 1702: og paastod Fogden Oluf Larsen paa hendes weigne at Torben Larsen sam/m/e penge bør betalle

Torben Knudsen møtte og der til svarede at om entskiønt hans udgifne Revers som hand ej kand negte at hafve underskrefvet lyder paa lonte!! (laante) penge, saa er det dog iche andet, end hans Solarium for Een Sag till Loug tinget i mod Heggelund at udføre hvor paa hand fik 5 rdr: penge, men deris Forord war der hos at naar Sagen till ober Hofretten blef udført skulle hand sam/m/e 8te rdr: betalle, men som Sagen iche siden af ha/nnem/ blef udført saa formodede hand at Vere frj for sam/m/e penge at at!! betalle, begierede ellers opsettelse till neste ting

1708: 17b

saa vill hand i midlertid søge hende till hendes werne ting sam/m/e at ofver bevise hende, indlefverede ellers udj Retten Een Missive (udgifvet af) Jacob Mortens: dat: 19 Febr: 1702: formod(ede der) fore at som Jacob Mortens: iche eftter sit Løftte Sagen har (udført?) hand da iche kunde fordre for Sagen allene till Loug tings Retten at udføre 13 rdr:

Afsagt.

Sagen beroer till neste ting till hvilcken tid Torben Knudsen bør forskaffe hvad bevisligheder hand i Sagen kand hafve sig till befrielsse, og skall da gaaes widere hvis Rett er.

Gietle Pedersen Holthuus af Strandvigs Skibrede hafver ladet stefne Gietle og Niels Mundem, for medelst de udj hans u-Myndige aar da hand war 12 aar gl: hafver tilKøbt sig hans oddels godtz i Mundem beliggende, som nu baade Gietle og Niels beboer, med formoding hand som Rette oddels Mand bør indløse sam/m/e sit oddel, og paastod der fore at sam/m/e Mend nu bør deris penge for godtzet annam/m/e, eftter som de iche dennem(?) iche till foren har villet i modtage der eftter indlefverede Eet Skifttebref eftter afgangne Gietle Pers: Mundem som var den/n/e nu werende{de} Gietle Peders: Holthuuses Fader Fader, dat: 17. octobr: 1646: der nest indlagde Eet Skifttebref eftter afgangne Peder Gietless: Holthus som var denne Gietle Peders: Fader, dat: 4de Maj 1692, der eftter indlagde sit skrefttlige indlagde!! (indleg?) dat: 17 Decembr: 1707:

Gietle Mundem Møtte till Sagen at svare, saa vit ham Self Vedkom/m/er, forskiød sig till Aasteden saa som hand godset saa Vit ham ved kom/m/er louglig kiøbt hafver,

Men Niels Mundem møtte iche, ej heller nogen paa hans weigne,

Lars Giertzen møtte, og svarede iche noget at hafve solt iche heller Ved hvad ham til hører,

afsagt

Eftterdj Gietle Pedersen Holthuus wed denne sin Stefning søger og til taller de Dannemend Gietle og Niels Mundem for medelst de hans Rette tilhørende oddels godtz udj hans u-Myndige aar sig har til kiøbt, hvilke godtz de nu Self besider og bruger, og saaledes eftter Lougens 5te Bogs 3 Capt: ??: og 14: art: will tilholde sig oddels Løsings Rett, saa

1708: 18

kand ieg iche i mod sam/m/e alligerede 10 art: her paa Tinget i denne Sag nogen Dom afsige, Men eftter Lougens klare ord maa hen Vise Sagen till Aasteden, hvor alle oddels Sager bør afhandles, at dend der som andre oddels tretter kand indstefnes og indkaldes, og skall da der gaaes hvis Lougen byder og befaller.

Dend 18: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Homelvig for Opdals og Waags Skibredes almue, ofververende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Ambland, med eftter skrefne Laugrett, Jacob Høfveskeland, Ørien Flyvensfær, Peder Ertzvær, Siur Ham/m/erhoug, Arne Hilleswig, Tom/m/es Høfveskeland, {og} Hans Lj og Gunder Ambland, sambt almue flere som tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publicerit de Forordninger og Kongl: befalinger som for hen findes Specificerede

Publicerit, Hr: Capit: Lieut: Rochlenge hans udgifne Skiøde till Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen paa dend gaard Nedre Dalland beliggende her i Opdals Skibrede, {paa} skylder aarlig Landskyld med bøxsel 2 Løber Sm: og 2 Huder med bøxsel tilligemed ofver bøxsel paa ½ Løb Sm: Tysnes Kircke tilhørende, i mod penge 95 rdr: dat: 2 Decembr: 1707:

Publicerit Lars Larsen Mællands udgifne Skiøde till Torbør!! (Torbiørn?) Andersen paa 1 Løb og 18 Mrk: Sm: i dend gaard Møcklebust i UneRems Kircke Sogen i mod penge 44 rdr: dat: 21: Novembr: 1707:

Publicerit Hr: Lougmande Knags udstede bøxsel seddel till Olle Larsen paa 3 Løber Sm: udj dend gaard Fitie udj Waags Skibrede og Fitie Kircke Sogen beliggende, som hand skall bruge og beside saa Vit, agger og Eng, Fæ Mark og brendeskoug, og der for uden Nyde Qveget paa gaarden Hr: Lougmand tilhørende, dog saa at hand skall opføde Qveget Hr: Lougmand tilhørende, og der fore indted udj bøxsel betalt, dat: 5 octobr: 1707.

Publicerit Hr: Lougmand Knags udstede bøxsel seddel til Jon Olsen udj dend gaard Fitiet!! (Fitie) 3 Løber Sm: udj Waags Skibrede og Fitie Sogen som hand aarlig skall bruge og beside imod aarlig Landskyld med ager og Eng, Fæ Mark, brendeskoug og der for uden Nyde qveget paa gaarden

1708: 18b

og betalle skatterne og opføde Qveget Hr: Lougmand tilhørende, dat: 5 octobr: 1707.

Kongl: May: Foget opbød till bøxsel dend gaard N: Dalland her i Skibredet till hvem dend bøxsle vill, at de dend for nogen eller billig bøxsel skall bekom/m/e, men ingen paa Tinget der om lod sig indfinde.

Dend Sag i mellem Hans Paalsen Utne af Hardanger og Hans Epland angaaende dend halfve Løb i Epland som til foren paa forige ting blef opsatt till nu, og møtte nu begge parter i Egne Personer, og forklarede Anders Utne at ha/nnem/ Endnu Rester paa sam/m/e Kiøb 60 rdr:

Hans Epland svarede at han/n/em ichun Rester 50 rdr, saa som hand betalte i Næshafn 140 rdr

Anders Utne sagde at hand i Neshafn ej meere bekom end 130 rdr: hafde der fore ladet indstefne Gietmund Nesshafn og Rasmus Løkham/m/er, Gietmund Neshafn møtte, men Rasmus Løkham/m/er er død,

Gietmund Næshafn eftter giorte Eed widnede at hand tillige med Sl: Rasmus Løkham/m/er war tilstede i hans Eget huus i Neshafn, da de blef betalt af Hans Epland till Anders Utne da taalte hand pengene till Anders Utne paa Hans Eplands weigne, men iche kand wide hvor mange penge det Eigentlig war, enten det var 140 rdr eller 130 rdr, men iche wed Rettere end Hans Epland dend gang paa sam/m/e Kiøb blef skyldig 60 rdr. widere wiste hand iche at Vidne,

Hans Epland sagde indted at vide andet end Anders Aakre eller Utne jo fik sam/m/e tid i Næshafn 140 rdr, saa der ichun skulle Reste 50 rdr, Men begierede at eftterdj det Eene widne Gietmund Neshafn iche kand Erindre hvor mange penge betalt blef at Anders Aakre da maatte wed Eed sig befrj at sam/m/e som er 10 rdr som Deferer iche blef betalt hvilket og Anders Utne frj willig giorde og for Retten aflagde sin Eed saa at ej meere i Neshafn sam/m/e tid blef betalt end 130 rdr der eftter fik hand paa Epland 8 rdr: hvilke penge dependerede af Første bøxsel af Ertzver som war forfalden till Anders Aakre før end hand gaarden till Hans Epland bort solte, sam/m/e penge svarede Hans Epland at hafve betalt paa dend maade som Anders Aakre forklarede og der paa ej har at anke, men allene de 10 rdr som Defererer

1708: 19

paa de penge som i Næshafn blef betalt.

Indlagte for det øfrige Een atest fra Hr: CammerRaad og Stifttamptskrifver Morssens Haand af orginal Matriculen ofver Sundhords Fogderie, dat: 10 7br: Ao: 1707: der nest Een atest fra Fogden Sr: Oluf Larsen om skatternes betaling af sam/m/e gaard Epland dat: 10: octobr: 1707.

parterne hafde ej widere i Retten at indgifve, men begge begierede Dom i Sagen, saa paastod og Hans Epland at eftterdj Anders Utne har solt ham gaarden Ertzvær med ofver bøxsel paa ½ Løb Sm: Kirken paa Tysnes til hørende, saa bør og Anders Aakre at forskaffe ha/nnem/ sam/m/e gaard i sin stand saaledes at hand sin Rettighed eftter hans Skiødes formeld kand bekom/m/e, som Leilendingen paa gaarden som Peder Ertzwær bruger

Anders Aakre der til svarede at Peder Johans: bør betalle sam/m/e Rettighed af det ofver bøxslede godtz, og lofvede der fore at forskaffe Rigtighed,

begge parter begierede Dom, saa som ingen af de/nnem/ hafde Ringeste bevislighed paa den pretension i Ertzvær,

og blef der fore afsagt,

Om Endskiønt Anders Paalsen Utne fremlegger HøyEdel baarne Hr: Baron RosenCrantzes atest, af Dato 25 octobr: nestleden, at dend omtvistede gaard Epland, udj Commissionen holden paa Rossethal!! (Rosenthal), udj welbemelte Baron RossenCrantzens Hr: Faders Sterboe till Sl: Paal Hafneraas blef udlagt for 1 ½ Løber Smør og 1 Hud, Saa dog beviser Hans Epland med udtog af Sundhords orginal Matricul under Hr: Cammer Raad og Stifttampskrifver Morssens Haand, at sam/m/e gaard ej meere enten udj Nye eller gam/m/el Landskyld er skyldende end 1 Løb Smør og 1 Hud, det sam/m/e bevidnes med atest fra Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, at af sam/m/e gaard ej nogen tid har veret betalt, enten Land og Leilendingskatt eller oddel og Rytterskatt, meere end for 1 Løb Smør og 1 Hud, saa af saadant noksom seeis og fornehmes at gaarden Epland ej meere skylder end som [de]? 2de

1708: 19b

atester om formelder, ligesaa da Anders Paalsen Utne wed sit udgifne skiøde af 6 Decembr: 1702: hafver solt denne gaard till Hans Epland for 1 ½ Løber Smør og 1 Hud tillige med …. andre gaarder parter Ertzvær og Ambland i mod penge ?40 rdr: som er for hver Løb Smør at Reigne 60 rdr: naar de 8 rdr: til Reignes for Rettigheden paa Ertzvær Thj bør Hans Epland eftter Saadan Sagens omstendighed for dend halfve Løb Smørs betalling i Epland som meere er solt end gaarden skylder og i penge sig bedrager till 30 rdr: frj at Vere, og Anders Paalsen at hafve sin Regres till hvem ham siunis best og Raadeligst, hvad sig angaar de øfrige 30 rdr som paa dend maade Rester, da bør Hans Epland de/nnem/ till Anders Utne betalle inden 15ten dage under dend adfer Lougen om formelder Dend pretention udj Ertzwær som Hans Epland foregifver at Vere udj stor u-rigtighed, {og} \saa at/ hand ej af opsideren, kand faa saa megen Rettighed med ofver bøxsel, som ha/nnem/ eftter sit skiødes formeld till kom/m/e bør, da naar Hans Epland der om paa louglig maade søger sin Leilending for sam/m/e Rettighed, og hand det ej bekom/m/e kand, bør {Hans} Anders Utne eftter sit udgifne skiødes formeld, at forskaffe Hans Epland saa meget hand ha/nnem/ solt hafr: alt efter louglig foregaaende Stefnemaal, saa frembt de iche der om i Mindelighed kand forEenis, den/n/e prossesses omkostning betaller Anders Utne till Hans Epland, tillige med den/n/e Doms bekostning med penge 2 rdr: og det i lige maade under dend adfer lougen omformelder

Dend Sag i mellem Johanes SørEide og Lars med Jacob Færrewaag angaaende dend arf eftter Sæbiørn Færrevaag, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare,

og paastod Johanes Monsen at Lars og Jacob Færewaag bør betale hans Hustrues Arf g… forudden(?) omkostning, lefverede der fore i Retten skifttebrefvet eftter sin Kones Sl: Fader Sæbiørn Hillisvig, dat: 21 7br: 1678: hvor udj {hand er tilfunden} findes indført at hende er tilfalden 4 rdr 4 Mrk: 6 [s:] paastod der fore Dom til Des betaling

1708: 20

og formelder sam/m/e skifttebref, at Sæbiørn Færrevaag, som var Johanes SørEides Qvindes Moder broder, paastod der fore at arfvingerne sam/m/e penge bør betales og der om war Dom begierende,

Jacob Færrevaag møtte paa Egne gistum(?) broder Lars Færrewaags weigne, og forklarede at hand iche weed at deris Sl: Fader war Ragne Sæbiørns datters Formynder saa som sam/m/e skiftte skeede i dend tid at de ware u-myndige og aldrig hørte at deris Sl: Fader enten hafde faaet Een skilling at!! (af) sam/m/e Midler ej heller wiste at hand war formynder paa sam/m/e skiftte for dette barn, Forundrede, sig meget ofver at Jacob Ambland som er Ragne Sæbiørns datters Fulde Broder der eftter Lougen war Rette werge og war tilstede og Myndig da deris Sl: Fader lefvede iche krefvede sin Søsters arf da skifttet eftter ha/nnem/ holtes tj hafde \de/ det vist wilde de det gierne betalle, der for uden forklarede hand at hans Sl: Fader aldrig af sam/m/e arf det Ringeste har oppebaaret formodede der fore at vere frj for Johanes SørEides til talle,

Johanes Refererede sig till Skifttebrefvet, og formente at hendes Formyndere Sl: Sæbiørn Færrevaags arfvinger bør betale hende hendes Sl: Faders arf eftter Skifttebrefves formeld, saa som hand ej det Ringeste der af paa hendes weigne har bekom/m/et saa som hand ichun i 5 aars tid med hende har lefvet i Egteskab og hun altid till foren har Veret u-Myndig der af det Ringeste wiste at krefve sig till nytte, paastod der fore Dom till betaling og omkostning.

Jacob Færrewaag sagde indted widere at hafve at {kre} indlegge, men formente at Vere frj for Johanes SørEides tiltalle,

Afsagt.

Eftterdj her fremlegges Eet skifttebref af dat: 21: 7br: Ao: 1678: \holden/ eftter afgangne Sæbiørn Størksen Hillisvig hvor udj seeis at Johanes Monsen SørEides Hustru Ragne Størks datter er tilfalden i arf 4 rdr 4 Mrk: 6 s: af sam/m/e Skifttebref ogsaa fornehmes at afgangne Sæbiørn Færrewaag dend gang war satt till hendes

1708: 20b

Formynder, sam/m/e tid ogsaa eftter skifttebrefves formeld Self paa Skifttet Nerwerende war tilstede, og der fore iche eftter Jacob og Lars Færrewaags paastand war u-Vidende om hendes arfvelige til faldende Midler, saa fornehmes og, at da skifttet holtes eftter bemelte Sl: Mand Sæbiørn Færrevaag iche blef krefvet sam/m/e u-Mynde!! datters Faders arf, Men arfvingene blef i mellem skiftt hvis i boen fantis eftter at dend anden gield war betalt og klareret, thj bør Jacob og Lars Færrevaag, som nu allene af Johanes Mogensen er inCiterit eftter Lougens 5te Bogs 2 Capit: 84 art: at betalle till Johanes Mogensen SørEide paa sin Hustrues Ragne Størks datters weigne de Arfve Midler skiftte brefvet om formelder som er 4 rdr: 4 Mrk: 6 s:, og som Sæbiørn Færrewaags Arfvinger siger, og sig beklager at hendes broder Jacob Ambland som eftter Lougen er føde werge, iche krefvede saadan gield {paa} da skifttet eftter deris Sl: Fader holtis, siger ogsaa at Jacob {Faderen} Ambland enten Self, sam/m/e arf har oppebaaret, eller og wist at sam/m/e arfve Midler iche i deris Sl: Faders boe war ind….et(?), hvor fore de mener at hand til Arfven bør svare, saa gifves de/nnem/ Regres hannem der fore at søge og eftter Lougen Rettelig at til talle, og skall da gaaes der om hvis Rett er,

Dend Sag i mellem Chrestopher og Jacob Gudøen, i mod Hans Kippers Qvinde, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu atter begge parter, men ej End nu det Eene widne Mallene Johans datter Tegland møtte iche ej heller nogen paa hendes weigne, Lensmanden hiemlede at hun var louglig stefnt,

Ingebor i Skatte (Skotte?) tangen sagde indted at hafve skieldet de ærlige Mend enten Chrestopher eller Jacob Gudøen i nogen maade, og blefve de der eftter for Retten forEenede at alting skulle der med were ophæfvet og Ingebor Skatte tangen ærklærede baade Chrestopher og Jacob Gudøen, at hun iche andet viste med de/nnem/ end alt hvad ærlige Mend wel anstaar i alle maader bad om forladelse om noget kunde vere talt som {de/nnem/} \de/ kunde paa anke, og lofvede at betale till de/nnem/ i foraarsagede omkostning 1 rdr: sam/m/e penge med det

1708: 21

første at skall betale, hvor med Chrestopher og Jacob GudØen for gaat Folket Forbøn skyld lod sig Nøye, dog paa dend maade at hun eftter dags med sin Mund skulle lade dem hafve fred, som hun og lofvede, og Ragte de hver andre der paa deris hender, dog begierede Chrestopher Gudøen at Hans Skippe bør betale sam/m/e penge og det med det aller første, Hvor fore og Chrestopher med Jacob Gudøen bør for de ord som af Ingeborg Skattetangen talt er i alle maader vere uden Mistanke, som de der altid har haftt og End nu hafver blant alle folk Eet gaat ærligt Nafn og Rygte, og ej kom/m/e de/nnem/ till æris forkleining i nogen maade, og bør Hans Kipper at betale till de/nnem/ dend Eene Rixdr: som udlofvet er, inden først kom/m/ende Paaske under Nam og wurdering i sin boe,

Ane Sl: Hr: Abrahams, hafver ladet stefne sin Lande bunde som bor paa Preste Enke Gaarden Thoe, skylder aarlig udj Landskyld 1 Løber Sm: 1 Hud, des Landskyld eftter Lougen 3 rdr: 1 Mrk: 8 s: de/nnem/ at betalle, og paastod Fogden Dom till sam/m/e Landskylds betaling tillige med forhøyning,

Ingebregt Thoe møtte og forklarede at hand iche videre paa Landskylden har betalt end Een half waag Koren og 1 Mrk 10 s: i penge till sam/m/men 2 Mrk: 10 s: der for uden sagde hand at hafve forbedret huusene paa gaarden, og Fød Een Koe i 2de aar.

Fogden Olle Larsen forklarede der i mod at sam/m/e Foster burde hand eftter sin bøxseddels!! (bøxselseddels) formeld betale og føde, saa og forbedre huusene, tj hand gik af gaarden uden nogen tvang Refererede sig till Dom/m/en der er dømt paa nest afvigte Waarting, og paastod Dom

afsagt

Ingebregt Toe bør betalle till {Sl:} Ane Sl: Hr: Abrahams det nest afvigte aars Rettighed {med penge,} naar først afdrages de 2 Mrk 10 s: som betalt er, 2 rdr 4 Mrk: 14 s: og udj forhøyning 4 Mrk: ? s:

1708: 21b

alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

Gietmund Mogensen Neshafn hafde ladet stefne Niels Fadder ager!! (Fladerager) for Eendeel borgede ware, som eftter afReigning for Retten sig bedrager til penge 1 rdr: 3 Mrk: 4 s: med formoding hand dennem bør betale, tillige med omkostning,

Niels Fader ager!! (Fladerager) møtte, og for Retten med GietMund Neshafn giorde afReigning, og blef hannem skyldig til dato udj alt penge 1 rdr 3 Mrk: 4 s: lofvede det med forderligst at betalle, foruden 1 Faufn weed 2 Mrk:

Gietmund Neshafn paastod Dom baade paa penge og omkostningen,

Afsagt.

Som Niels Fladerager eftter giorte afReigning for Retten befindes till Gietmund Mogensen Neshafn at vere skyldig udj alt 1 rdr 5 Mrk: 4 s: saa bør hand og sam/m/e penge inden 15ten dage at betalle tillige med foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s: under adfær eftter Lougen,

Publicerit Niels Andersen Gierstadtz udgifne Skiøde till Gietmund Mogensen Næshafn paa 1 Løb Sm: og 1 H: udj gaarden Nesse, saa Vell som med underliggende øde Jord skylder aarlig 12 Mrk: Sm: i mod penge 88 rdr for uden skattingsøre 2 rdr 3 Mrk: dat: 18 Febr: 1708.

Publicerit Dorette Lugt Sl: Johan Forbus eftterlefverske hendes udgifne Skiøde till Hr: Major Libert Johan de Pfeil, paa dend gaard Øchland beliggende udj Opdals Skibrede og KirkeSogn, skylder aarlig udj Landskyld med bøxsell 1 ½ Løber Sm: 1 ½ H: med paa staaende Huuser wed Søen, saa som Een daglig stue med 16 gl: glas winduer, Eet Kam/m/er og Kiøcken hver med 2de winduer saa og Loftt ofven paa, Een borge stue med Eet Kam/m/er hos, Eet Stabor, Eet gl: Ild huus, og Eet gl: u-brugeligt Nøst, dat: 26 Septembr: 1707:

Publicerit Hr: Baron Rosen Crantzis udgifne Skiøde till Hr: Major Libert Johan Pfeil paa oddels Retten till dend gaard Økland som skylder aarlig udj Landskyld 1 ½ Løber Sm: og 1 ½ Hud med bøxsel, hvilke gaard till Een deel Creditorer udj hans Sl: Faders Sterboe er udlagt, dat: 28 Januarj 1708.

1708: 22

Kongl: May: Foget paa Hr: Baron RosenCrantzes weigne lyste hans penge Mangel til at udløse det godtz som udj Waags Skibrede er beliggende, hvilke udj hans Sl: Hr: Faders Sterboe till Creditorene blef udlagt, med begier det i Tingbogen maatte indføris,

Jacob Gudøen og Hans Møcklestad blef befallet at Reise till Laug tinget at aflegge sin LaugrettesEed.

Den 23: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Haavig for Ous og Strandvigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Hans Lundervig og Jon Haavig med eftterskrefne Laugrett

Af Ous Skibrede.

Olle Giemdal, Isack Aadland, Hans Udskaatt, Jørgen Bouge, Lars Giemdall, Hans Gouckstad, Olle Skar, og Olle Helleland,

Af Strandvigs Skibrede.

Engell Ballesem, Lars SæfverEide, Endre Holdhuus, Hans Kleppe, Hans Windenes, Sverke Hiartnes, Niels Ballesem og Niels Nortvet,

sambt almue fleere som tinget søgte

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Tingfred, som sedvanligt

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede.

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Knudsen tilholdende paa yttre Tysse sambt, Aagaatte ib: for begangen Leiermaal med hin anden der fore at bøde eftter Lougen,

ingen af bemelte Personer møtte till Sagen at svare, ej heller nogen paa deris weigne,

Lensmanden Hans Lunderwigen hiemlede at de louglig er indCiterit, hvor fore dennem paalegges till neste ting at møde,

Frem kom for Retten Hans Lundervigen af Ous Skibrede, som paa de Dannemend Rasmus Mickelsen, og Anders Olsen begge boende paa dend gaard Goupholm i Samnanger Sogn som høylig beklagede hvorledes dend aller høyeste gud sam/m/e Dannemend, nest afvigte 3 dage for Juul, dennem med dend u-løckelige Ildebrand hafver hiem søgt, saa at ej allene deris Huuse blef lagt i aske, men end ogsaa alle deris Eiendeele af Ildens Lue fortæret, saa at de som om afttenen noget lidet war Eiende, hafde om Morgenen iche det [aller ringeste]? hvor til de kunde helde deris hofvet, Men ere nu

1708: 22b

moxsen geraaden udj Fattigdom, begierede der fore at almuen paa Tinget wilde gifve de/nnem/ der om deris sandferdige forklaring, forhaabende at deris Kongl: May: Sig ofver de/nnem/ i Naade skulle forbarme, saa at de for nogle aars Skatte Frihed aller Naadigst maatte forskaanes,

Almuen der till svarede at det dennem nocksom witterligt er, at desse stackels Mend paa Goupholm, Rasmus og Anders, wed dend u-løckelige Ildebrand er blefven hiemsøgt, saa at baade deris huuser, og Eiendeeler blef om Natte tider nest afvigte 3de Nætter for Juul lagt i Aske, hvor ofver de stackels Mend moxsen i Armod og Fattigdom er geraaden, ønskede, at gud og dend høye Øfrighed sig ofver dennem i Naade wilde forbarme, forklarede der hos at sam/m/e deris paaboende Jord er udj aarlig Landskyld at Skatte eftter 1 Løb og 1 pd: Smør, dette begierede Hans Lunderwigen paa deris weigne at maatte indføris, og dennem af Retten beskrefven meddeelis, som ej kunde negtes

Oluf SkogsEide hafver ladet stefne Lars SæfverEide, formedelst hand skall hafve gifvet sin Søn Olle Larsen, som var giftt med Oluf SkougsEides datter, og siden død, dend gaard liggende i Qvindhæretz Prestegield Haavigen kaldet skylder aarlig udj Landskyld 1 Løb Sm: og 1 Hud, med bøxsell, og siden at bemelte hans Søn er død will Lars SæfverEide ej holde sit Løftte, men negter at hand sam/m/e Jord gifvet hafver, og møtte paa Oluf SkogsEides weigne hans Søn Morten Meehuus, som forklarede at hans Fader er Formynder for sin datter!! barn (datters barn) og der fore maa talle og stefne der paa, med paastand at Lars SæfverEide bør holde sit Løftte, og lade sin datter Søn tillige med sin Moder Chrestj Ols datter beholde gaarden uden widere ancke, og der fore hafde ladet stefne til widne som der om skulle widne, Niels SkogsEide, Winsens Killen og Størk DragEide og Engel Bolstad, sambt Olle Miaanes

Lars SæfverEide møtte Self till Sagen at svare og negtede ganske, iche at hafve gifvet sin Søn afgangne Olle Larsen den/n/e Jord, tj hand iche kunde det giøre saa som hans Middel og Formue det ej kunde tilstede, Men dog sagde at saa frembt hand hafde lefvet, og hand der hafde kom/m/en at boe, hafde hand vel gifvet ha/nnem/ der udj eftter sit Raad

Niels SkogsEide møtte iche tilstede, Størk DragEide møtte iche heller, Samson Markus var stefn!! (stefnevidne?) men ej møtte, i lige maade Paal Hougen som ej heller møtte, ej heller Elj DragEide,

1708: 23

Engel Larsen Øfrebolstad eftter aflagde Eed widnede at hand tillige med fleere giester war udj Brølupet paa SkogsEide, da Lars SæfverEides Søn Olle Larsen hafde brølup med Oluf SkougsEides datter Chrestj Ols datter, da hørte hand dend anden dag i brølupet at Kiøge Mesteren Jon Torkelsen Bolstad lyste op ofver bordet da de sad og fick Mad, hvorledes at Lars SæfverEide hafde gifvet sin Søn Olle Larsen, som da war brudgom, Een teig i dend gaard Haavig i Qvindhæretz Skibrede, hvilken teig Jord brudgom/m/en igien gaf sin brud i Fester gafve, dette alt sam/m/en oprobte Kiøge Mesteren, men ej hørte at Lars SæfverEide, der til svarede noget, ej heller hørte widere hvad passerede i brølupet, ej heller weed enten det war med Lars SæfverEides willie eller ej, saa som hand indted hørde ha/nnem noget der om talle, siden der eftter da skifttet holtes eftter Sl: Olle Larsen, da fore hand tillige med Morten Meehuus ind till SæfverEide, og til spurte Morten Meehuus Lars om hand kand negte, iche at hafve gifvet sin Søn som war død, dend gaard Haavig, da svarede Lars, at hand kunde iche negte jo at hafve gifvet sin Søn gaarden, Morten til spurte Lars, om hand iche wilde kom/m/e paa skifttet, Men Lars svarede Nej, at hand iche der hafde at bestille, hvad Løsøret angaar da wed hand iche der om at vidne, iche heller wed hand widere i den/n/e Sag at vidne,

Olle Miaanes Huus Mand sam/m/e stedtz eftter giorte Eed widnede, at hand da skifttet stod eftter Olle Larsen paa Miaanes, da fore hand tillige med Morten Meehuus og Engel Bolstad ind till Lars SæfverEide, og til spurte ha/nnem/ om hand ej vilde kom/m/e till Skifttet, Men hand svarede Nej, at hand der ej noget hafde at bestille, saa tilspurte Morten Meehuus, Lars SæfverEide, om hand kand negte at hand jo hafver gifvet sin Søn afgangne Lars Olsen!! (Ole Larsen) dend gaard Haavig, der till Lars SæfverEide svarede, at hand det ej kand negte, widere wiste hand iche at vidne,

Winsens Killen møtte, men Lars SæfverEide paastod at hans widne ej i den/n/e Sag bør antages, saa som Olle Lars:!! (Larsens) Enke igien har till Egte Winsens Killens Søn Paal Miaanes

Anders Larsen SæfverEide war og stefnt at forklare, hvad Løsøre der war eftter hans broder Sl: Olle Larsen, hvilke og møtte som forklarede at hand aldeelis indted er widende, enten om det Eene eller det andet,

1708: 23b

ellers forklarede Lars SæfverEide at sam/m/e hans Søn Olle Lars: ichun lefvede eftter dend tid hans brølup stod 4 eller 5 uger og war hand tillige med sin Hustru i Fællig med ha/nnem/ og udj hans tieneste, saa hand giorde hans arbeide, og spisede ved hans bord som hans tiener eller hieme werende barn, formente at hans Søn iche kunde arfve hos ha/nnem/ noget før end hands Fader eller Moder døde, sagde ogsaa ganske nej at hand aldrig har gifvet sin Søn gaarden Haavig, passtod der fore at vere frj for Olluf SkougsEides til talle, tj skulle hand gifvet den/n/e sin Søn den/n/e gaard som er 1 ½ Løber Sm: saa burde hand og eftter Lougen gifvet sin anden Søn lige der i mod, hvilket hans Raad og Midler langt fra iche til strekede

Morten Meehuus paa sin Fader Oluf SkougsEides weigne begierede Delation till neste ting, at hans andre indstefnte widner kunde møde,

Samson Markus og Johanes Hougen skall eftter Morten Meehuuses sigelse hafve stefnt de ude blifvende widner, men ingen af Stefne widnerne ware tilstede, som Stefnemaalet eftter Lougen skulle afhiemle,

Hvor fore Sagen beroer till neste ting, hvor da parterne har at møde, saa vel som hafver Oluf SkougsEide at stefne de widner hand sig paa beraaber og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

Lars SæfverEide hafde ladet stefne Oluf SkogsEide for Skieldsord mod ha/nnem/ paa Høste tinget 1706: paa Egeland, der fore at lide og undgielde,

Oluf SkogsEide møtte iche ej heller wilde hans Søn Morten Meehuus svare till Sagen, saa war og stefnt till widne Hans Kleppe og Niels Nortvet, hvilke begge møtte,

afSagt

Sagen beroer till neste ting hvor da Oluf SkougsEide har at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

Oluf SkogsEide hafde ladet stefne Lars SæfverEide for 5 Mrk: danske som hand ha/nnem/ for ½ t: Malt skyldig er, med paastand hand dend bør betalle, tillige med omkostning,

Lars SæfverEide møtte og forklarede at hafve Contra Citerit Oluf SkogsEide for Een deel inden (anden?) Reigning, som de hafde med hin anden om det brølup, som de giorde til sam/m/en med begge deris børn, Olle Larsen SæfverEide og Chrestj Ols datter SkogsEide, paastod der fore at det Eene bør kom/m/e udj det andet til gode, saa som det er Reigning mod Reigning, forklarede ellers at hafve widne, Bol Skielnes, og Elj DragEide

1708: 24

hvilke nu iche war til stede formente og paastod at Sagen till widners forhørelse bør opsettes.

Morten Meehuus formente at hand bør betalle hans Fader de 5 Mrk: for dend halfve tønde Malt, og der som Lars SæfverEide noget hos hans Fader kand hafve at fordre, da hand det at sige (søge), og mente at det iche wed kom den/n/e Sag

Afsagt

Eftterdj Lars SæfverEide hafver Contra Citerit Oluf SkogsEide for Een Reigning, som Oluf og hand om deris børns brølups Kost skall Vere Dependerende, og Lars beraaber sig paa widner, saadan hans paastand og Kraf at vil bevise, saa kand ha/nnem/ iche weigres Delation till neste ting, sine bevis at frem føre, hvor fore og Sagen saa lenge beroer, og hafver Lars SæfverEide til dend tid skrifttlig at indgifve sin Reigning, at der af kand sees des sam/m/en heng, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

Dend opsatte Sag i mellem Johanes Tvetnes og Oluf SkogsEide om det slags maal paa Holdhuus, som fra forige ting till nu blef opsatt, og møtte nu Johanes Tvetnes atter, og begierede at maatte fore tages, saa møtte og till widner Endre og Hans Holthuus,

Oluf SkogsEide møtte iche ej heller nogen paa hans weigne, Elling Hougsvold og Svend Kiøn {h} widnede wed Eed at Oluf SkogsEide louglig war Citerit,

Johanes Tvetnes paastod at hans widner maatte wed Eed forklare Sagens sam/m/en heng,

Endre Holdthuus wed Eed widnede at hand nestleden Som/m/er eftter Som/m/er tinget war tilstede paa Holdthuus Een Søndag eftter Predichen, da sad Endre Holdhus wed weggen uden for stuen, da kom Johanes Tvetnes ud af stuen gaaende og tog sin staf i haanden og wilde gaa af gaarden, der eftter kom Oluf SkogsEide ud eftter og tog Johanes Tvetnes i begge sine axsler og slog ham till Jorden, og der eftter medens Johanes Tvetnes laag paa Jorden slog ham 2 eller 3 slag med sin haand i hofvedet og paa Axslerne, der paa Reiste Johanes sig op og gik bort

Hans Holdhuus eftter giorte Eed widnede at hand sam/m/e tid paa Holdhuus war til stede nest afvigte Som/m/er Een Søndag eftter Prediken, da kom Johanes Tvetnes ud af stuen og hafde sin staf i haanden, der eftter kom Oluf SkogsEide

1708: 24b

ud, og tog Johanes i begge Axslerne og slog ham til Jorden der paa i medens Johanes laag paa Jorden da slog Oluf SkogsEide Johanes Tvetnes nogle slag med sin haand, baade i hofvedet og paa Kroppen, der eftter Reiste Johanes op og gick af gaarden,

Johanes Tvetnes paastod at Oluf SkogsEide ej allene bør ansees og bøde eftter Lougen, men end og betalle ha/nnem/ sin spott, skade og omkostning, saa som hand nu 2de ting har maatt stefne i Sagen, og gifvet stefne penge, har maatt bekoste widnerne 2de gange till tings, saa Vell som Stefne widnerne, saa hand i det Ringeste for alt ej kand mindre pretendere end 5 rdr: og om alt begierede Dom,

Fogden forklarede at Oluf SkogsEide for den/n/e sin forseelse med ha/nnem/ har af Son/n/et den/n/e Sag for 6 rdr: saa hand saa Vit ha/nnem/ angaar ej noget hafver at pretendere

Der eftter frem stod Oluf Skougs Eides Søn Morten Meehuus som paa sin Faders weigne forklarede at hand mente at eftterdj Fogden paa Kongens weigne for den/n/e forseelse af hans Fader war tilfreds stillet, Sagen da ogsaa burde Verit ophæfvet,

Johanes Tvetnes der til svarede at hand for sin person ej er til freds, men paastod Dom udj Sagen,

Afsagt,

Eftterdj Johanes Tvetnes med 2de Eedtagne widner bevislig giør, at Oluf SkogsEide Een Søndag eftter Predicken paa Holthuus, hannem hafver ofver faldet og med hugg og slag Tracterit, hvor fore Oluf SkougsEide nu 2de gange louglig har weret Citerit, og dog ej bevisligt giort, at hand til saadan slags maal, af Johanes Tveitnes er gifven Ringeste aarsage, Thj bør hand for saadan adfer at gifve till Johanes Tvetnes for Spott, skade, slag og fortred, sambt udj omkostning till sam/m/en 2 rdr: alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe, ogsom hand med Kongens Foget for sin forseelse om Kongens bøder har afsonet, saa forblifver det wed deris giorte forEening,

Dend Sag i mellem opsiderne paa Henanger og Jørgen Hiortedal, som fra forige ting till nu blef optagen, blef nu

1708: 25

atter paa fordret, og møtte Engel Henanger og Johanes ib: begge till Sagen at svare,

Jørgen Hiortedal møtte iche ej heller nogen paa hans weigne, Svend Tømre og Lars Henanger begge hiemlede at de Jørgen Hiortedal louglig hafver Citerit,

Indlagde der eftter Eet skiøde udgifven af Jørgen Hiortedal og Hans Sødskende till Johanes og Engel Henanger paa dend Røddebols Rett de er berettiget til dend pladtz Hiortedal, dat: 6te Febr: 1704: indlagde der nest Een Contract og for Eening {at} i mellem Chrestopher Hiortedal og Heinangers opsidere dat: 4 Maij Ao: 1671.

Engel og Johanes Heinanger forklarede at Jørgen Hiortedal har indtrenget sig udj deris gaards mark Hiortedal, uden deris forlof og minde, hand der fore bør anseeis, og at til døm/m/es at fløtte fra Jorden, og der paa war Dom begierende,

afsagt,

Jørgen Andersen Hiortedal hafver nu af Heinangers opsidere og Eiere, Engel og Johanes 2de gange till Tinge woren søgt og til talt, fordj hand uden deris Minde og willie hafver indtrenget sig udj deris {Ende} Eiende Jordepart Hiortedal, og dog ej enten Self mødt eller wed andre ladet svare til Sagen, Saa hafver Heinangers opsidere i dag giort bevisligt at bemelte Jørgen Hiortedal {baade} Self tillige med sin Hustrues Sødskende wed Eet skiøde dat: 6 Febr: 1704: hafver solt ald dend Rødnings Rett de eftter deris Sl: Fader afgangne Chrestopher Hiortedal sig kunde til Eigne, saa og befindes, at Jørgen Andersen i lige maade har solt sin andeel udj Hiortedals Huuse, saa hand iche i det Ringeste eftter slig beskaffenhed kand hafve nogen Rett till dend pladtz Hiortedal at beside, og dog allige well i mod Eigernes willie og Minde pladtzen beboer, da som bemelte Jørgen Hiortedal iche beviser at hafve till den/n/e beboelse paa Hiortedal nogen Rett eller tilladelse, saa bør hand til første kom/m/ende 14de

1708: 25b

April at frafløte Hiortedal, og sig siden ej enten med Huuse, skoug eller Mark befatte, {under} saa fremt hand iche der fore eftter Lougen will anseeis, Imidlertid betaller hand till Heinangers opsidere i Foraarsagde omkostning 1 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Elling Olsen Aarre hafver ladet stefne Størk DragEide, formedelst hand iche loulig skall hafve angifvet alle sine Midler eftter sin Qvinde Elj Ols datter, som ingen børn sig eftterlod, men hendes Fader Olle Aarre war Eeniste Arfving og som Olle Aarre nu er død, og Elling Olsen er sam/m/e Olle Aares Fader, og hvad som fordult er bør ha/nnem/ nu til kom/m/e, saa paastod hand at Størk DragEide bør forskaffe til bage hvad meere findes som ej til foren er opteignet, og det ha/nnem/ at til høre, hafde ogsaa der fore indstefnt ha/nnem/ med skifttebrefvet eftter sam/m/e Qvinde

Størk DragEide blef paa Raabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne,

Elling forklarede at Størk er stefnt af Gitle Peders: Aarre og Morten Lars: ib: men ingen af de/nnem/ war tilstede, hvor fore Sagen til neste ting beroer, og skall da gaaes hvis Rett er.

Dend 2 Maij blef Retten betient paa Hoepe udj Opdals Skibr: ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen med eftterskrefne Laugrett, Jacob Ambland, Rasmus Ambland, Anders Landerøen, Jacob Færrewaag, Lars Giøwaag, Lars Nedre Lunde, Arne Hilliswiig, \og/ Olle Bruntvet,

Hvor da Kongl: May: Foget for Retten frem førde Een Landstryger wed Nafn Olle Jonsen, som hannem er til bragt af Een bunde Mand i Etne Prestegield her i Fogderiet wed nafn Rasmus Frette, hvor sam/m/e Landstryger hafde staalet Een Kaabber Kieddell {af} nest afvigte natten till Mandags 14ten dage siden, og war bemelte Mand Rasmus Frette Self tilstede, som Sagsøger, saa møtte og tilstede Wier Siursen til holdende paa Lund i Etne og Niels Nielsen Frette, som war eftter {ha/nnem/} bemelte Landstrygger, og tog hannem udj Hardanger med sine stolne Koster

Wier Siursen eftter aflagde Eed forklarede at hand tillige med Niels Nielsen Frette Reiste at søge eftter den/n/e Tyf siden da hand hafde staalet den/n/e Kiel fra Rasmus Frette som skeede sam/m/e tid som før er melt, og de fik spørg\ning/ af ha/nnem/ at hand war Reist til Hardanger, og de fant ha/nnem/ 3 dage der eftter paa Een gaard i Hardanger wed Nafn Strand liggende udj {E} Aadde, hvor de fant ha/nnem/ og tog

1708: 26

ham der, og førde ham med sig till Etne, og fant hos ha/nnem/ sam/m/e Kiel som war ganske sønder slagen, og de lefverede baade Tyfven og den sønder brøtne Kiel till Lensmanden i Etne Zacarias Silde som ha/nnem/ igien till Fogden ofver lefverede.

Niels Nielsen Frette wed Eed widnede lige de sam/m/e ord som Wier Siursen widnet hafver i alle maader, og der hos forklarede de begge, at saa snart de den/n/e Landstryger antreffede og anholt, bekiendte hand straxst at hand sam/m/e Kiel hafde staalet, og at dend sam/m/e Kaabber hand hafde med sig war dend Kiel hand stal paa Frette i Etne,

Rasmus Frette forklarede at sam/m/e Kiel tog Een Tønde, og war af werdj 8 rdr: sagde at dend weiede 2 pd: 12 Mrk: men nu weier de ofver blefne støcker af Kiellen 2 pd: 4 Mrk:

Der eftter blef sam/m/e Landstryger Olle Jonsen Examinerit som følger. Hand sagde sig først at vere Fød paa Læsøe {Kaabb} Jern werk, og hans Fader war Een arbeids Mand paa sam/m/e werk, war saa hieme hos sine Forældre till hand war 12 aar gl: Reiste saa till Hedemarken till Een gaard wed Nafn Doldroe (Daldroe), og tiente hos Een Mand paa sam/m/e gaard wed Nafn Jacob Eet aars tid, paa hvilcken gaard og hvilcken tid hand blef Rasende og gallen, kom saa fra ha/nnem/ og till sam/m/e Mands grande, og war der udj 8te dage, og blef der Siug atter igien men da hand straxst der paa blef fresk igien kom hand i tien/n/este hos Een Mand Arild Seegaard, udj Birj Prestegield, og tiente der udj Eet aars tid, foer der fra till Lands Prestegield og tiente der hos Een børse Smed wed nafn Haafver Jenswad i 2 aars tid, foer der fra till Gudsdal i Guldbrands dallen og tiente der hos Een og anden i 2 aars tid, men i 2 aars tid var hand hos Een Mand wed Nafn Olle Beege (Berge), Reiste saa der fra till Trundhiems Lehn ofver Dofre Field, Nord eftter till Nordland alt till Saltens Fogderie og war der i Trundhiems Lehn Eet halft Aars tid, om Høsten der eftter foer hand med Een Jegt till Marknen paa Romsdallen, foer der fra med Een baad till Bergen, og war saa udj Nordhordlen i nogle dage, foer der fra med nogle StaVanger Folck till StaVanger, og war saa der udj Eet halft aar, siden har hand faeret hid og did, men wiste iche Self at giøre forklaring hvor det war, men kom fra StaVanger Lehn og till Etne hvor hand stall den/n/e Kiel paa Frette, og blef saa paa greben i Hardanger, beklagede sig ellers at vere meget forrøgt i sit Hofvet, forklarede ellers at hafve weret i Walders, Hallingdal, og Sogn, men forklarede iche at vide enten paa hvad tid eller aar det war, iche heller weste!! (wiste) Ringeste forklaring at giøre enten paa stederne, eller Folckenes Nafne i Ringeste maade

1708: 26b

Erbød sig ellers gierne at wilde were Staader Foget Skarp rickter eller noget saadant hvad de wille sette ham till, og mente der wed at giøre god tieniste, hafde ellers Een Skreppe eller wadsek med sig hvor udj dend sønder slagne Kieddel laag udj, hvilke Ransel hand sagde at hafve staalet paa Een gaard i Aakre Fiorden, da hand seeniste foer fra Etne, sagde at sam/m/e wadsek laag udj Een Svalle, og saag ingen Folck, det war og Een Morgen tillig, sagde ellers iche i Ringeste maader at hafve staalet der foren, men dette at were dend første gang,

Widere kunde Mand denne sinde ej af hannem faa at wide, saa som hans bekiendelse i adskillige maader war foranderlig, nu sagde hand at hafve woren her i Sundhords Fogderie nu atter sagde hand Nej igien, med meere saadant, sagde og at were forRugt i sit Hofvet, wiste iche heller under tiden sagde hand hvad hand tallede eller giorde, sagde ogsaa iche nogen tid at hafve gaaet till Herrens Nadere iche heller kunde hand læse eller wiste noget hvad guds frøgt war,

Hvor fore Sagen till widere Examen beroer og skall da gaaes hvis Rett er.

Dend 8 Maij blef Retten atter betient paa Hoepe i Opdals Skibrede i Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsens hoswerelse tillige med eftterskrefne Laugrett, Gunder Ambland, Jacob ib: Lars Sæbiørnsen og Jacob Sæbiørnsen Færrewaag, Anders Landerøen, Ellend Hauckefær Lars Giøwaag og Oluf Bruntvet

Hvor da atter dend Landstryger Olle Jonsen blef for Retten frem ført, og atter tilspurt om hand iche widere eller meere hafde giort end som hand før hafde bekiendt, Men hand aldeeles indted widere wilde wedstaa eller bekiende end hand till foren hafde forklaret, sagde aldrig at hafve staalet uden denne Kiedel, iche heller i det Ringeste meere er Eiende end hand nu staar udj, erbød sig end nu som før at ville vere SkarpRigter, Racker eller StaaderFoget hvor till hand mente vell at kunde tiene,

Widere eller meere kunde Mand iche af ha/nnem/ faa at wide i nogen maade,

Kongl: May: Foget satte i Rette at denne Landstryger bør straffes for sit tyfverj eftter Lougen, og for dj hand saaledes udj Løsgengerj sig har øfvet fra sit barnsbeen til denne tid, hand og der fore eftter Lougen burde anseeis andre saadan/n/e till afskye, og om alt war Dom begierende,

1708: 27

Landstrygeren Olle Jonsen wiste indted till sin befrielse men sagde iche widere at hafve giort end hand før bekiendt hafver,

og blef der fore saaledes afsagt,

Eftterdj dend Fengslede og andholdne Tyf Olle Jonsen Self her for Retten udj Sagsøgeren Rasmus Frettes hos werelse og paahør har wedstaaet og offentlig bekiendt, at hafve staalet fra sam/m/e Mand, dend hos Oluf Jons: fundne og sønderslagne Kiedel, hvilcke Kiedel hand hafver staalet om natte tid udj sam/m/e Mands Ildhuus og med dend bort Reist, og om endskiønt hand Vell eftter formoding wed sin omstripping i giennem Landene till foren saadan gierning har begaaet, Saa dog eftter dj ej widere, end som melt er, Er aabenbaret, Saa kand ieg iche widere der om Kiende og Døm/m/e end Lougens 6te Bogs 17 Capit: 33 art: befaller, hvor fore Olle Jonsen eftter sam/m/e alligerede articul bør udj Fengsel at miste sin Hud, Og som denne bemelte Tyf ej i det Ringeste till sin underholdning og straf er Eiende, Saa bør Sagsøgeren Rasmus Frette, saadant eftter billighed tillige med Rettens betienters u-mage at betalle, eftter Lougens 1ste Bogs 22 Capit: 2dend articuls indhold,

Men hvad sig angaar dend pretention og paastand som Kongl: May: Foget giør, for den/n/e Olluf Jonsens Løsgengerj med meere, Da som sam/m/e Person befindes paa sine Lem/m/er saa Føer og Fresk, at hand Vell uden Leedig gang sit brød kunde fortiene, hand og iche heller beviser hvor fra hand er kom/m/en, eller hvorledes hand sig paa de stæder hand har weret Sig har skicket og forholdet Men saaledes eftter sin Egen bekiendelse fra sin første barndom till denne tid med Iidelig omstripping og Reise i gienem Landet fra Een provintz till Een anden, af Eet Stiftt og I det andet, og ej nogenstedtz har till bødet sig at tiene, men sig maaskee med Tyfverj som hand her i Fogderiet giort hafver oppeholdet, Thj bør hand og der fore eftter Lougens 3de Bogs 21 Capit: 16 art: at arbeide udj Jern paa Bremerholm i 6 aars tid,

Dend 10: Maij blef Retten betient paa Findaas Prestegaard udj Føyens skibreede; ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen med eftterskrefne Laugrettes Mend

1708: 27b

Næll Hysingstad, Axsell Eskeland, Olle Olsen Nordhuglen, Størk Hougland, Anders Larsen Nordhuglen, og Hans Solhaug,

Paa hvilcken tid dend Hederlig Mand Hr: Hans Wadbeck SognePrest till Findaas Prestegield, wed skrifttlig Stevning hafde ladet Stefne, afgangne Sogne Prest till Findaas, Sl: Hr: Hans Rafnsbergs Encke Marie Cronmand, for Huusenes brøstfeldighed paa Ermelte Prestegaard, sambt at til svare de penge till foren {paa} \til/ Prestegaarden er udlagt, sam/m/e Stefning dat: 23 April 1708. Indlefverede der hos HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefalings Mand de Tønsbergs Ressolution paa Hr: Hans Wadbeks Andragende om sam/m/e besigtelse, Suplichen dat: 18 Julij 1707: men Ressolutionen af dato 22 Aug: 1707.

till Sagen at svare møtte Preste Encken Maria Sal: Hans Ravnsbergs, og indlagde sit indleg af dat: 9 Maij 1708: der nest indlagde sin Memorial till Stifttbefallings Manden angaaende Huusenes besigtelse, dat: 4 Aug: 1707: med der paafulte Ressolution af 5 Aug: nest eftter: indlagde ogsaa Eet besigtelses werk med dend der paa fulte Dom dat: 22 Martj 1700: Indgaf saa der nest det forrettede Skiftte eftter hendes Sl: Mand Hr: Hans Rafnsberg dat: 27 Julij 1706: hvor udj findes indført om Prestegaardens huusers brøstfeldighed med videre, som hun begierede maatte eftterseeis og observeris, widere hafde Encken iche at lade indføre, men Refererede sig till sit indleg og de Documenter i Retten er indlagt, Indlagde saa sit skrifttlige forsett dat: 10 Maij 1708:

Hr: Hans Wadbeck hafde og ladet indkalde 2de Mend af hvert Sogn udj hans Kald, till at giøre forklaring om de noget paa sambtlig almues weigne kand hafve at pretendere paa det nye huus her paa Prestegaarden af Sl: Hr: Hans Rafnsberg opbygt, saaledes om de siunis at det fra Prestegaarden kand mistes eller det med Rette bør fra Prestegaarden bort fløttes,

af hvert Sogn møtte eftterskrefne saa som af Moster Sogn, Olle Sætre og ej fleere, af Bremnes Sogn, Jon Sortland, Niels Meehuus og Olle Alswaag, af Bøm/m/els Sogn, Niels Wicke, Herlof Wespestad og Johanes Tiong, af Sveen sogn, Halfvor Kind og Arnstein Lier, hvilcke Mend svarede at de iche hafver noget at sige, uden dette at de har betalt till Sl: Hr: Hans Rafnsberg aarlig 4 s: till Prestegaardens huusers Reparation, alt till det aar da hans May: war i Bergen, og betalte de Høsten eftter hans May: (a)fReise sam/m/e Penge, men ej siden till dend Sl: Mand saadanne

1708: 28

penge betalte, og mente der for uden at Prestegaarden {sam/m/e peng} det Nye opbygde huus bør till høre, og ej der fra bort fløtis, hvilcket og Sogne Presten Self paastod og bør skee, og der om var Dom begierende,

der eftter forføyede Vj os till huusene des brøst feldighed at besigtige, og blef først siunit det største Huus som er daglig stuen med de 2de hos werende Cam/m/ere, Een Am/m/e Stue og Eet Kiøken, till hvis forbedring Vill andvendes til taget 4 w: Nefver á 10 s: er 2 Mrk: 8 s: udj winduerne her og der 16 Ruder á 2 s: er 2 Mrk: for det øfrige war det Huus wel wed Magt, og beløber des brøstfeldighed till 4 Mrk: 8 s: Skallen (Skollen/Skaalen?) will forbedres paa Taget med 6 woger Næfver á 10 s: er 3 Mrk: 12 s: paa Lofttet fattis i winduerne 8te Ruder á 2 s: er 1 Mrk: till bordtag 6 tylter og 8te bord á tylten 1 ort er 1 rdr: 4 s: Een Rende og torf..d(?) 2 Mrk: Arbeidsløn 4 Mrk: er paa det huus 3 rdr: 2 Mrk: 12 s:

Høe Laden befindes af u-weir og wind meget at Vere beskadiget, saa som Stafverne med Stafleierne ere ganske forskiøt till dend Eene Side fra øster og Hen i wester, hvor ofver de 2de Stafver ere ganske forderfvede og u-tienlige, for sam/m/e skade skyld, will Laden i grund Nedrifves, till hvis opbyggelse will forskaffes, 2 Nye Stafver for 3 Mrk: 2 Stafleier hver 13 al: lang for 1 rdr: 2 Mrk: Een tver bielcke 2 Mrk: Spærrene er og for den/n/e aarsage ganske forderfvede og will opsettes igien Nye Spærer 2 tylter og 10 Spærer á tylten 8 Mrk: er 3 rdr: 3 Mrk: 9 s: 4re udsvale trær 13 al: lang for 4 Mrk: 4 Salle trær 13 al: lang 4 Mrk: 4re Aargeweed stoker á 2 Mrk: er 8 Mrk: 8 Saumslirer (Sømn-) á 8 s: er 4 Mrk: till troe 6 tylter udskaat bord á 1 ort er 1 rdr: 3 Mrk: 30 woger Nefver á 10 s: er 3 rdr: 12 s: till bordtag 2 tylter og 10 bord á 1 ort er 4 Mrk: 4 s: 4 torfald á 13 allen lang for 3 Mrk: 8 s: 12 øfse Kroger for 8 s: arbeidsløn den/n/e Lade at nedrifve og igien paa dend maade at opbygge paa arbeidernes Egen Kost 20 rdr: er til sam/m/en paa Høe Laden 35 rdr: 4 s:

Een anden liden Høelade will forbedres paa taget med 12 w: Nefver á 10 s: er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: 1 tylt bord till troe 1 Mrk: 8 s: till bordtag 3 tylter og 6 Huun á 10 s: er 2 Mrk: 3 s: arbeidsløn till alt dette 2 rdr: er saa paa det Huus 3 rdr: 5 Mrk: 3 s:

Een liden Hestestall wil forbedres med Næfver bordtag og andet smaat, til sam/m/en 2 rdr:

Floeren er god og forsvarlig i alle maader,

Smale Huuset will forbedres med 9 tylter huun till bordtag á 10 s: er 5 Mrk: 10 s: till troe 3 tylter bord á 1 ort er 4 Mrk: 8 s: till Spoen at tecke med tillige med arbeidsløn 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: er saa paa det huus 2 rdr: 5 Mrk: 10 s:

1708: 28b

Een gl: Hestestall wed Høeladen kand forbedres med hvad gamelt som falder af dend store Høelade, naar dend Rifves, hvis Spærer kand bruges till bindings werk i Laden, paa Hestestallen will der for uden 2 tylter Huun till bordtag for 1 Mrk: 4 s:

Borgestuen will forbedres med 1 wog Nefver for 10 s: 1 torfald 4 s: er der paa 14 s:

Ildhuuset Vill forbedres med 2 ½ tylter huun á 10 s: er 1 Mrk: 9 s: 1 waag Nefver 10 s: 2 windskeer 4 s: er til sam/m/en 2 Mrk: 7 s:

Widere kunde Mand ej dend dag foretage, saa som aftenen paa kom, hvor fore Sagen till dagen der eftter som war dend 11 Maij blef foretagen, og blef da siunit

Nøsted wed Søen, hvor till will 4 lang stocker 18 al: lang á 1 Mrk: er 4 Mrk: 7 stk: trær 10 al: lang till brøstene á 8 s: er 3 Mrk: 8 s: 6 Faufner tagSpon á 3 Mrk: er 3 rdr: 2 torfhold 9 al: lang for 1 Mrk: 2 bord till døren for 4 s: Arbeidsløn til dette at forbedre 2 rdr: er paa det huus 5 rdr: 4 Mrk: 12 s:

og er ald gaardens Huusers brøstfeldighed bedragende till penge: 54 rdr: 2 Mrk: 10 s:

Daniel Berøen eftter giorte Eed widnede at hand tillige med war tilstede da skifttet holtis paa Findaas eftter Sl: Hr: Hans Rafnsberg, og hand da tillige med de andre Mend eftter Proustens Presternes og Fogden Olle Larsens begiering besaag Prestegaardens huusers brøstfeldighed, og dend gang paa lagde saa megen Aaboed som de eftter deris siønsomhed kunde see giortes Nødig, ellers forklarede hand at Høeladen som nu saa meget er brøstfeldig dend gang iche war saa meget forderfvet som dend nu er, men de paalagde dend tid paa dend eftter deris tøcke siden war hand og her paa Prestegaarden til stede eftter Preste Enken Marie Sl: Hr: Hans Rafnsbergs begiering og besaag huusene om de da Vare saa forbedrede som de eftter det besigtelses werk paa Skifttet war paalagt, og fornam da at Huusene saa wit som de kunde da see ogsaa dereftter ware forbedrede, Men Høeladen war da noget meere Skiøt wed Stafver og Stafleier end som dend gang Skifttet stod, men ej saaledes som dend nu er, tj da war iche de 2de bord udbrøste som de nu er,

Endre Berøen eftter giorte Eed widnede at hand ogsaa war till stede baade paa Skifttet da Huuserne blef besigtiget, og paalagde hand med de/nnem/ saa Vit de dend gang siuntis nødig at Vere, men hvad høe Laden angaar da war dend iche saaledes faren som dend nu er men de lagde paa dend eftter deris tanke hvad der giordes nødig, siden atter da Marie Sl: Hr: Hans Rafnsbergs foer fra Findaas som war nest leden aar, war de eftter hendes begiering og besaag huuserne, da fant de at Huusene noget s(amme?)

1708: 29

aar eftter forige werk war forbedrede, dog kand hand ej til wisse sige om de i alle maader som de burde ware Reparerede, Høe Laden dend gang war noget Skiøt, men ej saa som dend nu er, ej heller war de stafver og Stafleier sønder som nu, widere viste hand iche at widne,

Paal Berøen eftter giorte Eed widnede at hand ogsaa war med paa Skifttet og paalagde hvad brøst feldighed de siuntes at Vere nødig, Høe Laden war dend gang noget lidet Skiøt, men ej saaledes som dend nu er, siden atter nestleden aar da Marie Sl: Hr: Hans Rafnsbergs skulle Reise fra Prestegaarden, da kom hand tillige med de 2de forindførte Mend, og besaag hvad Reparation Enken giort hafde; da befant hand at hun saa Vit som mueligt war huusene hafde forbedret, men om de i alle maader war lougfør som det sig burde det kand hand iche wide, Høeladen, war dend gang noget meere skiøt end dend forige gang de der war, men ej saaledes som nu, tj da war bandene, Stafver og Stafleier heele, som nu er i sønder widere wiste hand iche at widne i nogen maade

Hr: Hans Wadbeck tilspurte widnerne hvad der war arbeidet og Reparerit paa Høeladen fra dend gang skifttet stod till dend anden gang de war her paa Prestegaarden og besaag des Reparation, de svarede at da de anden Gang kom till Prestegaarden, da fornam de at Høeladen war Reparerit med bordtag, iche heller saag de noget Hull paa Taget som det nu er, endog de iche stort saag der eftter, men hullet saag de iche Hr: Hans Wadbek til spurte de 3de Mend, om de hafde nogen Fuldmagt fra de andre 3de Mend som war med paa skifttet og besaag Huusenes brøstfeldighed, at de allene siden skulle besee des Reparation, Men de svarede Nej, at de allene forklare hvad de/nnem/ Self angaar og ej for de andre;

Hr: Hans Wadbek begierede at der maatte observeris, dend tid Enken gik fra Prestegaarden som war dend 25 Maij og til dend tid hand Suplicerede till Hr: Stifttbefallings Manden om besigtelsen, ilige maade dend tid fra Suplichens dato till Ressolutionens dato, Suplichens dato er d: 18 Julij 1707: og Ressolutionens dat: 22 Aug: nest eftter,

for Resten begierede Hr: Hans Wadbek Een Endelig Dom udj Sagen

Marie Hr: Hans Ranfsbergs paastod ogsaa Dom at vere frj for Aaboeden at til svare, eftter Hr: Hans Bertelsen h…. tide lod Husene besigtige, og huusene siden hendes afReise ere forderfvede, og wedstod Hr: Hans Wadbek self for Retten at

1708: 29b

hand siden sin ankom/m/st till Prestegaarden ej det Ringeste har forbedret paa noget huus, ej heller Rørt skoug og Mark i nogen maade,

Ingen af parterne hafde widere at frem føre men begierede Dom i Sagen,

de paa gaaende omkostninger eftter hans May: aller Naadigste Forordning og Reglement er som følger, Sorenskrifverens Reises bekostning Nemlig Een dag 4 Mrk: 3de Roers Folck med Een Sexrings baad 5 Mille weigs for hver Miil hver Karl 8 s: er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: de 2de dage ForRettningen har waret 5 rdr: Laugrettes Mendene 2de dage hver dag 1 Mrk: er 2 rdr: Lensmanden for Mender at til sige 1 Mrk: Fogdens Reise Fløttnings Folck og anden u-mage wed forRettningen 4 rdr: till sam/m/en 13 rdr: 8 s:

Og blef saa i Sagen afsagt saaledes.

Som her først fremlegges Eet besigtelses werck forRettet paa Findaas Prestegaard dend 25 Julij 1798: med dend der paa fulte Dom dat: 22 Martj 1700: hvor af Erfares, at dend da Verende Preste Encke Ane Finde Sl: Hr: Hans Mentzes blef till Kiendt at betalle, till dend nu afdøde Sogne Prest Sl: Hr: Hans Rafnsberg, till Prestegaardens Huusers bygning og Reparation 57 rdr: hvilcke besigtelses werk alt siden dend tid har staaet u-svæcket og u-paa talt, Der nest anvises Een Skiftte forRettning eftter Sl: Hr: Hans Rafnsberg dend 27: Julij 1706: forRettet af Prousten og 2de Prester, paa hvilcke tid sam/m/e ærwerdige Skiftte Forwalter desse forindførte 57 rdr: har observerit og til fulde udlagt Prestegaardens Huuser til nøtte, for uden hvad widere Reparation som da paa Prestegaardens huuse Fantis, eftter de 6 Eedsorne Mends besigtelse, som paa Skifttet war tilstede, hvilcke Aaboeds fald dend gang bedrog sig till 9 rdr: 2 Mrk: 6 s: hvilcke til sam/m/en war udj alt 66 rdr: 2 Mrk: 6 s: hvor till blef udlagt Een deel andre huuser paa Prestegaarden bestaaende, som Sallig Hr: Hans Rafnsberg siden besigtelsen hafde opbygget, saa som Een Kielder, Een Fiskesiaa, Een Søeboed, Eet Stabor, Eet Kiøcken, Een Svalle eller gang, Een Saug, med Redskab og bordhuus og Een Qvern med sin Redskab, till sam/m/en sig beløbende till 46 rdr: 3 Mrk: sambt Reede penge 19 rdr: 5 Mrk: 6 s: hvilcke Skiftte forRettning i ligemaade er u-svecket henstaaet, hvor fore iche nogen af desse 2de Forrettninger af os kand forandres, men blifver wed deris fulde Kraftt, Der paa hafver Vj eftter Stefnemaaletz indhold besigtiget og wurdeeret, dend brøstfeldighed, som paa Prestegaardens tilhørende huuse nu findes, som beløber sig eftter taxeringen 54 rdr: 2 Mrk: 10 s: u-agted de huuse som af de ærwerdige Skiftte forwaltere till Aaboeds fald er udlagt, Og som dend meste

1708: 30

Aaboed bestaar udj dend største Høelade, som eftter dette besigtelses werk i gaar af os forRettet befindes af forsømelse og eftterladenhed at Vere forderfvet, saa som det iche i saalang tid er blefven tilseet og hiulpet, Der om hafver PresteEncken Marie Sl: Hr: Hans Rafnsbergs frem ført Een deel af de Mend som war til stede da Skifttet eftter dend Sl: Mand Hr: Hans Rafnsberg holtis og huusenes brøstfeldighed sam/m/e tid Taxerede, hvilcke Mend Eedlig forklarer at sam/m/e Høelade, dend gang iche saaledes, som dend nu er, war forskiøt i sine Stafver og Stafleier, iche heller paa Taget saaledes beskadiget som nu, hvor fore de da paalagde saa meget som dend gang giordes nødig, ej allene paa Høeladen, men end og paa de andre huuser som noget fattes, sam/m/e Mend forklarer ogsaa at da de eftter PresteEnkens begiering wed hendes af Reise fra Prestegaarden, war paa Ermelte Prestegaard for at eftter see Huusernes tilstand befant de, at Encken da hafde forbedret og Repareret dend brøstfeldighed som paa Skifttet till foren blef opteignet, saa Vit mueligt war, saa at Huusene wed hendes afReise fra gaarden war saa Vit de kunde see wed forsvarlig hæfd, særdelis forklarer de og, at Høeladen enda iche som nu war forderfvet, Stafver og Stafleier iche sønder, Taget iche saa med hull paa som nu, saa der af nock kand sluttes at Høeladen \da/ wed Een Ringe hielp kunde blefven forbedret og oprettet, hvilcke nu will koste meget at opReise, Ofver alt dette, saa befindes at Sogne Presten Hr: Hans Wadbeck nu mod 2 aars tid af hans Kongl: May: med dette Kald allerNaadigst har weret benaadet, og iche før nu eftter saa lang tids forløb ladet Prestegaardens huuse besigtige, men saaledes ladet det med besigtelsen hen wiile, og ej siden sin ankomst Huusene tilseet og forbedret i Ringeste maader, till Huusenes store Skade og forderf, Men nu søger Preste Encken for den Skade som Huuserne siden hendes Naadsens aar {…} kand were paa ført, Da dog naar dend Hederlige Mand Huusene hafde willet siune og besigtige det skulle hafve giort i Enkens Naadsens Aar, at hun dennem da før sam/m/e aar hafde Ende, kunde hafve Reparerit som forsvarligt, eller og der fore betalle Aaboeds fald eftter Lougens tilhold, i det sted at nu Huuserne wed adskillige tilfelde baade af Sterke winde og anden Skiødesløshed kand vere beskadiget, siden Enken fra dennem er bort fløt, Preste Encken Sl: Hr: Hans Rafnsbergs hafver Self Ved allerydmygst Memorial giort at!! (en?) søgning at Sogne Presten Hr: Hans Wadbek maatte tilholdes betimelig huuserne at lade besigtige, hvilcke er at see af sam/m/e

1708: 30b

hendes ansøgning dat: 4de Aug: 1707: som enda war langt ofver dend tid at Huusene burde siunis, da først dend 22 Aug: nest eftter formaar dend Hederlige Mand, HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Mands høy Respective ordre till des fuldbyrdelse, {og siden} da hand dog war her til steden ankom/m/en nestleden Aar betimelig om foraaret, saa at dend Hederlig Mand Self har oppeholdet og Wiilet med dette werkes fuldførelse, hvor fore hans paastand mod Encken Marie Sl: Hr: Hans Rafnsbergs angaaende dend brøstfeldighed nu paa huusene findes ej kand bifaldes, Men hende for sam/m/e Aaboeds fald i alle maader frj Kiender, og de ej at kom/m/e hende widere till byrde og udgiftt end de ærwerdige Skiftte Forwaltere hende har til funden at svare, eftter hvilcke Skiftte Forrettnings indhold, Sogne Presten Hr: Hans Wadbek sig bør Rette, saa wit Prestegaardens Huuse angaar, og beholder saa Sogne Presten de Huuser som SkifttesForwalterne hannem for Aaboden har tillagt, hvor eftter og Maria Sl: Hr: Hans Rafnsberg, svarer de penger, som tillige med er udlagt hvilcke bedrager sig till penge 10 rdr: 3 Mrk: 6 s: og beholder hun tillige med hendes u-Myndige børn eftter SkiftteForwalternes Forrettnings udviis, det nye opbygte huus som er wurderet for 80 rdr:, og hun med de/nnem/ at giøre sig sam/m/e Huus saa nøttig som hun best wed og kand. Hvad sig belanger det, at dend Hederlige Mand paastaar udj sit indleg, at Prestegaardens skoug og Preste boletz godtz ogsaa bør siunis og besigtiges, da kand der om denne sinde indted af \os/ foretages, eftterdj der om slet indted er Stefnt, Men saa frembt dend Hederlige Mand med saadan besigtelse will fortfare, faar der om først Louglig warsles og Stefnis, og skall saa der om skee hvis Lougen byder, Prossesens omkostning betaller dend Hederlige Mand Hr: Hans Wandbeck Self, till Rettens betienter eftter foranførte Specification med penge 13 rdr: 8 s: og till Preste Encken Marie Sallig Hr: Hans Rafnsberg 2 rdr: alt inden dend tid og under dend adfær Lougen om formelder.

Dend 8de Junij blef Retten eftter HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsbergs høy Respective ordre holden paa Hoepe udj udj!! Opdals Skibrede, i ofver werelse af welbemelte welbaarne Hr: Estatz Raad, Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen og

1708: 31

eftter skrefne Laugrett, Gunder Pedersen Ambland, Jacob Høfveskeland, Jacob Ambland, Madtz Tvett, Arne Hillisvig, Tom/m/es Høfviskeland, Lars Færrewaag og Mogens Nesse.

Paa hvilcken tid og sted welbaarne Hr: Estatz Raad og Stiftt befallings Mand hafde ladet indkalde Een deel bønder og almue af Bremnes Sogen, som for nogen kort tid siden hafde Berget og udj Land indført Eet Skib fra Dram/m/en her i Norge Nafnlig Jomfru Anna fra Dram/m/en, som uden Mastrer er i mod Landet indrefven, till at giøre forklaring, paa hvad maade og hvorledes de sam/m/e Skib har berget, sambt hvad Fare, Møye og u-mage de wed saadan Biering!! (Biergning) har udstanden,

sam/m/e tid møtte og tilstede paa Rederne Hr: Commercie Raad Colet og Monss: Niels Ifversens weigne eftter gifven Fuldmagt Monss: Jacob Philup, saa well som Skipperen paa sam/m/e Skib Madtz Bønke,

der paa blef indlagt af Monss: Philup hans ydmygeste Supliche paa Redernes weigne till HøyEdelbaarne Hr: Stifttbefallings Mand andgaaende biergernes Examen dat: 31 Mai 1708:

Der eftter blef alle Biergerne som ere 23 udj tallet, udvist og Een hver i sær indkaldet og till spurt eftter skrefne poster nemblig

Jon Nortun forklarede eftter tilspørgelse at hand Een Morgen tillig for omtrent for 6 uger siden, saa tillig at det ichun war half lyst, da hand gick ud af sin stue saag hand i Hafvet Eet Skiberom, og mente hand at det war Eet skib som wilde hafve Loss!! (Los), hvor fore hans grande Bertell Nortun foer med hannem og tenckte at wilde losse sam/m/e Skib ind, men da de kom omtrent Een half Miil fra Land fornam de at det hafde ingen Mastrer, hvor fore de foer om bord paa Skibet, og da de kom paa Skibet lette de eftter Folck, men fornam at der iche war nogen Menisker der paa, straxt der {paa} eftter kom till dennem Chresten Nesse {og} Jens Jensen Øckelandswaagen

1708: 31b

og Een deel andre, som med hialp at berge Skibet, Hand forklarede end ydermeere, at da hand og hans grande foer hiemen fra Landet, da war det i Sol Rendingen omtrent Klocken 4: og [da] de kom till Skibet kunde det vere Douermaal omtrent Klocken 8 eller 8 ½ {og} og Winden Een Norden og dem {i} ligeimod, og tem/m/elig sterk, sam/m/e dag ad afttenen i mod Sollens Nedgang kom de under Landet med skibet og kaste ancker uden for Landet, for medelst at weiret var dennem i mod, at de icke kunde faa nogen hafn, tj winden war Norden, paa hvilcken sted de blef liggende fra Tisdag afttenen till Torsdags Morgenen, hvor de da fick skibet med fleere Folckes hielp udj dend hafn det nu er beliggende, men da de foer fra det sted de først kaste deris ancker maatte de Cappe deris ancker toug af, eftterdj winde Spillet ej war saaledes beskaffet at de anckeret der med kunde op winde, og staar sam/m/e ancker end nu der som det blef udkast,

Bertell Nortun forklarede i alle maader lige som Jon Nortun till foren forklaret hafver, fra først til det siste,

Chresten Nesse forklarede at for omtrent 6 uger siden Var hand tillige med sin broder Hans Nesse udj Øchelands waagen og skulle udlosse!! (udlose) Eet Svensk Skib som i Øxhelands waagen war beliggende, og da begge kom paa Søen udj deris baad saag hans broder Hans Nesse Eet skib i Hafvet, hvor fore de mente at det Var Eet skib som wilde hafve Loss, tj foer hans broder Hans med det Svenske skib ud, og Chresten Roede op igien i Øckelands waagen og tog Willum Svensens dreng Jens Jensen med sig, og de Roede begge {op} ud og meente at wilde losse skibet ind, og da war det lyst om Morgenen, winden war Een temmelig sterk Norden, men de kom dog till Skibet før Douermaals tid Klocken 8te men da de kom omtrent ½ Miil fra Land saag de at skibet hafde ingen Mastrer, og da de kom till skibet war wed skibet Jon og Bertel Nortun, som laag i deris baad wed skibet, og ej Enda war kom/m/en om bord der paa, der eftter gik de om bord

1708: 32

men fornam ingen Meniske der paa, omtrent mod Een time der eftter kom till dennem Winsens og Olle Nesse, og siden fleere, hvor de da sam/m/e dag mod afttenen da Solen war noget oppe kom till Landet, men kunde dog ej faa skibet i nogen hafn formedelst winden war de/nnem/ i mod hvor fore de kaste ancker uden for Landet, og blef der liggende fra Tisdags afttenen till Torsdags Morgenen, paa hvilcken tid de med fleere gaat folckes hielp fik det ind i dend Hafn det nu er beliggende, men de maatte Cappe deris anker toug, eftterdj windespillet war forderfvet, og staar ankeret der Endnu som det blef udkast,

Jens Jensen Øckelands waagen war ej tilstede, men Chresten Nesse berettede at hand nu war Reist till Bergen.

Winsens Nesse der eftter forklarede at hand ogsaa for omtrent 6 ugers tid siden, kom ud af sin Stue paa Nesse Een Morgen tillig da det war half lyst, da saag hand Eet skib i Hafvet, eftter hans giesning omtrent 2 Miil fra Land, og mente hand at det hafde woren Eet skib som wilde hafve Loss, hvor fore hand tillige med Olle Nesse foer ud i tanke sam/m/e Skib at Vilde ind losse, men da de kom omtrent ½ Miil fra Land saag de først at det hafde ingen Mastrer, og de Roede der hen, og kom till Skibet omtrent wed Douermaals tid Klocken omtrent 9: og winden dem i mod da de udRoede af Een Norden, og da de kom der hen war de forandførte Mend allerede paa Skibet, men de kunde iche kom/m/e op paa Skibet for medelst Søen og Skibetz Slingring, saa fick de toug i deris baad og boxserede Skibet ind mod Landet og {kand} kom till Lands omtrent mod Sollens nedgang og som de for weirligheds og windens skyld ej kunde kom/m/e udj nogen hafn, kaste de deris anker uden for Landet, hvor de laag med skibet fra Tisdags afttenen, og til Torsdags Morgenen, paa hvilcken tid de kappede deris anker toug, og wed andre folkets hielp fik skibet i dend

1708: 32b

Hafn det nu er beliggende, men ankeret staar paa det sted som de det først udkaste, formedelst windespillet war saa forderfvet at de det ej kunde bruge,

Olle Aadsen Næsse war ej til stede men hans Moder Britte Næsse møtte og sagde at sam/m/e hendes Søn ichun war Een liden dreng i sit 15tende aar, og der fore ej kunde møde eller gifve nogen forklaring om Skibes bierning,

Peder Sæfverud forklarede at hand tillige med Lars Siøvold sam/m/e tid som før er melt war ud Roed paa Hafvet at fiske, og de war omtrent Een fierding fra Land, da saag de dette Skib i Søen, og saa snart de det saag fornam de at det hafde ichun Een Mast, hvor fore de mente at det hafde woren Een Galiat som wilde hafve Loss, og de foer der hen, men da de der ankom fornam de at det war Eet skib med ingen Mastrer og at der paa war ingen folck uden allene de Mend som før war faren der hen fra Landet, og da de saag skibet war det saa tillig om Morgenen at Solen nylig war opstaaen og de kom till Skibet wed Douermaals tid, winden war af Norden tem/m/elig sterk dennem i mod, og de kom till Landet med skibet mod afttenen Een time eller meere før Sollen gick under, hvor de kaste anker, formedelst de iche for windens skyld kunde kom/m/e i nogen hafn, forklarede ellers for det øfrige lige som de andre før sagt hafver i alle maader, Ellers forklarede baade hand og de forige før benefnte Mend at da de kom till Skibet, da stod Messans Masten oppe med sit Seigl paa og for paa Skibet war 3de smaa Seigl med hvilke Seigl de behialp \Sig/ saa Vit mueligt war.

Lars Siøwold der eftter forklarede at hand war paa Baad med Peder og Erick Sæfverud paa Fiske, da saag de dette skib, Een Morgen tillig, og de Roede der hen, kom der før Douermaal men da de der kom war de andre før benefnte Mend alt kommen till Skibet, hand forklarede widere i alle ting lige som Peder Sæfverud forklaret hafver baade sist og først, undtagende, at hand siuntis at da de kom till Landet og kaste anker da siuntis hand at det war iche meere end noget ofver Nons dags i mod økte Kloken omtrent 4re:, men hans forrettning war ej andet end hand Roede baade dend baad hand foer paa og Een baad till, indtill skibet kom till Lands

1708: 33

siden tog hand med de andre ware paa Skibet, indtil det kom/m/e udj dend hafn det nu er beliggende.

Erick Sæfverud Huusmand forklarede at Vere med paa baad med Peder Sæfverud og Lars Siøvold, da de saag dette skib, og siuntis hand paa sin Maade at Skibet da war fra yderste Skiær omtrent 1 Miil, og fra de yderste Skier og indtill Lands ½ Miil, forklarede i det øfrige lige som Peder Sæfverud før forklaret hafver i alle maader, fra først og til sist, forklarede ogsaa som de andre at paa Skibet war Messan med Seigl og 3de andre smaa Seigl faar!! (foran) paa Skibet, hand war iche oppe paa Skibet, men hand boxserede med Een deel andre Skibet, ind till det kom till ankers første dag, som war mod afttenen noget før Soel gik ned,

Lars Sæfverud forklarede at hand tillige med Wier Brecke war udroed paa Fiske, og som de kom ud paa Søen, saag de dette skib, mente at det hafde woren Eet skaatsk Skib som wilde hafve Loss, hvor fore de fore till Skibet, og da de Saag Skibet, war det omtrent wed Sollens opgang, og winden war sterk Norden, og de kom till Skibet wed Douermaals tid, da fornam de at det war Eet Skib uden Mastrer, allene Møssanen stod oppe med Eet Seigl, og 3de smaa Seigl frem/m/e paa Skibet, og som de alle ingen af de/nnem/ war want med skibs Seiglas, ej heller hafde nogen øx at hielpe sig med, naar det giortes nødig, hvor fore hand tillige med Wier Brecke og Erick Sæfverud foer op till Øckelands waagen till Wellum Svensen, og fick ham med sig ud, tillige med Een øx, og de kom atter till Skibet igien med Wellum Svensen omtrent lidet ofver Midag, men Skibet kom de/nnem/ i møde, for Resten forklarede hand lige som de andre før forklaret hafver i alle maader fra det første till det siste,

Wier Endresen Brecke war ej tilstede, men hans Huusbond Peder Brecke møtte, som ej wiste at giøre nogen forklaring, om {det} denne handel, paa Drengens weigne

1708: 33b

Chrestopher Habbestad forklarede at hand tillige med Aadne Habbestad war tilsam/m/en paa Een baad og wilde Roe paa Fiskerj, som de kom ud i yderste hafskiær, da saag de dette skib, og mente de at det Var Eet skib som wilde hafve Loss, og war det da saa tillig at Sollen war Nylig opstaaen, og da hand kom der ud, fornam de at det Var Eet skib som hafde mist sine Mastrer, undtagen Møssanen som stod med sit Seigl, og 3de smaa Seigl frem/m/e paa Skibet og hand steg om bord, og war da tiden paa dagen ofver Douermaal, for Resten forklarede hand lige som de andre før forklaret hafver i alle maader, og da de kom till Lands, war det mod afttenen, før Sollen gick ned,

Aadne Endresen Habbestad tiener Lars Habbestad, Var iche til stede, men hans Hosbond berettede at hand war omtrent 19 aar gl: og ej fuld woxsen, widere wiste hand iche her om at forklare

Hans Carlsen Nesse forklarede at hand tillige med Helge Gaaseland war i deris baad, og wilde Roe till Øckelands waagen og Losse Eet skib ud som der war beliggende, og hand tillige med Helge Gaaseland lossede dette svenske Skib ud men før de kom till Svensk Manden, saag de dette skib og mente at det hafde woren Eet skib som wilde hafve Loss, men da de gick ud med Svensk Skibet, saag de at det war Eet Skib uden Mastrer, og da de hafde udlosset Skibet foer de lige till dette skib, og da de der kom, Var allerede de før indførte Mend der ankom/m/en, og da war det wed Midags tid, forklarede ellers i alle maader som de andre før forklaret hafver fra det første til det siste.

Helge Gaaseland forklarede lige saaledes i alle maader som Hans Carlsen Nesse før forklaret hafver,

Carl Nortun forklarede at hand paa bemelte tid om Morgenen tillig i Sol Rendingen, saag dette skib i Søen omtrent eftter hans giesing 2 Miil fra hans gaard, og mente at det hafde woren Eet skib som wilde hafve Loss, hvor fore hand udsende sin Søn og Sviger Søn Jon og Bertel Nortun ud at skulle losse skibet, men lidet der eftter

1708: 34

beetenkte hand sig, og frøgtede at de iche Vell skulle kunde udrette det allene, tog saa mig!! (med) sig sin Svoger Niels Meehuus og foer eftter, og da de begge kom till Skibet war det omtrent Douermaal, men skibet saag de om Morgenen tillig i SolRendingen, kom saa ind med skibet till Landet hvor de kaste ancker, i mod Sollen gick ned, ellers forklarede hand i det øfrige lige som de andre før forklaret hafver i alle maader,

Niels Meehuus forklarede, at hand paa sam/m/e tid, som melt er foer med Carl Nortun ind till dette Skib, og fick det ind till Landet, kom till Skibet om Morgenen wed Dourmaals tid, og till landet med skibet om afttenen mod Sollens Nedgang, forklarede ellers at eftter som hand kunde see, da war skibet, fra hans gaard i Søen det første hand det saag omtrent 2 Miile, men da de kom till Skibet 1 ½ Miil, for Resten forklarede hand i alle maader lige som de andre.

Willum Svendsen Øchelands waagen forklarede at da dette skib kom dennem i Syne, og Een deel af bergerne allerede war kom/m/en paa Skibet, da kom 3de Mend i Een baad fra Skibet eftter hannem saa som Erick Sæfverud, Wier Endresen Brecke og Lars Øckeland, og fortalte ham om dette skib, og hand foer med dennem ud, og da hand kom till Skibet, war det i mod Midag Klocken omtrent 11: og war da Skibet omtrent 3 fierding weigs fra Land, og skibet dref med de smaa seigl Det hafde ind i mod Landet, før hand kom till skibet hafde ingen begynt at boxsere Skibet, men siden loed hand nogle baader tage toug og boxserede det, ind, ellers forklarede hand, at skibet lyde Roren, og [da] de kom ind till landet der med, war Klocken ofver 4re eller noget meere, tj Sollen war iche enda nedgaaen men noget oppe, og der maatte de for Contrari Vind skyld kaste ancker ud som og tørnede, hvor og skibet laag for anker fra Tisdags afttenen till Torsdags Morgenen, hvor de da sambtlige fik det i dend hafn

1708: 34b

som det nu er beliggende,

Lars Øcheland forklarede at hand foer ud med Willum Svensen Øchelands waagen, paa!! (til?) dette foromtalte Skib, sagde at det war Een sterk Norden wind, og da de kom till Skibet war det wed Midags tid, og om afttenen noget før Sol gik ned kom de ind till Landet, og kaste ancker, skibet kom de/nnem/ i mod da de foer ud, og fornam iche andet end at skibet jo noget saa nær lyde Roreren!! (Roren), med de Seigl det hafde, forklarede allers i alle maader lige som Willum før forklaret hafver

Tosten Øcheland forklarede at hand tillige med Willum Øchelands tieniste pige Karj eftter at Willum Øchekelands!! waagen war udfaren, dog straxst eftter ham og de kom der ud wed Midags tider, men da de kom der hafde enda ingen begynt at boxsere paa Skibet, og da war Skibet omtrent {fra} fra Land til det sted de kaste anker 3 fierding weigs, og de kom till Landet om afttenen mod Sollens Nedgang, widere forklarede hand i alle maader som {de andre} Willum Øckelans!! waagen før forklaret hafver,

Gunder Øcheland forklarede at hand da Willum Øckelands waagen foer ud, da Roede hand allene ud paa Een baad till Skibet, og kom der ud mod Midag, og war da Skibet omtrent 3 fieringer fra Land, og fick de skibet ind mod Landet hvor de kaste ancker om afttenen noget foer Soll gick ned, forklarede ellers i alle maader lige som Willum Øckelands waagen før forklaret hafver.

Biørn Meeling forklarede at hand kom till dette skib wed Midags tider, da war skibet omtrent ½ Miil fra Land, og da hand kom hafde de iche enda begynt at boxsere paa Skibet, men hand tillige med fleere boxserede det ind under Landet hvor de kaste ancker, sagde og at med ha/nnem/ war ingen paa baad uden Een liden Tøs, som foer i Land med Een anden dreng, ellers for Resten forklarede hand lige som de andre før forklaret hafvr:

Casper Caspersen Synstabøe, forklarede at hand kom till Skibet, omtrent Kloken 4re eftter Midag, da det allerede

1708: 35

war kom/m/en ner wed Landet wed yste skiærene, og hafde med sig 2de sine drenger, og winden war Een sterk Norden og hand hialp med de andre at faa skibet till anckers hvor det laag fra Tisdags afttenen mod Sollen gick ned og till Torsdags Morgenen, da de da fik det udj dend hafn som det nu er beliggende,

Monss: Jacob Philup paa Redernes weigne tillige med Skipperen, til spurte alle desse for indførte biergere, hvad de nu er begierende till Een billig biergeløn for deris Møye, besværing og u-mage, de det nu wilde gifve til Kiende, saa will hand de/nnem/ Rigtig fornøye og betalle,

Alle Biergerne her till svarede, at saa som de har bort solt deris Biergings Rett, saa kand de iche Videre sige eller melde, men henskiød sig fra widere betalling at oppebære,

Ellers indstillede sig Een deel bønder af Bremnes, som forklarede at hafve woren med og arbeidet paa dette Skib da det kom ind mod Landet, og hialp det udj hafnen, som begierede at dennem ogsaa maatte betalles for deris u-mage eftter billighed, og der om hafde indlefveret Een ydmyge Supliche till HøyEdel baarne Hr: Estatz-Raad og Stifttbefallings Mand, hvilke Supliche i Retten blef indlagt, af Dato 21 Maij 1708: og Henviste HøyEdel baarne Hr: Stifttbefallings Mand sam/m/e bønder till Skipperen, at de med ha/nnem/ derom skulle forEenis, og saa frembt de ej med ha/nnem/ der om kunde forliges, og hos Hr: Stifttamptmand giøre widere ansøgning lofvede hand saaledes der udj at Decidere som Rett og forsvarligt were kand,

Skipperen som war tilstede, lofvede i alle maader at eftter lefve welbaarne Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mands ordre, saaledes at desse bønder skall blifve fornøyet,

Dette alt sam/m/en begierede welbaarne Hr: Estatz Raad

1708: 35b

hvad som nu passeret er under Rettens forseiglinger beskrefven, det sam/m/e begierede og Monss: Jacob Philup paa Redernes weigne.

Dend 20 Junij blef Retten betient paa Ornings gaard udj Føyens Skibrede i ofverwerelse af eftterskrefne Laugrett, Næll Hysingstad Størk Hougland, Morten LundMands werke, Axsel Eskeland, Erik LundMandswerk og Sæbiørn Øcheland,

till hvilken tid Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold hafde Ved Skrifttlig stefning af dato 1 Junij Maij!! ladet warsle Monss: Fendrich Morten Grønvold, till at ofverwere Een louglig Taxering og wurdering paa gaarden Ornings gaard med underliggende Kattetvet, tj hand og hans Moder Fru Ziselle Juell till ha/nnem/ imod penge 192 rdr: pant satt hafver, saa som hand eftter Lougens bydende naar gaarden wurderit er, agter der paa at søge Eiendombs Domb, hafde og ladet warsle hans Svoger Hr: Liut: Daniel Andersen som iligemaade har dend Eene Fru Zisele Juels Datter, om hand noget der udj hafde at sige, hvilke stefning for Retten lydelig blef oplæst,

Der nest blef indlagt dend begiering till Sorenskrifveren om sam/m/e besigtelse og wurdering at maatte skee, dat: 27 Maij nestafvigte med det der paa teignede svar af dato 29 Maij nest eftter, Stefningen fantes paaskrefven louglig at Vere forkyndt.

Monss: Fendrich Morten Grønvold møtte paa Egne og sin Svoger Lieut: Daniel Andersens weigne, og indgaf deris skreflig!! paastand {…} af ingen dato, hvor udj de paastaar at de/nnem/ Copie af pante brefvene maatte meddeelis, og tid gifves sam/m/e at besvare, før kunde de iche till dette widere svare,

Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold, her i mod svarede at opsettelsen kand iche {op} bevilges, men paastod at Taxeringen maatte fortfare, og der paa war Dom begierende,

hvor fore Jeg iche kand finde nogen aarsage till at negte Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds billige begiering, men der fore forføyede \os/ till sam/m/e wurdering at forrette. og først besaag gaardens huuse som fantis udj Een meget slet till stand Nemblig,

Borgestuen er ganske forRaadnet baade udj sit tøm/m/er Spær og tag, hvor fore dend vill ganske i grund nedrifves, og igien af ny opbygges, till hvilken bygning will eftterskrefne Materialier saa som

1708: 36

1 tylt og 8 stocker tøm/m/er 13 allen lang hver tylt 2 rdr: 17 s: er 3 rdr: ? s: 2 tylter tøm/m/er á 12 al: hver tylt 9 Mrk: er 3 rdr: hvad meere tøm/m/er som will forbruges kand tages af det gamble, saa som her og der findes nogen stocker som kand tiene till at brøste huuset med, till Spærer will [medgaa] 16 trær 12 allen lange hver tylt 4 Mrk: er 5 Mrk: 6 s: 2 træ bielker 12 al: lang for 1 ort 1 ½ tylt udskaatt bord til hielp till det gl: troe á 20 s: er 1 Mrk: 14 s: till gulf og bencker i stuen 6 tylter bord á 20 s: er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: till Taget at Tecke will for uden dend gl: Nefver nu paa Taget findes [medgaa] 16 waager Næfver á 10 s: er 1 rdr: 4 Mrk: till bordtag uden paa huuset will [medgaa] 3 tylter bord á 20 s: er 3 Mrk: 12 s: Soumslirer (Sømn-) till bordtaget 2 Mrk: Arbeidsløn alt dette at forferdige paa arbeidernes Egen Kost i det Ringeste 15 rdr: er saa det huuses bekostning penge 26 rdr: 5 Mrk: 4 s:

Staburet er af gaarden bort solt af Fendrich Morten Grønvold siden gaarden till Hr: obr: Lieut: Montagnie er blefven pantsatt, og naar Eet Stabur igien skall opbygges saadant som det der før stod, will det koste omtrent at bygge dette, 5 tylter tøm/m/er 12 al: langt á 9 Mrk: er 7 rdr: 3 Mrk: 16 Spærer de 8 12 al: lang og de andre Otte 15 allen lang á tylten 4 Mrk: er 5 Mrk: 6 s: 9 tylter bord till troe á 20 s: er 1 rdr: 5 Mrk: 4 s: till gulf 5 tylter bord á 20 s: er 1 rdr: 4 s: 40 waager Næfver á 10 s: er 4 rdr: 1 Mrk: Soumslirer till bordtaget for 3 Mrk: till bordtag 9 tylter bord á 20 s: er 1 rdr: 5 Mrk: 4 s: arbeidsløn paa arbeidernes Egen Kost i det Ringeste 12 rdr: er till sam/m/en 30 rdr: 2 Mrk: 14 s:

Een Weede skutt er ganske nedfalden og forRaadnet, till dens opbyggelse will koste med bord, bindingswerk, Spær, Næfver, træ og arbeidsløn till sam/m/en 3 rdr

Floren will bordteckes paa alle sider der till will [medgaa] 10 tylter bord á 20 s: er 2 rdr: 8 s: till Taget at forbedre 3 waager Næfver á 10 s: er 1 Mrk: (14 s:) 1 tylt Soumslirer for 2 Mrk: arbeidsløn alt dette at arbeide 2 rdr: 5 Mrk: er paa Floren 5 rdr: 1 Mrk: 6 s:

Høe laden will Repareris, saa som taget paa dend Eene side ganske er forRaadnet, hvor fore alt taget will af Rifves, og der till behøfves eftterskrefne, till troe 10 tylter bord á 20 s: er 2 rdr: 8 s: 40 waager Nefver for uden dend gl: nu paa taget findes á 20 s: er 4 rdr 1 Mrk: i det Nordre brøst Een orgeweestock for 12 s: Een soumslire for 12 s: 1 ditto for 8 s: i det søre brøst 1 orgewee stock 12 s: Een Soum slire 8 s: Eet udsvale tre 12 s: till bordtag will [medgaa] 3 tylter Huun á 8 s: er 1 Mrk: 8 s: 3 tylter bord á 20 s: er 3 Mrk 12 s: arbeidsløn alt dette at forRette, taget at af Rifve, igien at opbygge, Torf at skiere det at hiem kiøre og oplegge, alt paa arbeidernis Egen kost i det Ringeste 8 rdr: er saa paa Høeladen 15 rdr: 4 Mrk: 12 s:

1708: 36b

Broen mellem Høeladen og Floren will Repareris og forbedres des bekostning udj alt 1 rdr: 3 Mrk:

wed Borgestuen Een liden Stue eller Sengeboed will bordteckes med 4 tylter bord á 1 ort er 1 rdr arbeidsløn 3 Mrk: till sam/m/en 1 rdr: 3 Mrk:

Endnu findes paa gaarden Een Huuse waaning, af Sl: Berent Orning opbiugt bestaaende udj Een stue, der udj Een gl: Jern Kackelofn, Eet Kiøken og Eet Spis Cam/m/er, ofven paa 2de Cam/m/ere, det Eene ofr: Stuen og det andet ofver Kiøkenet, nock Eet Ildhuus med Loftt ofven ofver, Men sam/m/e huus eller waaning er saa ganske forderfvet at det hver dag wentes at skall nedfalde, Taget paa Ildhuuset eller!! (er?) allerede indfalden, Spærer, troe og tøm/m/er forRaadnet, gaalf og Loftt, med dører og winduer ganske borte, det øfrige af huuset er taget i lige maade i grund bort Raadnet, alle Spærer sønder og Raadne, hvor fore under hver Spærre er satt støtter som dennem oppeholder, weggene nede i stuen er ganske forskiøt dend Eene uden om dend anden, saa lidet af huuset naar det Rifves er tienlig till nogens nøtte, undtagende tøm/m/er werket ofven paa udj de forbenefnte Cam/m/er ofver stuen og Kiøkenet hvilke er nogen ledis, saa at om det straxst blef nedrefven det da kunde tiene till at hielpe Een anden bygning med, saa sam/m/e huus er af Een ganske Ringe werdj omtrent 20 eller 24 rdr: og det end i høyeste maade,

Fleere huuse fantes iche paa gaarden,

Der eftter besaag wj Saugen som tet wed gaarden er bestaaen, bestaaende udj Een Flom Saug, hvilke i lige maade er forderfvet, Stem/m/en will i grund nedrifves, eftterdj dend lecker og alt wandet Rinder neden udj grunden under stem/m/en ud, saa at naar ej er stor wandflom gaar alt wandet under stem/m/en, saa Sougen for des aarsage skyld lidet kand bruges, og ej tidere end naar stor wand fald indfalder till sam/m/e Stem/m/es opbyggelse will stor bekostning [medgaa], hvilket af os iche denne sinde kand wurderis, saa som ingen kand sige hvad dend Rettelig will koste at bygge, førend dend først blifver nedrefven, og der paa igien begyndes at opbygges

Qverne huuset er ganske till indted, staar øde og er u-brugelig, Slack(?) Kald og ald tre fang borte og sønder, saa dend er af ganske ingen werdj,

Ellers beløber dend ganske gaards huuses Reparation eftter for indførte Specification, saa Vit af os nu opteignet er till ( ope rum )

Der paa forføyede Vj os till dend ødegaard Kattetvet under Ornings gaard beliggende, hvis huuse ere nogen ledis wed Magt, og hvad des Reparation angaar, da forbedrer opsideren huusene som forsvarligt were kand,

1708: 37

Der eftter besaag wj Skougen som till gaarden og øddegaarden er beliggende, befant dend ganske slet og Ringe, saa der udj indted findes Een stock Saug tøm/m/er, iche Een stor bielke lenger end till 9 allen, eller faa af 12 allen lang iche Een Huusweed stock uden nogle faa af 9 allens lengde, saa sam/m/e Skoug iche er till andet end naar gaardens huuse Eengang blifver opbygdt, at af sam/m/e Skoug der kand faaes saa meget, som mand Huusene kand holde wed lige med, og ej widere,

Og eftter ald saadan for anførte beskaffenhed, og gaarden med {sit} \sine/ tilleggende Herlighed saaledes som dend nu forefindes, med sine forRaadnede huuse, kunde Vj iche wurdere eller Taxere dend høyere, end for hver Løb 104 rdr: som er for dend ganske gaard med Øde gaarden, Skoug, Mark, Soug, Qvern, og Huuse 260 rdr:

Dette begierede Hr: obr: Lieut: Montagne Lillienschiold hannem under Rettens forseigling beskrefven at maatte meddeelis,

Dend 21 Junij blef Retten betient paa Høyland udj Føyens Skibrede, hvor da Retten blef betient med eftterskrefne Laugrett, Næll Hysingstad, Størk Hougland, Morten Lundmandswerket, Axsel Eskeland, Erick LundMandswerk og Sæbiørn Øcheland,

till hvilcken tid Preste Encken Sare Sal: Hr: Natanaels hafde ladet stefne Mogens Kanneløning, formedelst hand sig skall hafve indtrenget udj hendes paaboende gaard Høylands tilliggende udMark, og der udj hugget hende og gaarden til skade, der fore at lide som wedbør, saa og fordj hand ej allene sam/m/e skoug har hugget, men end og sig sam/m/e støcke Mark hvor hand hugget hafr: wil till Eigne, med fore gifvende at det tilhører hans paaboende Jord Kanneløning, formener hun at Eet lougligt besigtelse paa Skiel og skiftte bør gaaes, og Merker mellem dennem opprettes, og hand for saadan sin gierning at ansees tillige med omkostnings Erstattning, hafver og ladet stefne JordEigeren till Kanneløning dend Dannemand Lars Nyesetter, till at ofver were, og svare om hand noget der udj kand hafve at sige, hafde og ladet stefne till widne om skiel og skiftte at giøre forklaring Erick Løning,

Mogens Kanneløning møtte till Sagen at svare, saa well som Lars Nyesetter, og formente Mogens Kanneløning, at hand slet indted har hugget uden i dend Mark som hans gaard tilhører beklagede sig at Sare Sl: Hr: Natanaels sig will til Eigne

1708: 37b

Eet støcke Mark hans gaard til hørende, formodede der fore at hun der fore bør svare ha/nnem/ {og alle} paagaaende omkostninger hafde og ladet stefne till widne som om Merkerne skulle giøre forklaring Aamund Horneland, Daniel Stue, og Madtz Lille Bøes Enke Gurj Lille Bøe, hvilke og alle møtte til stede,

Der eftter blef alle widnerne frem kaldet og Eeden for de/nnem/ af Loug bogen oplæst med dens forklaring, sambt med advarsell sin Sandhed i den/n/e Sag at udsige, saaledes som de siden wed Eed wille bekreftte, og som de for gud og ald Chresten øfrighed vill forsvare,

Der paa forføyede Vj os till Marken, Skiftter og Merker at efttersee, og Sare Sl: Hr: Natanaels anviste os Eet gl: stor tør Birke træ hvor udj formente at Skifttet skulle were mellem Høyland og Kanneløning, wed sam/m/e træ er liggende paa Marken Een stor Steen paa sam/m/e steen wiste hun os Eet Kaars, hvilcke Kaars hun aldrig har afvist!! (visst om), før end nestleden aar da hun tog Een deel Mend i Marken at skulle eftter see Merkerne, da war Fendrick Morten Grønvold med, og som hand stod og støtte paa steenen med sin Stok og skrabede dend Mosse af som war woxsen paa Steenen da fant hand først den/n/e Kaars, Fenricken som war til stede, forklarede at det saaledes tilgik som Sare Sl: Hr: Natanaels sagde men hand weed iche hvad dend skulle betyde,

Erick Løning Een Mand paa 73 aar forklarede at for omtrent Sex eller 47 aar siden da war hand tillige med sin Fader Peder Løning, sambt Fogden Ifver Knudsen som dend tid Eiede Høyland Cort Klocker, Sæbiørn Lillebøe og Lars Kanneløning, nerwerende til sam/m/en wed den/n/e gl: birk, da hørde hand at desse Mend hafde dend talle mellem sig at i sam/m/e Birk skulle der were skiftte mellem Kanneløning, Høyland, Tveitte og Lillebøe, men hand som dend tid war Een ung Mand, wiste iche widere hvad den/n/e sambling skulle betyde, tj hand gik kund med sin Fader for tidsfordrif, og lige fra sam/m/e træ gik de hiem igien og ej kom widere i Marken, hørte iche heller at de i Ringeste maader trettede om Skiftterne, men de talledes wenlig Ved, iche heller Ved hand om det saaledes i Sandhed er noget Rett skiftte mellem Kanneløning og Høyland eller ej iche heller hvorledes deris brug i Skougen har weret i nogen maade forklarede ellers at den/n/e Kaars i steenen har hand aldrig wist eller hørt af at sige før end forleden aar Fendrik Morten Grønvold fant dend, men dog siunis hand at sam/m/e Kaars nu er forandret og iche dend gang war saa wel til syne som dend nu er, berettede ellers at Sl: Hr: Natanael for meere end 36 aar siden opsette Een gierdes gaard for Fæet iche skulle kom/m/e ned i Høylands

1708: 38

Mark, hvilke Jerdes gaard nu er øde, men dend gl: garmur ligger endnu til syne, strekende sig langst dend store bøygde wej, og nær op i mod forbemelte gl: birke træ, widere sagde hand iche her om at kand widne eller i Ringeste giøre forklaring,

der fra forføyede Vj os op udj Marken, hvor begge parter Self anviste os Een Markesteen som er begyndelsen paa Skifttet mellem Kanneløning og Høyland, hvor eftter de og begge sig altid har Rettet, og der om ej heller fører nogen trette, lige udj west SødVest blef Endnu af de/nnem/ os anvist Een steen med sine 2de widner hos, lige sam/m/e Linie i west Sødvest stod Een stor tør gad!! (stubbe), i sam/m/e tøre gad, war hugget 2de Kaarse, bedre i west Sydwest stod atter Een steen sam/m/e steen war ned falden hvilket af os igien blef oprettet, alt till dette sted, som war dend største part af Marken sagde parterne Self at Merket skulle were, hvor eftter de sig altid holder og Retter, men siden wiste de icke noget skiftte, Sare Sl: Hr: Natanaels formente at skifttet bør gaa fra sam/m/e nedfaldne steen og lige udj Birken og till dend steen som Kaarset i staar, Men Mogens Kan/n/eløning formente at skifttet bør gaa lenger i Sør og ej saa langt Nord, fremførde der fore sine widner, som før er indført, og frem kom først

Aamund Horneland, Een mand paa 60 aar sagde sig at Vere fød paa Stue, neste gaard her wed og war hieme hos sine Forældre till hans 28 aars alder, og i ald dend tid hand saaledes war hieme, holt de paa Kan/n/eløning sig Marken till fra {foromtalte} \den første/ steen, og ned west eftter till yttre Enden paa Svinds(?) wolden og lige paa de andre steene till dend nedfaldne steen, siden weed hand ej Rettelig skifttet, men dog brugte de paa Kanneløning Marken need igien lige till dend store bøygde wej, men langst ned ad Een liden skouge weig, og Eet stort støke neden for dend før omtalte gl: birk, ellers hørde hand udj hans ungdom af Een gl: Mand wed Nafn Erik Sveningsen som sagde till hans Fader, at Eet gl: træ nede wed weien som war nedfalden, skulle skiftte mellem Høyland, Kanneløning, Tvette og Lillebøe nogen tid der eftter kom hand med sin Fader gaaende langst bøygde weien, da wiste hans Fader ha/nnem/ sam/m/e nedfaldne træ og sagde at det er det træ som dend gl: Mand Erik Sveningsen tallede om at skulle Vere skifttes træ, sam/m/e træ

1708: 38b

er nu ganske borte og ej meere till syne, dog wiste hand os steden hvor træet hafde staaet, som war well meere Eet stort Kulle skud neden for før omtalte gl: birke træ sagde dog der hos at Kannelønings opsidere aldrig har brugt saa langt ned, men ickun langst dend lille wej, ned i dend store bøygde wej, ellers hørde hand nock talle tit og oftte at de paa Høyland altid wilde hafve at skifttet skulle Vere i dend gl: birk, men de paa Kan/n/eløning og Lille Bøe war altid der i mod og sagde der till Nej, forklarede og om dend Jerdes gaard som Sl: Hr: Natanael lod opsette for meere end 36 aar siden, hvilke nu er øde, men om det war Een skifttes gaard eller ej wiste hand iche at giøre forklaring om, sagde end widere at dend Sl: Mand Hr: Natanael 2de gange loed opsette Jerde dend Eene gang lengre oppe end dend anden, og begge igien blef øde, widere wiste hand iche at vidne,

Daniel Stue Een Mand paa 49 aar berrette at Vere fød paa Stue er Aamund Hornelands broder har weret og boed paa Stue i ald sin tid, hand forklarede at war hieme hos sine forældre i 26 aar, siden gifttede sig og boede der, og der Endnu boer, hand widnede end meere at skifttet mellem Kanneløning og Høyland gaar lige saaledes som Aamund Horneland før forklaret hafr: hvilke parterne Self anviste, alt till dend steen som war ned falden, siden siger hand at de paa Kanneløning har brugt skougen langst dend liden wej som gaar ned af Marken till dend store bøygde wej, hvor eftter de sig altid har Rettet og til Eignet, men ej wiste enten Merket saaledes war Rett eller ej, dog hørte hand wel at Høylands opsidere altid wilde hafve at Merket skulle gaa i dend store gl: Birk, men de paa Kanneløning og Lillebøe war der altid i mod, og det ej saaledes wilde hafve, forklarede ellers om dend gl: Jerdesgaard som Sl: Hr: Natanel opsatte lige som Aamund Horneland før forklaret hafver i alle maader, widere wiste hand iche at Vidne,

Gurj Sæbiørns datter Een Enke paa Lille Bøe forklarede at hun iche i Ringeste om skiftterne mellem Kanneløning og Høyland er widende i nogen maade, hverken oppe eller neede, men aller meste wed hvor wit Lille Bøe sig til Eigner, hvilke hendes forklaring iche wedkom/m/er dette skiftte,

Der eftter blef alle desse 3de forindførte widner frem kaldet og Een hver i sær med opRagte Fingre aflagde deris Eed, at de iche Rettere wed for gud at udsige end de nu forklaret hafver,

fleere widner war iche heller indstefnt,

Saa gick wj atter igien till dend første og øfversteen!! (øfverste steen), og fulte saa Merket ned eftter, som strekede sig fra dend øfverste steen

1708: 39

og lige ned udj dend nederste som paa Marken war ned falden lige udj Een Linie fra ost Nordost og i west Sødvest hvor fore wj iche Rettere kunde wide at giøre, end Vj jo maatte følge sam/m/e strekning alt till dend anden Ende, saa som det støke som omtvistes kun war Eet lidet støke, og det meste af Marken hvor de andre Merker stod war til foren udskiftt, og gik udj Een Linie som før er melt, satte der fore først Een steen ned med sine 2de widner hos tet og lige for dend tørre gad, hvor udj de 2de Kaarse ware hugne, og parterne Self wedstod at Vere Eet Rett skiftte, der fra gik Vj till dend nedfaldne steen, og dend igien opReiste og forbedrede, lige udj west Sødvest paa Landaasen om trent ofven og østen for Een gl: Furregadd nedsatte Vj Een steen med sine 2de widner hos, der fra gik Vj lige west Sødvest widere Eet støke ned paa yderste Enden af Landaas braatet der nedsatte Wj Een stor steen med sine 2de widner hos, der fra forføyede Vj os lige west Sødvest ned udj Bøygde weigen hvor Ende skifttet er, tet østen wed weien nedsatte wj Een stor steen med sine 2de widner hos, og Eier saa Høyland dend Søre og Norderste part af sam/m/e Skiftte og Kanneløning dend Nordre og øfverste part, wed dette skifttes opRettelse, kom Vj omtrent met i mellem begge widnernes om talte skiftte

Sare Sl: Hr: Natanael begierede at det træ som Mons Kan/n/eløning hafde hugget maatte besees pa hvis Eiendeele det war hugget, og befant Vj at træet war hugget paa Høylands Mark, dog ej Videre fra dette skiftte som nu blef opretten end omtrent 3 allen, men Mogens Kan/n/eløning sagde iche andet at hafve wist end det støke Mark hvor dette træ stod ha/nnem/ til hørte, og end noget lengre ned ind paa Høylands Mark, Sare Sl: Hr: Natanaels der i mod sagde, at hun tenkte at Eie lenger op udj Kan/n/elønings Mark, dog hafde hun iche stefnt her paa hafde Mogens iche hugget dette træ og war sam/m/e træ af liden werdj, om trent ( ope rum ) som Sare paa stod at Mogens bør betale og der for uden ansees till bøder og omkostnings erstattning,

Mogens der i mod formente at Sare Sl: Hr: Natanaels self har forvoldet den/n/e trette, i det hun Eignede sig skougen til alt op till dend gl: birk hvor wed hans paaboende Jord skulle miste Eet støke

1708: 39b

opsett Eet Jerde uden Loug og Dom, hvilke Jerde stod og var opsatt paa Kan/n/elønings grund, hvilke og Sare Self tilstod at hafve giort i dend tanke at hun saa wit skulle Eie,

Mogens paastod at Sare Sl: Hr: Natanels bør betalle ha/nnem/ sin omkostning og der om war Dom begierende, og wurdere Laugrette sam/m/e træ som Mogens hugget hafver for 8 s: danske,

widere hafde parterne iche at frem føre eller at lade protocolere, men begge war Dom begierende,

De giorte omkostninger eftter Kongens Forordning er som følger, Sorenskrifverens Een dags Reises bekostning 4 Mrk: 3 ½ Mille weigs at Reise med 3de Mend og Een Rors baad hver Mand for hver Mil 8 s: er 5 Mrk: 4 s dend Eene dags Forrettning 3 rdr: til sam/m/en Fløting ligeledes till bage igien 5 Mrk: 4 s: er saa 5 rdr: 2 Mrk: 8 s: de 6 Mend deris u-mage hver Mand 1 Mrk: er 1 rdr: Lensmanden for sin u-mage Mendene at tilsige 1 Mrk: er till sam/m/en u/dj alt den/n/e bekostning 6 rdr: 3 Mrk: 8 s:

Og blef der fore saaledes afsagt,

Eftter flitig Siun og granskning befinder Vj at de øfverste skiftter og Steene, mellem Kanneløning og Høyland streker sig lige fra Ost Nordoust og i west Sødvest udj Een Linie, hvilke Steene, og Merker Parterne Self ej modsiger for uden at de 2de widner Aamund Horneland og Daniel Stue det saaledes bevidner, Saa hafver Vj eftterdj ingen fleere steene paa det øfrige støke Mark war at finde, fore taget os at oprette skifttet lige eftter forige steene, saa at Skifttet som det lengste støke i Marken streker sig udj Een Linie fra Ost Nordost og i west Sødvest, det øfrige som ichun war lidet i mod det andet ogsaa burde at gaa sam/m/e Linie og strekning, satte der fore Een steen med sine 2de widner hos westen paa Landaasen om trent 10 skret ofven og østen for Een gl: Furre gad, der fra lenger ned og i west Sødvest ned paa Landaas braatet satte Vj Een steen med sine 2de widner hos, der fra lige ned udj dend store bøygde wej tet østen for weien satte wj Een steen med sine 2de widner hos, paa hvilke sted er Ende skiftte, og streker sig saa Merket fra yttre Enden paa Svends(?) wolden lige udj west SødVest, og ned udj den/n/e nu af os nedsatte steen wed bøygde weien, og Eier saa Høyland dend nederste og Søre part, og Kanneløning

1708: 40

dend Nordre og øfverste part, hvor eftter baade Eigerne og opsidere paa begge sider i alle maader hafver at Rette, hvad sig det hugne træ angaar, hvor paa Sare Sl: Hr: Natanaels hafver pretention, da betaller Mogens Kan/n/eløning sam/m/e træ till hende med penge 8 s: men som ingen Rigtige Skiftter har weret begge parter og tvisted om Merket dette træ ogsaa af Mogens Kan/n/eløning er hugget saa gaat som met udj skifttet, saa blifver hand frj for widere til talle der udinden, omkostningerne angaaende da eftterdj begge parter har haftt Mislighed udj deris Mening, saa at dend Eene Eignede sig noget ind paa dend andens Mark og dette skiftte er oprettet till begge deris gaarders nøtte saa betaller de hver dend halfve part udj omkostning som er 3 rdr: 1 Mrk: 12 s: alt inden dend tid og under dend adfer Lougen om formelder.

Dend 28: Junij blef holden Almindelig Som/m/erting paa Hougland for Ous og Strandvigs Skibreders almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, bunde Lensmændene Hans Lundervigen og Jon Haavig med eftterskrefne Laugrett, af Ous Skibrede: Lars Hiemdall, Olle ib: Olle Skar, Johanes Reistad, Hans Gauckstad, Knud Øfre Dallen, Olle Heigland, Og Olle Evensen Hougland, sambt almue fleere som Tinget søgte,

Publicerit de 2de Forordninger om Land Millitien og Strandwrag, som alle Som/m/er tinge pleier eftter Forordningernes indhold at læses,

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste udgangne Skatte Forordning for indVerende aar dat: 2 April 1708.

Publicerit hans Kongl: May aller Naadigste Forordning og Reglament for ofver og under Rettens betienter i Norge, paa hvad de for deris Forrettninger sambt Reiser og Fortæringer og u-mage paa Aasteder og Skiftter maa nyde dat: 24 Febr: 1708.

Publicerit Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsbergs skrifvelse till Fogden Sr: Olle Larsen angaaende det unge Mandskabs bort Reise fra deris Leigder dat: 30 April 1708.

Dend Sag i mellem Oluf SkogsEide og Lars SæfverEide angaaende dend gafve som Lars skulle hafve gifvet sin Søn paa hans brølups dag hvilke fra forige ting formedelst widnernes udeblifvelse blef opsatt, og møtte nu paa

1708: 40b

Oluf SkogsEides weigne hans Søn Morten Meehuus, sambt Lars SæfverEide Self, saa war og stefnt till widne Jon Torkelsen Bolstad, Samson Markus, Paal Hougen, Størk DragEide, Elj DragEide og Anders SæfverEide, Olle SæfverEid og Niels SkogsEide, men ingen af dennem møtte undtagende Paal Hougen, Stefnewidnerne war iche heller [til] stede uden allene Elling Aare, Lars Engewigen som og er Een Stefnings Mand møtte iche heller.

Paa Hougen eftter giorte Eed widnede at for om trent 2 aars tid siden da foer hand med Lars SæfverEides Hustru og afgangne Olle SæfverEide som var Lars SæfverEides Søn, og beilede for bemelte Olle till Olle SkogsEides Datter som hand siden fik til Ekte, og da de tallede till Pigen, da lofvede Paal Hougen og Lars SæfverEides Kone, hende med Olle SæfverEide dend gaard Haavig i Qvindhæret at boe paa og til at Eige, men Pigen svarede gud gifve wor Herre boe og kom/m/e der, men Paal svarede, sig iche det saa boer i paa Eders Eget, men de fik iche widere svar hos hende, og Reiste der fra, ellers sagde hand at hand iche hørde noget om den/n/e gafve af Lars SæfverEide Self, widere blef dend gang iche talt, ellers war hand for omtrent 5 eller 6 uger till foren oppe med Olle paa SkogsEide da hand Friede, da hørte hand at Sl: Olle Self sagde at hand skulle boe paa Haavig og hafve sam/m/e Jord, widere wiste hand iche at widne

Lars SæfverEide her i mod svarede at hand iche weed at hafve lofvet saadan Løftte i nogen maade, negtede dog iche som før at hans Søn blef til bøeden at boe paa Haavig, men hand Vilde iche, hvor fore hand bøxslede Miaanes, og der boede, paastod ellers at Sagen maatte kiendes udj

Elling Aarre wed Eed widnede at hand tillige med Lars Engevigen stefnede Een deel af widnerne saasom Størk og Elj DragEide, og Olle SæfverEide, og ej fleere.

Morten Meehuus paa sin Faders weigne begierede opsettelse till neste ting at hans widner kand møde,

afsagt,

Som Sagen nu 2de gange har Veret stefnt, og begge gange, har widnerne de fleste iche mødt, iche heller er paa begge desse ting med widner bevislig giort at de louglig Stefnt er, hvor fore Jeg iche kand eftter Lougens tilhold paalegge widnerne at møde under dend brøde Lougen byder, Men paa det Oluf SkougsEide iche skall besvære sig ofver Rettens hastige ofver Iillelse, saa beroer endnu Sagen till neste ting hvor da

1708: 41

parterne har at møde, og till sam/m/e tid hafver Olle SkougsEide sine paaberaabte widner louglig at stefne, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

Olluf SkougsEide hafde atter ladet stefne Lars SæfverEide for dend halfve tønde Malt 5 Mrk: som fra forige ting till nu blef op tagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare, og forklarede Lars SæfverEide end nu at hafve Reigning der imod, men iche eftter hans forige erbiudelse hafde Stefnt nogen widner men endnu som før paaskiød sig til widner,

Morten Meehuus paastod Dom till betalling baade paa de 5 Mrk: og omkostning,

afsagt

Eftterdj Lars SæfverEide iche negter dend halfve tønde Malt till Olluf SkogsEide at Vere skyldig, iche heller eftter forige tilsagn har stefnt Ringeste widner {paa} till sin paastand mod Oluf SkogsEide, at bevise, saa bør hand betalle sam/m/e halfve tønde Malt till Oluf SkogsEide med penge 5 Mrk: og udj omkostning 1 ort, alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Lars SæfverEide hafde ladet stefne Olle SkogsEide for skiels maal der fore at lide,

Morten Meehuus paa sin Faders weigne svarede at [i]? den/n/e Sag ganske indted er stefnt, hvor fore hand ej till Sagen kand svare,

Lars SæfverEide svarede at Sagen nu iche er stefnt, men ventede(?) Oluf SkougsEide alligevel skulle tage wed hienmælle hvor fore Sagen beroer till louglig Stefnemaal

Dend Sag i mellem Elling Aarre og Størk DragEide, som fra forige Ting till nu blef optagen, og møtte nu Elling Aare, men iche Størk DragEide

Morten Meehuus wed Eed hiemlede at hand till med!! (tillige med) Lars Engevigen louglig hafde Stefnt Størk DragEide, men Lars Engevigen war iche tilstede hvor fore Sagen igien louglig vil stefnes saa frembt parterne ej for inden i mindelighed kand forEenes,

Ingebregt Lille Lj paa sin Moders Britte Olle!! Lille Lijs weigne hafde ladet stefne Olle Lille Lj, formedelst hand uden Loug og Dom hafver fra taget hende Een deel Ager paa gaarden, dend til saaed og bruger uden hendes Minde og willie, endog hun sam/m/e Garde part i ald sin tid brugt hafver hafver og saaledes som dend nu bruges woren brugt i Mands Minde, formente at hand for saadan adfer bør anseeis till bøder og straf, sambt at hun igien

1708: 41b

… …. bekom/m/e sin Rette Jorde part, og hand at betalle omkostninger, og der om war Dom begierende,

Olle Lille Lj møtte iche ej heller nogen paa hans weigne,

Simen Aakre forklarede at hand tillige med Aslack Skiørsand [lod] stefne Olle Lille Lj hvilke stefnemaal hand weed Eed Testerede men det andet stefne widne møtte iche,

Ingebregt Lille Lj paastod at Sagen maatte hafve sin fremgang, eftterdj {Sagen} Som/m/eren paa trenger, og Ageren maaskee siden af alle blifver Høsted, og der fore begierede at med Sagen maatte fort fares,

Afsagt

Som den/n/e Sag ej kand Kiendes udj for siun og granskning skeer saa henvises Sagen till Aasteden, og beram/m/es tiden her med naar Sagen skall fore tages dend 17: Julij først kom/m/ende till hvilken tid Ingebregt Lille Lj paa sin Moders weigne louglig har at stefne, og skall da udj alt skee hvis Rett er

Sverke Hiartnes har ladet stefne Encken Magdele Refne formedelst at hun iche skall hafve angifvet sin boe Rettelig der om at forklare, saa og at fremvise det giorte skifttebref,

Encken Refne møtte iche ej heller nogen paa hendes weigne, Lensmanden hiemlede at hun louglig er stefnt, hvor fore Sagen beroer till neste ting, og skall da gaaes hvis Rett er

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Gunder Solaas for Egte bøder eftter som hans qvinde skall were kom/m/en for tillig, dem at bøde eftter Lougen,

Gunder Solaas møtte iche ej heller nogen paa hans weigne, Lensmanden hiemlede at hand louglig war stefnt hvor fore Sagen till neste ting beroer,

Kongl: May: Foget hafde og ladet stefne Anders Solaases qvinde for at Vere kom/m/en for tillig der fore og at bøde,

Anders Solaas eller hans qvinde møtte iche, ej heller nogen paa deris weigne, til Sagen at svare, Men Lensmanden forklarede at Anders Soelaas er Soldat og dog louglig Stefnt, hvor fore Sagen till neste ting beroer

Der eftter fremstillede sig for Retten Lensmanden Hans Lunderwig, som paa de Dannemend, Isack, Mogens, Siur og Olle Aadland \Saa/ meget beklagede, hvorledes gud dend allerhøyste nestleden 8te dage eftter Paaske, meget Eelendig hafver hiemsøgt disse Stackels Mend, med dend Skadelige Ildebrand, som

1708: 42

om Natte tid dennem ofverfalt, og deris gaard (over gaaen) der aarlig er skyldende at Skatte eftter 3 ½ Løber Smør, og ej allene alle deris i boende huuse afbrente, men end ogsaa deris Middel og Formue, saa de som till foren nogen ledis ware beholdne nu ere Fattige og Forarmede Mend, begierede der fore at almuen paa Tinget, der om wille gifve deris sandferdige Forklaring, saa som de stackels Mend forhaabe at nyde dend Naade at de for nogle aars Skatte {frihed} maatte forskaanes,

Almuen paa Tinget der till svarede, at det dennem alle nock som witterligt er, at desse benefnte 4re Mend, wed dend Skadelige Ildebrand Stor skade er til føyet, I det at de ej allene meste deris Iboende huuse, som om Natte tid paa bemelte tid {blef lagt i Aske} \af brente/, men end og der Ved alle deris Eiendeele blef lagt i Aske, saa de nu ere nogle Fattige Mend, ønskede hiertelig at dend høye Øfrighed Sig ofver dem i Naade Vilde forbarme,

begierede Hans Lundervig paa de Dannemends weigne maatte indføris, og dennem af Retten beskrefven meddeelis som Vj hannem ej kunde benegte,

Dend 30 Junij blef holden almindelig Som/m/erting paa Windenes for Waags og Opdals Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmændene Lars Meeling og Gunder Ambland, med eftterskrefne Laugrett, Halfvor Rabben, Olle Nielsen Houckenes, Niels Dybevaag, Winsens Hougland, Niels Weivaag, Lars Meeling, Johanes og Sallamon Windenes sambt Almue fleere som tinget søgte

Kongl: May: Foget satte ting og lyste tingfred som sedvanligt

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført

Publicerit welbr: Axell RosenCrantz till Spøtterups hans udgifne skiøde till Hr: Major Montagnie Lillienschiold paa eftterskrefne Tiender udj Sundhords Fogderie Storøens gields Tiende, sambt Fiere Skibrede, udj Nordfiords Fogderie Davig og Sælle Sogner, hvilcke Tiende hos Kieriste Fru Karen Retz war arfveligen till falden eftter hendes Fader Sl: Hr: Canceller Petter Retz, dat: Kiøbenhafn dend 11 Junij 1701.

Publicerit Hr: Major Cucherun wed det geworbne Regiment till Fods, Østen Fields i Norge paa sin Kieriste Fru Sophia Amalia RosenCrantz, Baronesse de

1708: 42b

Rosenthal hendes weigne hans udgifne skiøde till Hendrick Rafvel borger udj Bergen paa {Eet} Oddels Retten till Eet Kræm/m/ersæde Nordøen kaldet, udj Waags Skibrede beliggende, hvilcke Cræmer Sæder udj Commissionen paa Rosenthal af de 4re der till forordnede Commissorier udj Sterboen till gields betalling blef udlagt, i mod penge 40 rdr: og det for dj Hendrick Rafvel {Hendes} sam/m/e pladtz Sig till foren har till forhandlet, dat: 18 April Ao: 1708. Der paa war teignet af Hr: Baron RossenCrantz dette eftterskrefne, Eftter{dj} Min Svoger Hr: Major Coucherun samt min Søster Sophia Amalia RosenCrantz deris begier till mig Stadfestes dette skiøde udj alle maader, Rossenthal dend 18 April Ao: 1708 A RossenCrantz

Publicerit Jacob von der Vida hans udstede skiøde till Sefverin Seehuus udj Bergen paa eftter skrefne Jorder beliggende udj Opdals skibrede Nemlig Wee skylder aarlig 2 ½ Løber Sm: Teigland 2 pd: Sm: Lande 2 pd: 6 Mrk: Sm: alt med bøxsell, dat: 8 Martj 1708.

Publicerit Hr: Baron Axell RossenCrantzis udgifne skiøde til Winsens Olsen paa oddels Retten till 1 rdr: penges Landskyld udj dend gaard Backe, hvilke godtz hand sig till foren har til forhandlet, og sam/m/e godtz at Vere udlagt {wed} till Creditorenes afbetalling udj dend Commission paa Rosenthal, og hafver bete: Winsens nu betalt for sam/m/e oddels Rett 21 rdr: 1 Mrk: 8 s: dat: 16 9br: 1707.

Publicerit Hr: Baron RosenCrantzis udgifne skiøde till Hans Olsen Skouge paa oddels Retten till dend gaard Kleppe udj Waags Skibrede beliggende skylder aarlig Landskyld med bøxsel 3 tønder Salt Torsk, hvilcke gaard hand sig till foren til forhandlet hafver, og er sam/m/e gaard til foren udj dend Commission paa Rossenthal i gields betaling udlagt, hvor fore hand nu har betalt penge 10 rdr: dat: 16 9br: 1707.

Publicerit Hr: Baron RossenCrantzes udgifne skiøde till Halvor Nielsen paa oddels Retten till 3 ½ Spand Fisk og 25 1/5 Mrk: tør Laxes Landskyld udj dend gaard Hilde i Waags skbr: hvilke gaard i gields betalling wed dend holde!! (holdne) Commission paa Rosenthal er udlagt, hvor fore Halfvor Nielsen nu har betalt 29 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 6 Julij 1707.

Publicerit Hr: Baron RossenCrantzis udstede skiøde

1708: 43

till Halfvor Mogensen paa 3 ½ Spand Fisk og 25 1/5 Mrk: tør Laxes Landskyld udj dend gaard Hilde saa wit oddels Retten sig angaar, saa som hand till foren sig gaarden i sig Self har till forhandlet, hvilcke gaard udj dend Commission paa Rosentahl i gields betaling blef udlagt, og hafver Halfvor Monsen nu betalt for oddels Retten 29 rdr: 4 Mrk: 8 s: dat: 6 Julij 1707:

Publicerit Hr: Baron RossenCrantzis udgifne skiøde till Niels Nielsen paa oddels Retten till 2 rdr: Landskyld udj dend gaard Bache i Waags Skibrede, hvilcke godtz hand sig till foren har til forhandlet, og er sam/m/e godtz i gields betalling paa Rossenthal udj dend der holdende Commission udlagt, og hafver Niels Nielsen nu betalt for oddels Retten 42 rdr: 3 Mrk: dat: 6 Julij 1707:

Publicerit Hr: Baron RossenCrantzes udstede skiøde till Niels Hambre paa oddels Retten till eftterskrefne Jorder som hand sig till foren tilforhandlet hafver saa som Kalfve skylder aarlig Landskyld 2 ½ w: Fisk og 1 waag Lax, Klepsvig 1 tønde Salt Torsk, i mod penge 20 rdr: hvilcke godtz til foren udj dend Commission paa Rosenthal i gields betaling er blefven udlagt, dat: 6 Julij 1707:

Publicerit Hr: Baron RosenCrantzis udstede skiøde till Mickel Uldrick Reciderende udj Østre Bagholmen paa oddels Retten paa 3 Spand Fisk og 21 3/5 Mrk: tør Laxses Landskyld udj dend gaard Hilde paa Kalsøen udj Waags skibrede beliggende i mod penge 25 rdr: 3 Mrk: hvilcke godtz i gields betalling paa Rosenthal er udlagt, dat: 6 Julij 1707:

Publicerit Hr: Baron RosenCrantzes udstede skiøde till Enken Aagaate Tørisdatter paa oddels Retten till 1 rdr: penges Landskyld udj dend gaard Bache paa Kalsøen, i mod penge 21 rdr: 1 Mrk 8 s: hvilcke godtz udj dend Commission holden paa Rossenthal i gields betalling er udlagt, dat: 6 Julij Ao: 1707.

Publicerit Sl: Hans Bentzens udstede obligation till Sr: Mickel Uldrick lydende paa Capital 150 rdr: for hvis Capital er pantsatt hans i boende Huuse bestaaende i westre Bagholmen som de nu ere bebygte eller her eftter {beg} bebygt worder, dat: 26 Maj 1698:

1708: 43b

Hendrick Rafvell udj Bergen hafver ladet Stefne Hans yttre Wee for medelst hand uden hans willie, widskab eller tilladelse, skall hafve anmasset sig Een Jordepart udj dend gaard Teigland ha/nnem/ till hørende, dend tilsaaet og pløyet, Jordens skyld er ½ Løb Sm: og ½ Hud, hvilcke Jorde part tillige med meere i sam/m/e Jord till opsideren Hans Teigland bøxslet er, hvor fore ogsaa bemelte Hans Teigland i lige maade er stefnt saadan hans adfer at tilsvare, saa er og Hans Wee stefnt for medelst hand forige aaringer skall hafve slaget Een deel græs og det af sam/m/e Jord han till sin Jord har ført, saa Vell som med sine Creaturer beitet i sam/m/e gaards Mark med widere sam/m/e Stefning indeholder till widner her om er indstefnt, Abel, Samson, Giermus og Niels Teigland, Stefningen dat: 3 Junij 1708:

Lensmanden Gunder Ambland fremlagde Een skrefttlig fuldmagt till ha/nnem/ sam/m/e Sag at udføre dat: 3 Junij 1708. og paastod Lensmanden Dom till at grøden bør Eigeren till [komme]? og Hans i Wee for hans dristighed at anseeis till bøder og de foraarsagede omkostninger, formente og at Hans Teigland bør anseeis fordj hand saadan u-louglig handtering har tilsted og sambtøgt, tillige med omkostnings erstattning, Formente ogsaa at Hans Teigland bør betalle indverende aars skatt og Landskyld og der som hand iche Jorden lenger will bruge, da dend Louglig for Juul at opsige, saa Vell dend part Bye Fogd Ecken (Enken?) Eier som dend part Hendrick Rafvel er Eiende, eftter dj Hendrick Rafvel er bøxsel Mand for alt sam/m/en, og hand dend paa Een tid af Hendrick Rafvell bøxslet hafver,

Hans Wee og Hans Teigland møtte till Sagen at svare, og wedstod louglig at vere Stefnt, Ilige maade de udj Stefningen indførte widner,

Hans i Wee Vedstod at hand har tilsaat dend part i Teigland nemblig ½ Løb Sm: og ½ H: og det fordj at Een Mand i Bergen Ved Nafn Jacob Fransmand har der till gifvet ham tilladelse men ej widere end som Jacob sende bud till ha/nnem/ med Een huusmand at hand maatte saa dend part i Teigland, Vedstod dog for Retten at hand wed og Viste at Hendrick Rafvell Jorden er Eiende, men Jacob Fransk Mand sagde Een gang for ham at hand wilde kiøbe dend af Hendrick Rafvell, og der for mente at saadan Kiøb allerede war giort, Hans i Wee og Self har staaet i Kiøb med Hendrick Rafvell at Ville kiøbe sam/m/e Jorde part, wiste iche widere till den/n/e Sag at Svare, men beklagede sin Daarlighed, mente iche at hafve giort ilde, saa som Jorden allige well dette aar hafde kom/m/et at ligge øde og u-dørket, formente der fore at Vere frj for nogen bøder

1708: 44

Hans Teigland her till svarede at hand iche Vilde Saa dend Jorde part i dette aar, der fore kunde Eigeren giøre med sin Jord hvad hand wilde, wedstod ellers at hand wiste, saag og taalde at Hans Wee til Saade Jorden, agtede det iche, lod ham giøre hvad hand wilde, mente og at Hans Wee hafde kiøbt sin Jordepart, dog forklarede hand at hand iche for Eigeren i tide hafde opsagt Jorden, men allene Een gang lod sig merke der med i winter i Fasten noget for Paaske, hvad sig angaar Engen, da sagde Hans i Wee at hand hafde i sinde at slae gresset, men nu iche weed hvorledes der med blifver beskaffet, Hans Teigland sagde iche at Ville befatte sig der med, men meente at dend sam/m/e som til Saade Jorden kand og Sla græset, hvad sig det græs angaar som Hans i Wee skall hafve Slaget da wedstod Hans Wee at hafve slaget nestleden aar Een puns teig Eng og græset till Wee hiem ført, men ej flere aar, Hans Teigland wedstod og at hand har tilladt Hans Wee at slae den/n/e punsteig Eng og der fore oppebaaret betalling 2 Mrk: danske, der for uden wedstod Hans Wee, at eftterdj hand blifver bruge Jorden da har hand i dette aar satt 7 eller 8 best udj Hagen till gresning,

Abel Teigland eftter giorte Eed widnede at Hans Wee dette aar har til Saaet 27 Mrk: Smørs Leie i Teigland Hendrick Rafvel til hørende, og af Hans Teigland bøxslet, saa hafver og Hans Wee slaget Spunsteig Eng nestleden aar og greset till Wee hiem ført, men hvad tilladelse hand till alt dette hafver haftt er hannem u-witterligt, saa og forklarede hand at i dette aar hafver Hans Wee satt 8 ung best i Teiglands hagen till gresning, widere weed hand iche i den/n/e Sag at Vidne, Widere forklarede Abell at Hans Wee slog nest leden aar Een Spuns teig, og det forige aar Een puns teig Eng,

Samson Teigland wed Eed widnede det sam/m/e, at Hans Wee i dette aar har til saat Een half teig i Teigland som Hans Teigland bruger, nestleden aar slog hand Een Spansteig og det forige aar Een punsteig Eng i sam/m/e Jorde part, og greset till Wee hiem førte, i dette aar har hand satt udj Teiglands Hage 8 bester till gresning, hvad tilladelse hand til alt dette hafver weed hand iche i nogen maade, iche heller wed widere at widne,

1708: 44b

Niels Teigland wed Eed widnede at Hans Wee dette aar har til Saaet Een half teig Jord i Teigland, af dend part som Hans Teigland bruger, saa og nestleden aar slaget Een Spunzteig og i forige aar Een puns teig Eng og greset till Wee hiem ført, i dette aar har hand satt i Hagen paa Wee 8 ung bester, men hvem ham der till har gifvet tilladelse Viste hand iche, iche heller wed i den/n/e sag widere at Vidne,

Giermus Teigland wed Eed widnede lige som de andre Vidner før widnet hafver i alle maader fra det første till det siste,

Hans Teigland forklarede gierne at Vilde hafve og beholde Jorden alt sam/m/en,

Parterne hafde iche widere i Retten at frem føre, men paa alle sine war Dom begierende,

Afsagt

Eftterdj Hans Wee baade Self tilstaar, saa og med Eedtagne widner ofver bevises, at hafve til Saad Een half teig Jord udj Teigland Hendrick Rafvel tilhørende, og der till ej har haftt JordEigerens tilladelse, hvilcket Strider i mod Lougens 3de B: 14 Capit: 1 art: tj bør sam/m/e halfve teigs Aufl, baade af Korn og Høe, were Eigeren hiem falden, og JordEigeren Hendrick Rafvel Self eller wed hvem hand will baade lade Skiære Kornet og Høste Høet, og det at giøre sig saa nøttig som hand best vill og kand, og fordj at Hans Wee nestleden aar og forige aar har slaget Een Sponsteig og punsteig Eng og sam/m/e Høe fra gaarden afført gaarden till skade, saa betaller hand till Eigeren der fore for punsteigen 2 Mrk: og for Sponds teigen 1 Mrk: 8 s: og hafver Hans Wee straxst inden 3de dage her eftter at bort tage sine Creaturer af Teiglands Hauge beite, og iche der udj meere med sine Creaturer uden wedkom/m/endes tilladelse at beite, Saa betaller hand og udj foraarsagde omkostning till Hendrick Rafvell 2 rdr:

Hans Teigland som har gifvet tilladelse og taalt dette at Jorden saaledes skulle med handles i mod Lougens 3de B: 14 Capit: 33 art: og iche heller sin Jord opsagt {hafver} \saa/ {Hand} bør \hand/ betalle till Eigeren indeverende aars Landskyld og Rettighed saa Vell af den/n/e Jorde part som dend øfrige hans bøxslede Jord, og der for uden svare og betalle Hans Kongl: May: Skatter som till foren,

1708: 45

og betalle till Hendrick Rafvel udj omkostning 2 rdr: og till Hans i Wee for det Høe Hans nu er till dømbt at betalle till Eigeren, at gifve 3 Mrk: 8 s: og gifves Hans Wee ellers Regres at søge Hans Teigland for sin skade om hand der till siunis at hafve nogen adgang, Hans Teigland ogsaa der med beholder fremdeelis ald Jorden till brugs eftterdj hand dend bøxslet hafver, naar først Eigeren dette aar dend part Hans i Wee til Saad hafver hafver Høsted, og saa frembt hand iche Jorden will beholde, da i louglig tid for Jul ald Jorden, saa Vell det som Bye Fog!! Enken (Eicken?) Eier som det øfrige at opsige, eller der fore at lide eftter Lougens tilhold,

Lars Sæbiørnsen og Jacob Sæbiørnsen Færrewaag hafde ladet stefne Jacob Ambland, formedelst at de skall Vere tildømbt at svare og betalle till Jacob Amblands Søster Johanes SørEides Qvinde, Een deel arf Nemblig 4 rdr: 4 Mrk: 6 s: som deris Sl: Fader Sæbiørn Færrewaag har woren Formynder fore, og som Jacob Ambland er Føde werge, formente de at hand de/nnem/ bør igien betalle hvis de til dømbt er, forklarede og at Jacob Stølle har haftt Skifttebrefvet, og best der om war widende,

Jacob Ambland møtte till Sagen at svare, og forklarede at hand aldrig har oppebaaret Ringeste skilling af sam/m/e arfve part, men Sl: Sæbiørn Færrewaag war Formynder, annam/m/ede og ald arfven til sig, og dend har haftt under wergemaal, Skifttebrefvet fant hand udj Een gl: Kiste liggende men erbød sig gierne at Vill aflegge sin Eed, at hand aldrig har oppebaaret Een skilling af sin Søsters arf, men arfven war hos Sæbiørn Færrewaag, iche heller wiste hand af brefvet at sige widere end da hand fant dette bref, da Viste hand iche hvad bref det war, men gick till Een Mand som kunde læse og lod see brefvet, da først fik hand at Vide at dette war det Skifttebref, tj hand da skifttet stod eftter hans broder Sæbiørn Hilleswig, hvor hans Søster arfvede, da war ude i Kongens tieniste i Krigen udj Sverig, saa hand ganske indted wiste der af og da hand fik brefvet saag hand først at hand og skulle hafve Een deel penger, hvilke hand aldrig har {haftte} faaet, paastod der fore at Vere frj for Lars og Jacob Færrewaags til talle,

Lars og Jacob Færrewaag paastod at hand som føde werge bør svare till arfven, og de at faa sin Regres hos han/n/em,

1708: 45b

Jacob Ambland endnu begierede at hannem maatte tilstedes at giøre Eed, paa det at hand iche noget af desse Midler har oppebaaret hvor fore Jeg iche eftter saadan hans frj willige tilbiudelse det kand negte, Men Jacob Ambland der paa aflagde sin Corporlige Eed, at hand aldrig har oppebaaret eller annamet Een skilling eller des werdj af de Midler som hans Søster Ragne Størks datter er til falden men hand iche Rettere weed end at Midlerne Jo till Sæbiørn Færrewaag blef lefveret, saa som hand har fornum/m/et at dend Sl: Mand Self war tilstede da skifttet holtis, og meente der fore at Vere frj,

Afsagt

Eftterdj Jacob {Stølle} Ambland med Corporlig Eed hafver bekrefttet, at hand iche Ringeste skilling eller Skillings werdj af sin Søster Ragne Størks datters arfve Midler har annam/m/et eller oppebaaret, Saa frj Kiendes hand for Lars og Jacob Færrewaags Søing!! (Søgning),

Kongl: May: Foget hafver ladet stefne Een Huus Mand wed Nafn Isack Olsen till Huus paa Haanenes (Hodnanes), for dj hand med sin qvinde er kom/m/en for tillig der fore at bøde eftter Lougen,

paa Isak Olsens weigne møtte Elling Haarnes (Hornenes/Hodnanes), og wedstod at sam/m/e Mand er kom/m/en med sin Hustru for tillig, men der hos sagde at sam/m/e Mand indted er Eiende, uden de Kleder hand gaar udj,

Kongl: May: Foget paastod at Huus Manden Isack Olsen Self bør kom/m/e till Tinget at svare til Sagen,

afsagt,

Sagen beroer till neste ting, till hvilcken tid Isack Olsen bør møde till Sagen at svare, og skall da gaaes hvis Rett er

Matias Ellingsen Beckerwig hafde ladet stefne ved Skrifttlig Stefning Morten Bryning boende i wester Bagholmen, formedelst hand skall hafve taget Een half tønde Tran fra Een Mand wed Nafn Biørn Steenewig, som Matias tilhørte dend at betalle, og der fore at lide som wed bør, sam/m/e Stefning dat: 13 Junij 1708. hafde og ladet stefne bemelte Biørn Steenewig, sambt Ane og Margrette Stenewig til widne

Morten Bryning blef paa Raabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne Ilige maade møtte Biørn Steenewig sambt Ane og Margrette ib:

Matias Bekerwig war self til stede og paastod at

1708: 46

Morten Bryning bør svare og betalle ha/nnem/ tran/n/en tillige med omkostning, indlefverede der paa sit skrefttlige {Stefnemaal} Indleg af dato 30 Junij 1708.

Morten Bryning blef paaRaabt men ej møtte ej heller nogen paa hans weigne, Lensmanden hiemlede at hand louglig her om er indstefnt, men ingen af Stefnewidnerne war til stede

hvor fore Sagen till neste ting beroer, og skall da gaaes udj Sagen hvad Rett er

Lensmanden Lars Meeling hafde paa Mag: Stabels weigne ladet stefne Sæbiørn og Rasmus Wasnes for Resterende Landskyld for det aar 1706 og 1707: till sam/m/en hver for seg 2 rdr: 2 Mrk: og udj Tiende Een hver for sig 2 Mrk: 8 s: det at betalle

ingen af de/nnem/ møtte till Sagen at svare, Lensmanden hiemlede at de louglig er Stefnt hvor fore de paalegges till neste ting at møde

Lensmanden Lars Meeling hafde ladet stefne Isack Huusmand paa Aarland, for begaaende!! Leiermaal med Inger Ols datter, saa og nu er kom/m/en fortillig med sin qvinde Aagaatte Mortens datter der fore at bøde baade Leiermaals bøder, og Egte bøder eftter Lougen,

Isak Huusmand blef paa Raabt men ej møtte, Lensmanden hiemlede at hand louglig er Citerit hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

Dend 3 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Bielland for Føyens og Fiære Skibreders almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Tollef Hougland og Næll Hysingstad, med eftterskrefne Laugrett,

af Fiære Skibrede,

Gunder og Torben Ofre, Knud Selsaas, Olle Wig, Johanes ibd: Erick Erwaag, Baar Eenstavold og Torgier ib:

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,

Publicerit Endre Endresen Berøen, hans udgifne skiøde till Mogens Gundersen paa 4 10/11 Mrk: Sm: med bøxsell udj hans paaboende gaard Siøvold, hvor fore er betalt for hver Mark 1 rdr: dat: 15 Julij Ao: 1707:

Publicerit Karen Sl: Ifver Knudsens udgifne skiøde till

1708: 46b

Olle Carlsen paa 1 Løb Sm: og 1 Huds Landskyld med bøxsel udj dend gaard Giellie, paa Bremnes, som laag øde og uden Huuse, dat: 24 Decembr: 1702.

Publicerit Ifver Andersen Borger i Bergen hans udgifne skiøde till Mogens Olsen Følckesnes, paa 18 Mrk: Sm: og 18 Mrk: Fisk med bøxsel udj dend gaard Følckenes, dat: 14 Febr: 1708:

Publicerit dend qvitering af Hr: Assessor Willum Hansen udgifven paa dend obligation og Forpantning, som Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold till ha/nnem/ hafde udgifvet, dat: 29 {Febr:} Xbr: 1704: hvilcke obligation war lydende paa dend Summa 1793: rdr: bestaaende udj guld og penge Mynt, hvor fore war pant satt blant andet godtz i Sogen og StaVanger Len helten udj Fiære Skibredes Konge tiende, hvilke her paa Tinget dend 11 Febr: 1705: war Tinglyst og udj dend da werende protocol Foll: 6 indført, Qviteringen paa sam/m/e pantebref er uden nogen Dato og lyder saaldes, Den/n/e obligations Summa er mig med sine beregnede jnterresse fornøyelig betalt Wilhelm Hansen.

Publicerit Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds udgifne pante bref till Mad: Wigant udj Kiøbenhafn lydende paa Capital 3000 rdr: Croner og 100 Ducater in Specie mod dend paa tegnede qvitering at vere Rigtig betalt, hvilke obligation till foren her for Retten war tinglyst paa Løfvig udj Skaanevigs Skbr: dend 18 Junij 1706: og udj tingbogen Foll: 27: indført, Qviteringen nu paa teignet af dat: 11 Martj 1706:

Publicerit Axell: RossenCrantz till Spøtterup paa Storøens Prestegields og Fiere Skibredes Konge Tiende, till Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold udgifven, dat: 11 Junij 1701:

Mallene Møcklevold, hafde ladet stefne Karj Førde, formedelst hun skall hafve fra taget hende Een Rød trøye, og der paa slaget hende med widere, hvilke skall vere skeed nest afvigte 4de Jule dag, med paastand hun der fore bør lide og undgielde,

Karj Førde møtte og her til svarede at hun det aldrig giort hafver, paastod at hun de{r}t {fore} bør bevise, eller der fore lide eftter Lougen,

Mallene begierede at Sagen maatte beroe till høst tinget at hun da kand faa sine widner indstefnt,

hvor fore Sagen till sam/m/e tid beroer.

1708: 47

Lars Hage hafde ladet stefne Ellias Hage for medelst hand har bøxslet ha/nnem/ Hage, og der fore oppebaaret bøxsel penge, men iche will meddeele ham bøxsel seddel, og paastod der fore at Ellias bør at gifve ha/nnem/ Een louglig bøxsel seddel.

Ellias Hage, møtte iche ej heller nogen paa hans Veigne Lensmanden Tollef Hougland hiemlede at hand louglig var stefnt, hvor fore ham paa legges till neste ting at møde, og skall da gaaes i Sagen hvis Rett er.

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Anders Folgerøen for hand med sin qvinde er kom/m/en fortillig der fore at bøde Egte bøder eftter Lougen,

Anders Folgerøen møtte iche, Lensmanden hiemlede at hand louglig er Citerit hvor fore ha/nnem/ paalegges till neste ting at møde,

Toldbetienten Natanael Andersen hafde ladet stefne Elling Grønaas for medelst hand skall hafve antreffet hans 2de smaa Sønner saa Vell som Colben Skimbeland, {med} wed Eet udfarende Skib, og mente at hand der skulle hafve solt Een deel Røget Lax, hvilke handel strider i mod hans May: Told Rulle og Forordning, og paastod der fore at Elling der om bør giøre Een fuld kom/m/en forklaring,

Elling Grønaas møtte, og her till svarede, at hand aldeelis iche har solt nogen Lax till noget skib enten nu eller anden tid, formente der fore at Vere frj for Toldbetientens ansøgning, erbød sig ellers frj Villig at aflege sin Eed, og der paa straxst uden widere talle aflagde sin Eed, at iche Een Lax blef solt, men kunde dog iche negte at hand hørde siden at hans 2de smaa Søner hafde Lax i baaden, og tenkte maa skee at Vilde selge, men iche giorde det, Colben Skimbeland, aflagde ogsaa sin Eed at ingen Lax Solt blef, hvor fore og Elling Grønaas frj Kiendes,

Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold hafde Ved skrefttlig Kaldseddel ladet Citere Monss: Fendrich Morten Grønvold, og Hr: Lieut: Daniel Andersen, till at anhøre Dom till Eiendom paa dend gaard Ornings gaard, hvilke for faa dage siden er blefven af Mend Taxerit, sam/m/e stefning dat: 1 Junij 1708: og findes Stefningen paa Skrefven louglig at Vere forkyndt,

paa de indCiteredes weigne møtte Fendrik Mortens

1708: 47b

Søn Haagen Grønvold, og indlagde begge deris Skreftlig indleg {dat:} af ingen Dato,

paa Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiolds weigne møtte Tor Handeland, og Refererede at Hr: obr: Lieut: war Reist til Bergen, og ej widere hafde at svare, uden allene at lefvere medfølgende stefning,

saa blef og indlefveret dend wurdering forRettet paa Ornings gaard dend 20 Junij nest leden,

afsagt.

Eftterdj ej fremlegges de orginal pantebrefve paa Ornings gaard, af Sl: welbr: Frue Ziselle Juell og Hr: Fendrich Morten Grønvold till Hr: obr: Lieut: Montagnie Lillienschiold udgifven, saa beroer med Sagen till neste ting paa hvilken tid sam/m/e {Sl:} Pantebrefve in orginalj vill frem wises, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

Publicerit Knud Ifversens udstede bøxsel seddel till Madtz Pedersen paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj dend gaard Dyfvigen dat: 24 Febr: Ao: 1707:

Publicerit Knud Ifversens udstede bøxsel seddel till Endre Steengrimsen paa ½ Løb Sm: og ½ H: udj Dyvig, dat: 6te Martj Ao: 1708:

Søren Nagel af Gietung hafde ladet stefne Elling Grønaas og Helge Haavig, for at betalle grundeleie af Eet huus staaende paa Gietungs grund, saa og at bort fløtte sam/m/e Huus, efttersom hand det ej lenger will hafve staaende,

Elling Grønaas og Helge Føyen møtte, og bad om Dilation till neste ting, i midlertid wilde de sig hos Søren Nagel indfinde og sig med hannem der om i Mindelighed forEene, hvilcke opsettelse Falck Cassamirus paa Nagels weigne, som for ha/nnem/ svarede i Retten Consenterede, hvor fore det og med Sagen till neste ting beroer, og om parterne for inden ej i wenlighed kand forEenes skall da gaaes hvis Rett er.

ellers wedstod de begge at det huus som er paastefnt er Eet huus hvor udj de har deres tøy naar de er paa Feskerj, og at det staar paa Geitungs grund Nagel til hørende, og der af ej heller har betalt nogen grundeleie, alt siden Nagels Hustru grunden fik till Eiendeel,

af Føyens Skibrede møtte eftterskrefne Laugrett nemlig Hans Solhaug, Morten og Erick Lundmands werket Størk Houg-

1708: 48

land, Anders Larsen Nordhouglen, Zæbiørn Øckland, Axsel Eskeland \og/ Niels Hysingstad:

Hr: Borg:r (Borgemester) Falck Larsen hafde atter ladet Stefne Tolderen Sr: Anders Tønder for de penge eftter obligationen som fra forige ting till nu blef opsatt, og fremstillede sig for Retten Hr: Borg:r Falck Larsen, som Self begierede at med Sagen maatte beroe till neste ting, eftterdj Tolderen den/n/e sinde ej for anden aarsage kand møde, dog begierede at hand maatte paalegges till at møde første holdende ting uden widere udflugt at svare,

Afsagt.

Eftter!! (Eftterdj) Hr: Borg:r Falck Larsen Self begierer og tillader opsettelse i Sagen till neste ting, saa beroer og med Sagen till sam/m/e tid, hvor da Tolderen Sr: Tønder uden widere Stefnemaal har at møde till den/n/e Sag at svare, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rette er.

Kongl: May: Foget till spurte Almuen paa Tinget, om de iche er widende, de 2de Fanger Lars Larsen og Dorette Ols Datter, som war Fader og Stifdatter, hvilke med hin anden hafde begaaet Leier maal, iche sad Fast udj Fengsel hos Bunde Lensmanden paa Hysingstad udj 8te ugers tid, saa og om iche bemelte qvindfolck iche siden igien sad udj Forvaring fra dend 11 Januarij 1704: og till 18 Octobr: 1705: saa og om de begge noget war Eiende till deris Straffes og Fengsels bekostning, at betalle,

Almuen der till svarede at dennem nock witterligt er at desse 2de Fanger sad udj Fengsel paa Hysingstad hos Lensmanden først udj 8 ugers tid, og siden sad qvindfolcket udj Forwaring fra dend tid Fogden ommelder dend 11 Januar og till dend 18 Octobr: andet aar, der for uden weed de og at ingen af desse 2de Fanger det aller Ringeste war Eiende uden de Kleder de gik udj, tj de saaledes fra StaVanger Lehn hvor de først blef paa greben, blef hid ført,

Dette begierede Kongl: May: Foget at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, hvilket iche kunde negtes,

Lars Nysetter hafde ladet stefne, Johanes og Lars Wickenes, formedelst de iche will holde dend skifttesgaard wed lige, som er i mellem Nysetter og Wickenes, med paastand at sam/m/e Jerdes gaard af dennem bør gierdes som før,

bemelte Johanes Wickenes, og Lars Wickeneses qvinde Chrestj Wickenes møtte till Sagen at svare, og forklarede at de iche enten will eller kand sam/m/e Jerdesgaard gierde og holde Ved lige, saa som sam/m/e Jerdesgaard iche er noget Rett skiftte

1708: 48b

i mellem begge deris Jorder, forskiød sig till Aasteden at der kunde besigtiges, saa will de bevise at sam/m/e Jerdesgaard u-lougligt er opsatt,

afsagt

Som her tvistes mellem parterne, at denne Jerdes gaard som er paa stefnt ej skall Vere nogen Rett skifttesgaard mellem Nysetter og Wickenes, men at der skall Vere andre og Rettere skiftter, saa henvises Sagen till Aasteden till siun og granskning, og skall da gaaes udj alt hvis Rett er

Dend 4de Julij blef Retten betient paa Sundhords Toldboe liggende paa Storøen her i Føyens Skibrede, nerwerende til stede som Retten tillige med betiente Lensmanden Næll Hysingstad og Daniel Stue,

paa hvilcken tid Tolderen till Sundhords Toldsted, Sr: Andreas Tønder og Controleuren Sr: Jacob Koefoed, hafde wed Muntlig Stefnemaal hafde ladet stefne, Een Skipper Ved Nafn Madtz Byncke, skipper paa det skib Jomfru Anna Von Drammen liggende paa Bremes!! her i Skibredet udj Een Hafn kaldes Kambs Sund, hvilcke Skib uden Mastrer af Een deel bønder er berget og i sam/m/e hafn af Søen ind bragt, Men Skipperen straxst der eftter sig igien tillige med Styre Manden Jocoum Clasen som og war Citerit, Paa skibet sig indfandt, formedelst de skall hafve indtaget udj Cobber wigen i Carmsund og Stavanger Lehn Een deel Fiskeware og der paa ej hafde nogen attest eller passer seddel, enten af Tolderen i Stavanger som ichun [boer]? 3 Miille fra stedet hvor skibet laag, eller fra Toldbetiente udj Høyware, som tet Ved skibet i Kaaber Vigen war beboende, der fore at lide eftter hans May: aller Naadigste udgangne Told Rulle og Forordning om godtz paa Leien!! (Leden) at indtage tillige med omkostnings erstattning, dend saltede Fiske ware som er indskibet, og nu i Skibet befindes er eftterskrefne, 6 Lester 2 ½ td: Sild, 2 Lester 10 ¼ td: Salt Torsk, 5 ¾ tønde Mackrel, sambt 1 td: Tran, 1 Deger!! (Norsk Hist: Leksikon: Deger/deker = eit antall av 10) og 8 Faarskind, 3 giedskind og 8 deger Kalf skind, og møtte Tolderen Sr: Tønder, som paastod og protesterede, at sam/m/e godtz som u-fortoldet er antreffet bør Vere Confischverit, men end og Skipperen med styrmanden at betalle dend der af gaaende Told, og bøde eftter hans May: aller Naadigste Forordning fordj de saadane Vare paa Leden u-angifven har ind tagen, og der om war Dom begierende

1708: 49

Tolderen Sr: Tønder ellers i det øfrige Refererede sig till hans Kongl: May: Told Rulle og udgangne Forordninger, og om alt war Een Rettmesig Dom begierende.

Skipperen Madtz Bynke møtte og svarede till Sagen, at hand desse warer som er Paa stefnt har indtaget udj Kaabber wigen i Stavanger ampt, saa Vit hans Victualie (matvarer) angaar, som er 8 Lester og ½ og der om indlagde sit skrefttlige indleg dat: 30 Junij Ao: 1708: indgaf og Een attest under 2de Skippere udj Bergen Ved Nafn Warner Ross og Morten Friis deris hender hvad Victualij till hans Reise giordes nødig, dat: 30 Junij 1708: Sr: Tønder tilspurte Skipperen om hand iche vill fremvise sine Rederies ordre till den/n/e hands foregifvende Reise, at skulle Reise først till Østersøen, og siden der fra till Portugal, Men Skipperen svarede iche at hafve sam/m/e ordre med sig, men dog i sin forwaring wed skibet, saa som da skibet for ha/nnem/ Foruløkedes, og hand skibet maatte forlade, tog hand Een deel brefve i sin Lom/m/e, og meener at sam/m/e endel ogsaa skall findes der i blant hvilket hand iche endnu har eftterseet, tenkte ogsaa iche at ha/nnem/ saadant skulle anspørges, hvor fore hand iche der eftter har seet eller jnquirerit, hvis hand skulle Vere bort kom/m/en, skall dend altid igien forskaffes, tj da hand foer fra skibet, fik hand iche sin Egen Kiste berget, men maatte udj Een hast forlade skibet, og iche endnu Rettelig Selv Ved [hvad]? berget blef Ellers erbød sig Skipperen sig at giøre sin Eed at hand iche ved at vere kom/m/en meere udj hans Skib end till hans Victualij, eftter tilspørgelse forklarede Skipperen, at hand i medens hand laag udj Kaaber vigen tid eftter anden indtog den/n/e Victualie og ej paa Een tid, tj bønderne der om kring, kom dend med 2 td: dend med meere og mindre og solte ham, men iche weed enten hvad hvor sam/m/e bønder boede eller hvad deris Nafn er. Sr: Tønder til spurte Skipperen, om {iche} hand iche wiste at Toldsteden udj Stavanger war ham saa nær wed haanden, og at hand burde wide hvad hand i skibet indtog, Skipperen svarede at hand well wiste at Tolderen boede 4re Miil der fra, men iche wiste eller tenkte at af Victualier skulle betalles nogen told eller gifves told eller Toldbeiente(?) (Toldbetiente?) det til Kiende, Tolderen tilspurte om hand iche er widende

1708: 49b

….. hans May: aller Naadigste Forordninger som nylig tid eftter tid aar eftter aar er udgangen, Men hand svarede Nej at hand dem aldrig har seet eller hørt læse, ønskede, gierne at saadant Een hver maatte hafve woren giort Kundbar till eftterrettning, at de u-widende sig ej der ved skulle forsee,

Ingen af parterne hafde videre at lade indgifve eller at Reportere men de begge var Dom begierende,

og blef der fore saaledes Kiendt Dømbt og afsagt

Skipperen Madtz Bynke till Staar at hafve indskibet og udj Kaaber wigen i Karmsund indtaget udj hans førende Skib Jomfru Anna von Drammen 8 ½ Lester Fiske wahre af Sild og Torsk, men der hos fore gifver at det var Skibes Victualia, till hans lange Reises fortsettelse, sambt og der hos forklarer, at hand iche war widende, om dend hans May: aller Naadigste willie at saadant godtz som till Skibs Folkenes Kost indskibes, skulle angifves eller fortolles, Der i mod Tolderen Sr: Tønder paastaar og sig till hans May: Told Rulles 19 og 20 post Refererer, sambt paastaar at hans May: aller Naadigste Forordninger dat: 8 Aug: 1691 og 29 Junij 1697: sambt af 4 April 1702 og 16 Julij 1706 bør eftterlefves, uden nogen u-widenheds undskyldning, som formelder at indted u-angifven godtz, till noget skib bør hen føris eller indtages, under sam/m/e godtzes Confischation, med widere hans paastand her om, Da som hans May: aller Naadigste Told Rulle udtrøckelig formelder at alle Vare som paa de steder hvor ingen Rette toldsted er, uden Told seddel antreffes skall vere Confischverit, og hans Kongl: May: aller naadigste Forordninger om Confischation og Told Rettighedens besvigelse Norden Fields i Norge ud trykeligen forbyder, at ingen enten skipper, baadsfolck, bønder eller andre maa paa Leden noget godtz u-angifven enten fra eller till noget Skiberom {till \{eller}/ fra} føre indtage elle udskibe med mindre det straxst paa neste toldsted angifves, og skipperen det paa sin toldseddel lader anteigne, og det for Tolderen {paa neste toldsted} angifver, under dend straf som sam/m/e Forordninger ommelder, Saa Kand Vj iche Skipperen Madtz Bynkes paastand og undskyldning I den/n/e Sag bj falde, Men dend i Skibet {……} werende og optegnede Fiske ware, af Sild

1708: 50

Torsk, Makrel og Tran, sambt Kalfskind, Faarskind og giedskind, at Vere Confischverit, og Skipperen som sam/m/e Fiske ware i Skibet har ladet indkom/m/e, og det ej eftter forommelte aller Naadigste Told Rulle og Forordninger det for Tolderen wed neste Toldsted angifvet, bør at bøde eftter aller høyst bemelte Forordninger till de nest liggende Hospitaller Stafvanger og Bergen, 200 rdr: sambt der af at eftter Told Rullen at betalle dend sedvanlige og tilbørlige Told, og at gifve Tolderen udj foraarsagede omkostning 4 rdr. alt inden 3de Solle Merker under adfer eftter Lougen, Dog hafver Biergerne till Skibet Jomfru Anna von Drammen deris Bierge Rett till dette nu Confisqverede godtz i alle maade forbeholden, saa Vit Rett kand Vere eftter Lougen,

Dend 6te Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde for Etne og Fielbergs Skibreders almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Lars Killisvig og Zacarias Silde, med eftterskrefne Lougrett, Ifver Østrem, Tollef Skieldal, Torbiørn Stølle, Aslack Rygg, Hans Skieldal, Olle Lille Dalle, Aasel Tesdal, og paa Torben Østrems weigne Zacarias Silde, sambt almue fleere som tinget søgte.

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,

Publicerit Peder Rasmusen og hans Hustru Margrette Ellias datters udstede skiøde till Rasmus Nielsen Frette paa 2 pd: og 2 ½ Marker Smør sambt 6 Mrk: ware udj dend gaard Frette her i Etne beliggende, dat: Storelinge de: 30 Maj 1708.

Publicerit Rasmus Nielsen Frette med hans Hustru Ragne Eriks datter, deris udgifne Skiøde till Johanes Eriksen paa ½ Løb Smørs Leie udj dend gaard Silde, i Etne skibrede beliggende dat: 25 Junij Ao: 1708.

Publicerit Jon Rasmsvig!! (Ramsvig) af Etne, Tieran Tollefsen SæfverEid af Skaanevigs Skibrede og Siur Tollacksen Aasbøe af be:te Etne Skibrede, deris udgifne skiøde till Johanes Siursen Aasbøe paa 1 Løb Smørs [Leie]? med bøxsel udj Aasbøe her i Etne beliggende, hvor af Jon Ramsvig selger paa Egne weigne 1 pd: og 17 Mrk: Smør og paa sine børns weigne 8 Mrk: Sm: i mod penge 49 rdr: Tieran Tollefsen SæfverEide selger 23 Mrk: Sm: i mod penge 23 rdr: Siur Tollaksen Aasbøe selger oddels Retten till sam/m/e gaard paa dend maade at hand med sin Hustru sin og hendes lifs tid skall hafve tilhold paa sam/m/e gaard, saa og i midlertid nyde og bruge et støcke Eng till Een Koe og 6 Smaller at føde, sambt Eet støcke ager paa 1 ½ wogs Sæd og udj Rede penge 10 rdr: dat: 8 Julij 1705.

1708: 50b

Hr: Hans Campstrup hafde Stefnt Aslack Kaldem for Resterende Landskyld af hans før brugende Jorde part i Kaldem 2 Løber og 18 Mrk: Sm: for 1705: dend tillige med forhøyning at betalle, i lige maade for 1706: Korn tienden af hans brugende part i Ram/m/e for 1 ½ w: og 18 Mrk: Koren, for w: 28 s: sambt offer Melle det alt sam/m/en at betalle, tillige med omkostning,

Aslack Kaldem møtte wedstod at vere skyldig Eet aars Landskyld af Kaldem for 1705 af 2 Løber 18 Mrk: samt Tiende af Ram/m/e sambt offer Melle, till sam/m/en 1 ½ w: 18 Mrk: Koren sagde indted at Vere Eiende,

Lensmanden Zacarias Silde paa Hr: Hans Campstrups weigne paastod Dom till betalling,

Aslack Kald{evaag}\em/ wedstod endnu som før sam/m/e Rettighed at Vere skyldig, men ej hafde noget till betalling,

afsagt

Eftterdj Aslack Kaldem Self tilstaar ingen Landskyld af hans før brugende part udj Kaldem 2 Løber og 18 Mrk: Smør, till Eigeren Hr: Hans Campstrup at hafve betalt, men endnu der med wedstaar at Restere, saa bør hand sam/m/e Landskyld till Ermelte hederlig Mand at betalle som er 5 rdr: 6 s: tillige med forhøyning eftter Lougen 1 rdr: 1 Mrk: 10 s: saa og bør hand at erlegge og betalle till sam/m/e Hederlige Mand Koren tiende og offer Mælle af hans brugende part udj Ram/m/e som er till sam/m/en 1 ½ w: og 9 Mrk: Koren for waagen 28 s: er 2 Mrk: 14 s: tillige med foraarsagede omkostning 1 Mrk: 8 s: alt inden 15ten dage under Nam og wurdering i sin boe,

Hr: Hans Campstrup hafde ladet stefne Olle Ram/m/e for Resterende Koren tiende og offer Melle af hans brugende Jord Rame for 1707: dend at betalle,

Olle Ram/m/e møtte iche ej heller nogen paa hans weigne, Lensmanden og Gulik skaffer hiemlede at hand louglig stefnte, hvor fore han paa legges till neste ting at møde,

Hr: Hans Campstrup hafde ladet stefne 2de Soldattere, som tillige med er huus Mend, wed Nafn Abraham Haaland og Lars Johansen Flaatte, formedelst de iche nestleden aar eftter begier wilde giøre dend sedvanlige arbeide Lougen till holder Een huusmand at giøre till Prestegaarden,

ingen af desse 2de Soldattere møtte, men Skafferen Gulik og Johanes Aasbøe wed Eed hiemlede at de er louglig Stefnt, hvor fore de/nnem/ paa legges till neste ting at møde, og saa frembt

1708: 51

de iche med Sogne Presten om dette i Mindelighed kand forEenis skall udj Sagen gaaes hvis Rett er.

Dend 7 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Hielmervig for Skaanevigs Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Tieran Løfvig med eftterskrefne Lougrett, Lars og Johanes Dallen, Askild Wiig, Niels Svindland, Halfvor og Tieran Sunde, Ørien Matre og Halfvor Lien, sambt almue fleere som Tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publicerit, de Kongl: Frefve!! (Brefve) og ordre som for hen findes indført,

Publicerit Nicolay Bierings udgifne skiøde till Erick Furdall, paa ½ Løb Sm:s Leie udj Furdall, med ofverbøxsel paa ½ Løb Sm: han/n/em Self til hørende i sam/m/e gaard, i mod penge 37 rdr: dat: 7 Julij 1708.

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Olle Larsen Wicke for begangen Leiermaal med Eet løs qvindfolck Ved Nafn Aagaate Claus datter, og paastod Fogden at hand som Een Egte Mand der for bør bøde eftter Lougen, hafde og ladet stefne sam/m/e qvindfolk for bøder eftter Lougen,

Olle Larsen Wicke møtte, wedstod sin forseelse, men qvindfolket møtte iche og sagde Olle Larsen Wicke at hand lidet till bøders betalling er Eiende,

Fogden berettede at ej endnu for tidens Kortheds skyld hos bemelte Olle Larsen er holden nogen Registering ofver hans Eiendeele, begierede der fore at boen maatte blifve Registeris!!, at der kand sees hans tilstand, hvor eftter hand till bøders betaling kand ansees, hvor fore og med den/n/e Sag till neste ting beroer at der i midlertid kand efttersees hans Formue, hvad hand till at bøde med kand were Eiende, og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett [er], saa hafver og qvindfolket till sam/m/e ting at møde, og skall da ogsaa saa Vit hende angaar skee hvis Rett er.

Dend opsatte Sag i mellem Hr: Ellias Elliesen og Erick Næs, som fra forige ting till nu blef opsatt blef nu atter fremEsket, og møtte paa Sogne Prestens weigne Ifver Andersen Helvigen, men Erick Næs møtte Self,

Hr: Ellias Elliesen hafde ladet stefne det Eene widne Torkild Torkildsen, som forige gang iche møtte, og møtte sam/m/e widne nu for Retten og forklarede, at hand iche har woren stefnt i den/n/e Sag siden nestleden aars Som/m/er ting, og hvad ord hand skall vidne om er talt nu nest leden Juull Eet aar siden, saa det iche nu er ham mueligt det at erindre, helst eftterdj hand mente at Sagen nu war til Ende, og der fore iche har eftter tenkt sam/m/e ord,

1708: 51b

hvor fore dette widne eftter saa lang tids forløb ej kand antages helst eftterdj det allene skall vidne om ord, som falden er i mellem Sogne Presten Hr: Ellias og Erick Næs, hvilket er langt ofver aar, som Lougen forbyder ingen at maa widne eftter andens Mund i saadan Sag,

Erick Næs sagde at indted at hafve stefnt, vill gierne vere i Roe naar hand kand blifve, er fornøyet med at Sagen iche widere Repes,

Ifver Elbne!! (Ebne) paa Hr: Ellias weigne paastod Dom at Erick Næs bør lide for sin beskyldning mod ha/nnem/ eftterdj hand det iche med nogen widner beviser

Erick Næs her til svarede at hand iche har stefnt widner, saa som hand fornam at det første widne iche widnede som det Va..n(?) wedstod enda at Presten ofver falt ham,

Ifver Ebne paastod Dom till Hr: Elliases befrielse og Erick Næs at anseeis for sin beskyldning, med omkostnings erstattning

afsagt

Eftterdj Erick Næs først hafver søgt og beskyldet Sogne Presten Hr: Ellias Elliesen for ofver fald i hans huus og der paa Stefnt sam/m/e Hederlige Mand nestleden aar Som/m/er ting, for sam/m/e ofver fald at lide, med widere da af ha/nnem/ blef paastaaet, der eftter har hand Sagen ladet falde, og ej videre der paa Stefnt, men Sogne Presten Self har Contra Citerit Erick Næs sam/m/e beskyldning at bevise, till hvilcke at bevise hand nu har haftt aar og dags Frist, fra første Stefnings tid og end lengre fra Sagens første opkom/m/st, Erick Næs og siste Rettes dag særlig forpligted sig, till den/n/e tid at ville bevise sin foregifvende, hvilket iche er skeed, Saa kand ieg iche udj den/n/e Sag andet kiende, end jo Hr: Ellias Elliesen for Erick Næses beskyldning i alle maader bør frj at Vere, og dend ej at kom/m/e ha/nnem/ till Ringeste Nakdeel og eftter talle, og bør Erick Næs at betalle till Sogne Presten udj foraarsagede omkostning 1 rdr: inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Dend Sag i mellem Erick Næs og Mickel Pedersen, som fra forige ting till nu blef optagen, og møtte nu begge parter till Sagen at svare, og paastod Mickel Pedersen at Erick Næs bør anseeis for sin beskyldning mod ha/nnem/ tillige med omkostnings erstatning.

Erick Næs her till svarede at hand iche i alle ting har sagt sin Sandhed, som hand hørte, og der fore til spurte Mickel Pedersen om hand og hørde at Presten sagde at {hand} \Erick/ skulle drage diefvelen

1708: 52

i velt!! (vold?) af gaarden, Men Mickel Pedersen sagde at hand det aldrig hørde, og till spurte Mickel, det andet widne Torkild Torkildsen om hand saadane Ord hørde af Presten, men Torkild wed Eed bekrefttede at hand aldrig hørte de ord, iche heller kand erindre at saadane ord blef talt af Presten, der for uden er det saa lenge siden at desse ord skulle hafve woren talt at det iche kand erindres, om ent skiønt de kunde woren talt som hand dog iche hørt hafver,

Erick Næss blef till spurt om hand fleere widner hafver i den/n/e Sag, men hand svarede Nej, at hand nu iche nogen widner stefnt hafver, men endnu Vedstod som før at widnerne iche siger udj alle ting som de hørde det

Mickel Pedersen paastod at {hand} Erick Næs bør lide for sin beskyldning, og betalle ham sin omkostning

afsagt

Eftterdj Erick Næs nestleden aars Som/m/er ting beskyldede det Eene widne Mickel Pedersen, som widnede udj dend Sag mellem ham og Sogne Presten Hr: Ellias Eliesen at hand iche widnede Sandferdigt, hvilcket hand siden iche eftter 3de ganges Stefnemaal har giort bevisligt, Men allene endnu som før till staar at bekiende ej allene sam/m/e ord at hafve talt, men end og sam/m/e beskyldning Repeterer, og endnu fast paastaar, Saa afsiges for Rett, at Mickel Pedersen bør for den/n/e beskyldning frj at Vere, og dend ej at kom/m/e ha/nnem/ till nogen wanære i Ringeste maader, Men Erick Næs som saadant u-bevisligt talt hafver bør bøde till hans Kongl: May: for sin talle 3 rdr. og gifve till Mickel udj omkostning 4 Mrk: danske alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Olle Udstuen hafde ladet stefne Erick Furdall for nogle ord hand skall hafve talt paa nestleden aars Som/m/er ting paa Ryen i Øllen der fore at lide eftter Lougen, hafde og ladet stefne till widne Jon Flaatten og Tøris Giære

Tøris Giære war til stede, men Jon Flaaten møtte iche fordj han nu er i fløting med sin Eigere, hvor fore Olle Udstuen hafde ladet sam/m/e Jon Flaaten beskike at sige sin Sandhed her om, og det wed Hans Jensen og Niels Johansen, som og begge war til stede,

Tøris Giære wed Eed widnede at hand sad Retten paa Ryen nest leden aar Som/m/er ting, da hafde Oluf Udstuen og Erick Furdall Een Sag till sam/m/en, og i deris sam/m/en haftte Sag, falt adskillige ord parterne i mellem, {der} og i blant andet sagde Erick till Olle, at hand kunde gaa till Skaanevig og Etne og der tage sit skudsmaal, widere wiste hand iche at vidne,

1708: 52b

Hans Jensen og Niels Johansen forklarede Ved Eed at de begge af Olle Udstuen var ombeden at gaa till Jon Flaatten og høre hvad hans widne war om den/n/e talle mellem Olle Udstuen og Erick Furdall, da svarede hand, at hand og sad Retten paa forige aars Som/m/er ting paa Ryen udj Øllen da Olluf Udstuen og Erick Furdall hafde Sag sam/m/en, da hørde hand i blant anden talle, at Erick Furdall sagde till Olle Udstuen at hand kunde gaa till Skaanevig og Etne og der tage sit skudsmaal, widere hørte hand iche som hand kunde erindre,

Erick Furdall her till svarede, at om hand desse ord tallede, da har hand iche talt de/nnem/ udj nogen ond Meening saa som hand iche weed andet med Olluf Udstuen end alt ærligt, og der fore paastod at Vere frj for Ollufs til talle,

Olluf Udstuen meente at saadan talle war ha/nnem/ for nær talt og at Erick bør lide for saadan hans talle, for det øfrige satte det alt till Rettens skiønsomhed,

Afsagt

Som Erick Furdall Self her for Retten forklarer, at hand med de ord, hand skall hafve talt till Oluf Udstuen da de med hin anden stod for Retten paa Ryen nestleden aars Som/m/erting, iche har meent eller meente noget undt (ondt) der med mod Olle Udstuen i nogen maade, sambt og siger at hand med Oluf indted u-tilbørligt er widende, saa skall det iche kom/m/e nogen af de/nnem/ till præjudis i Ringeste maader, og Sagen her med Kiendes at vere af ingen werdj, og omkostningerne ogsaa her med paa begge sider ophæfves.

Peder Hielmervig hafde ladet stefne Rasmus Løfvig for Skiels maall og ofverfald udj sit Eget huus nestleden waar, da Waar tinget her hafde Ende, der fore at lide og undgielde som wed bør, hafde og ladet Citere till widne, Karj Anders datter, tiener hos Sogne Presten Hr: Ellias, Olle Ystensen Tiener hos Knud Axdal i Etne, som og nerwerende var til stede,

Rasmus Løfvig møtte till sagen at svare, og begierede Peder Hielmervig at hans widner maatte forhøres og deris Sandhed udsige, og blef widnerne fremkaldet, og formanet om Sandhed at sige,

1708: 53

Olle Østensen wed Eed widnede at hand war her til stede paa Hielmerwigen, nestleden waar da Waartinget her hafde Ende, da sad Peder Hielmervig og Rasmus Løfvig og Drack sam/m/en og i blant anden talle de hafde sam/m/en om Een deel hester med meere, da sagde Rasmus till Peder hvad fick du for Hesten, og Rasmus sagde du fick for hesten 24 rdr: og 1 pund Smør, da svarede Peder det løg du, og i blant den/n/e talle sagde Rasmus, du er Een Tyf, og der fore staar du indført udj Protocolen, og dend gaf 4 rdr. før du slap, ellers hørte og Olle Østensen at Peder sagde till Rasmus Kom nu du Rasmus \Smør/ pund, og der eftter kaldede Rasmus Peder: Peder Husefløter da svarede Peder end Rasmus Hamble potte, mon de iche kand følges ad, og der for uden hafde de nogen andre ord sam/m/en som de iche kand erindre

Karj Anders datter forklarede Ved Eed at hun ogsaa war til stede denne gang da saadan deris talle war till sam/m/en nest leden waar da tinget hafde Ende paa Hielmervig, da tallede de om Heste Kiøb med meere, og Rasmus sagde till Peder du fick 24 Rdr: og 1 pd: Smør, der till svarede Peder at det var Løgn der eftter sagde Peder till Rasmus kom nu du Rasmus Smør pund og hør om det er sant at ieg fick det pund Smør, Rasmus kalte Peder igien Peder Husefløtter, Peder svarede end Rasmus Hamble pose, kand iche hand følge med Peder Huuse fløtter, der eftter sagde Rasmus du er Een tiuf og der fore staar du ind ført udj Protocholen, og du gaf 4re rdr: for den/n/e ære, der paa skiød Peder de/nnem/ till widne widere wiste ingen af widnerne at vidne

Rasmus Løfvig her til svarede at hand tallede desse ord till Peder, og sagde at hand staar i Protocholen for Een tyf, hvilke hand og vill bevise, og endnu sagde for Retten at det saa var at Peder er ind ført for Een Tyf, hvilke Peder begierede at maatte indføris,

Rasmus Løfvig begierede Dillation till neste ting, at hand kunde faa udtog af Protocholen om dend Sag Peder Ebne hafde med Ifver Ebne, om nogen Eege weed, hvor udj hand skall vere indført for Een tyf, hafde og \at ville/ ladet stefne till Vidne till neste ting Ifver Ebne, Helge Ebne, og Niels Mortvet Refererede sig till det aar 1699: aars Protochol dend 2 Novemr: og der paastod at Sagen till neste ting bør beroe,

Peder Hielmervig paastod at Rasmus bør anseeis og straffes for hans ære skenderj, eftter Lougen, og det uden widere opsettelse,

1708: 53b

afsagt.

Som Rasmus Løfvig begierer opsettelse till neste ting, til hvilcken tid hand Een deel widner agter at vil indstefne, saa og forskyder sig till de{tte}n {aar} 1699 aars Protochol hvor af hand begierer udtog, sin beskyldning mod Peder at will bevise saa beroer Sagen till Høste tinget, hvor da parterne hafver at møde, og skall da gaaes widere hvis Rett er.

Olle Johansen Tungeswig hafde ladet stefne Rasmus Løfvig formedelst hand skall hafve skieldet ham paa sin ære udj Becken(?) nestleden aar, og som de indbyrdes er forEenit will hand at Rasmus saadant for Retten skall udsige, om hand noget med ha/nnem/ paa u-ærlig maade er widende

Rasmus Løfvig møtte, og svarede, at i mellem ham og Olle skall vere falden nogen talle udj Bocken (Backen), men hvad det var weed hand iche, saa som det skeede udj hans ofver flødige Drokkenskab, forklarede ellers indted med Oluf Tunges!! (Tungesvig) at vide uden alt hvad Een ærlig Mand well søm/m/er og anstaar i alle maader, hvor med Olle Tungesvig war benøyet, og de for Retten her paa taget hin anden deris hender, hvor fore og her med Sagen ophæfves, og at vere af ingen werdj og ej at kom/m/e ingen af parterne till præjudis i nogen maade

Nicolay Biering hafde ladet stefne Halstein Eentvet for Een deel lante!! (laante) penge hand ha/nnem/ skyldig er, de/nnem/ at betalle tillige med omkostnings erstattning,

Halstein Eentvet møtte iche ej heller nogen paa hans weigne, hvor fore Sagen till widere beroer,

Frem kom for Retten dend Dannemand Ørien Matre som paa Egne og Erick med Axskild Mattres weigne sig høylig beklagede hvorledes gud dend aller høyeste, dennem nestleden Foraar straxst eftter Paaske wed dend u-løckelige Ildebrand hafver hiem søgt hvor Ved deris gaards paastaaende huuse er lagt udj Aske, og deris mest Eiendeele der fore opbrent, berettede og sam/m/e deris paaboende Jord aarlig skylder udj Landskyld 4 Løber 2 pd og 6 Mrk: Smør, begierede der fore at almuen paa Tinget der om wilde gifve deris sandferdige Svar og Forklaring

Almuen der till svarede, at det alt formeget er sandferdigt at desse stackels Mend nestleden Foraar wed dend u-løckelige Ildebran!! er blefven offerfalden hvor Ved

1708: 54

deris gaards paastaaende huuse og deris anden Eiendeele er lagt i Aske, ønskede hiertelig at dend høye Øfrighed sig ofver dem i Naade wilde forbarme, saa at de nogle aars Skatte frihed maatte forundes,

Dette begierede Ørien Mattre at maatte indføris, og hannem af Retten beskrefven meddeelis som hannem ej kunde benegtes,

Publicerit Hr: Ellias Elliesens udstede bøxsellseddel till Wier Olsen eftter ssessionens!! tilladelse dat: Bergen d: 15 octobr: 1707: paa dend gaard Fiære i Aackre Fiorden i mod 16 rdr. bøxsel dat: 8 Xbr: 1707:

Publicerit dend obligation dat: 29 Xbr: 1704: af Hr: Major Montagnie Lillienschiold till Hr: Assessor Willum Hansen udgifven lydende paa Capital af penge og Mynted guld 1193 rdr: hvilke dend 11 Febr: 1705: blef Tinglyst og dend gang udj Tingbogen Foll: 6 anteignet hvor paa nu af Hr: Assessor er teignet dette Denne obligations Summa er mig med sin beregnede jnterresse fornøyelig betalt

Ilige maade er læst qvitering paa Een obligation af Hr: obr: Lieut: Montagnie udgifven till hans Søster Fru Margrette Risbreck Hr: von Hattens, lydende paa Capital 400 rdr. for hvis Summa war pantsat dend gaard Fladerager og Horneland obligationen dat: 19 Novembr: 1704: men qviteringen af dato 21 Febr: 1708:

Dend 9 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Røsseland for Qvindheretz Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, med eftterskrefne Laugrett, Niels Bielland, Olle Lille Røsseland, Ellend Lille Fusk, Olle Tvet, Samson Stueland, Halfvor Sunde, Lars Lund og Johanes Sandvig, sambt almue fleere som Tinget søgte

Kongl: May: Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført,

Publicerit Mogens Olsen Røsselands udgifne obligation till Hr: Major Montagnie Lillienschiold lydende paa Capital 10 rdr hvilke penge dend 28 April 1703: er oppebaaret for hvad Summa pantsettes helten udj Jorden Røsten skylder aarlig udj Landskyld 18 Mrk: Sm: ¼ Hud, dat: 3 Martj 1704:

Liudelig læst Een Revers udgifven af Willum Haavig till Else Madtzdtr: Peder Pedersens {udgifven} paa 10 rdr: dat: 7 Januarj 1708.

1708: 54b

Publicerit Lars Fiælland, Johanes Jonasen, Niels Jonasen og Anders Aartun, deris udgifne skiøde till Birke Dom/m/eren wed Baroniet Rosenthal Sr: Christian Lamberg, paa ½ Løb Smør og ½ Hud uden bøxsel i mod penge 26: rdr: dat: 23 Martj 1705.

Kongl: May: Foget hafde ladet Citere Olle Tvetten for slagsmaal paa Helge og Jon Store Omvigen, der fore at lide eftter Lougen, bemelte Helge og Jon Omvigen hafde og Self ladet stefne i Sagen,

Olle Tvetten møtte till Sagen at svare, saa vell som begge Citanterne Helge og Jon Omvig, og forklarede Helge OmVig at Olle Tvetten nest leden waar i Fasten paa Kaldestad, udj Eet Prestehold, slog Jon Store Omvig under øret med sin haand, og som Helge Omvig kom og wilde skille dem ad da tog hand hannem i Haaret, og slog ham med sin Haand, paastod der fore at hand der fore bør anseeis till Straf.

Jon Omvigen forklarede og klagede det sam/m/e som Helge Omvig klagede, og paastod de begge at Olle Tvet bør bøde der fore eftter Lougen,

Olle Tvetten som og var tilstede negtede at hand iche wed at hafve slaget nogen af de/nnem/ og formente at saadant ha/nnem/ bør ofverbevises,

Citanterne forklarede nu iche at hafve stefnt nogen widner, men lofvede till Høst tinget de/nnem/ at forskaffe,

afsagt

Sagen beroer till første ting, hvor da widnerne som der om er widende will indstefnes, og skall da gaaes hvis Rett er.

Lars Indre Mattre hafde ladet stefne Ellend Lille Fusk, for 13 Mrk: danske som skall Restere paa Eet Heste Kiøb, og der hos forklarede at Sl: Mickell Nielsen Soldat, som nu Elling Fusk arfvet hafver byttede Eet haars med Lars I: Mattre og skulle Lars gifvet Mickel i mellem byttet 11 Mrk: danske. nogen stund der eftter tog Mickel sin Egen Øg igien fra Lars Mattre, og solte till Een øst Mand, og fick der fore 5 rdr: og wilde Mickel at Lars skulle taget dend Øg igien som hand først hafde, hvor med Lars iche Vill benøyes, nu er Mickel død, og arfvingerne har skifttet hans eftterlatte Midler og der fore nu søger de/nnem/ med paastand at arfvingerne bør beholde dend øg som endnu er u-solt og de at svare ha/nnem/ de 5 rdr: hesten er solt for, saa vill hand eftter før giorte accort betalle de 11 Mrk: till de/nnem/ og der om war Dom begierende,

Arfvingerne som er Ellend Fusk, Jacob Jus-

1708: 55

land med jnterresserede, [møtte] og wedstod at byttet saaledes som melt er skeed er, wedstod og at Sl: Mickel Nielsen tog sin Egen Øg igien fra Lars Matre og solte, men mente at naar Lars fick sin Egen Øg igien hand da maa Vere benøyet,

ingen af parterne hafde widere at frem føre {ieg} men war Dom begierende,

Afsagt.

Som de tilstede werende Mickel Nielsens arfvinger Self till staar at Sl: Mickel Nielsen tog dend Øg fra Lars Indre Mattre, i mod hans willie, \da/ hand dog till foren Sig sam/m/e Øg till hannem hafde frabyttet, og dend bort solte, og der i mod lader dend anden og Ringere øg blifve till Lars Indre Matres betalling, som ha/nnem/ eftter før giorte bytte med Rette tilhørte, Saa bør Mickel Nielsens arfvinger at betalle till Lars Indre Mattre de 5 rdr som hand for dend solte Øg bekom/m/et hafver, og Mickel Nielsens arfvinger der i mod beholde dend anden Øg som Mickel sig af Lars har tilbyt, dog bør Lars Indre Matre betalle till arfvingerne eftter før giorte accort de 11 Mrk: danske som till Mickel før udlofvet war, og betaller saa arfvingerne udj foraarsagede omkostning till Lars Indre Mattre 1 Mrk: 8 s: alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen

Jens Matisen Natterstad frem kom for Retten, og till Spurde Almuen paa Tinget, om dennem ej witterligt er, dend pladtz kaldet Biødnebølle skylder aarlig 1 pund Smør, iche for det første ligger saa høyt till Fields oppe udj Fieldet at indted Koren der woxser eller kand woxse, der nest og er paa sam/m/e stedtz saa Ellendig beskaffet, med Biørn og ulfver og andre skadelige dyr, at ingen der paa stedet med sine Creaturer kand til holde, der for uden om iche og dend beste Eng af sam/m/e pladtz wed, wand, Jord og Snee skreder saaledes er till Reed, at lidet der af er i behold, og for det siste om iche dette pladtz ligger ganske øde, af ingen besides eller bruges, iche heller nogen tid kand beboes eller besides, bad der fore almuen at de om alt dette wilde gifve deris sandferdige berettning som de for gud og ald øfrighed will vere gestendig,

Almuen der till svarede at dennem alle sam/m/en nock Vitterligt er, at dette pladtz Biødnebøl som skylder udj Skatt 1 pd: Smør ligger saa høyt oppe udj Fieldet, at indted Korn der i mange aar woxset hafver, er og saa

1708: 55b

paa sam/m/e sted saa Eelending beskaffet at mange skadelige Dyr, som Biørne, ulfve og andre der alle tider har sin tilhold saa ingen Creaturer der kand opkom/m/e eller der betroes, saa har de og hørt sige at dend beste Eng paa sam/m/e pladtz er af Field, Jord og snee skreder ganske bortagen, Saa sam/m/e pladtz nu er ganske øde liggende, af ingen bruges eller besides, og iche heller kand det Vere mueligt, at sam/m/e pladtz her eftter af noget Meniske kand blifve beboet

dette begierede Jens Matisen Natrestad, at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som Vj ej viste at kunde negte,

Dend 11: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Skielnes for Strandebarms Skibrede, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen, Bunde Lensmanden Anders Mundem med eftterskrefne Laugrett, Anders Mundem, Arne Berge, Anders Kysnes, Jørgen Torgildstvet, Jon Aarwig, Anders Tveit i Strandebarm, Godskalck Giære, \og/ Jens Aarsand, sambt almue fleere som tinget søgte

Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som for hen findes indført

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Karj Arnes datter Rise for Egte bøder saa Vit hende Self angaar, eftter som hendes Mand er Soldat,

Lensmanden hiemlede at hun louglig er Citerit, men hun møtte iche ej heller nogen paa hendes weigne, hvor fore hende paa legges till neste ting at møde

Kongl: May: Foget hafde ladet stefne Sirj Ols datter for Leier maal med Soldaten Svend Torsen Bru, der fore at bøde eftter Lougen

Sirj Ols datter møtte wedstod sin forseelse, sagde at Vere besaavet af Soldaten Svend Torsen, berettede ej det allerRingeste til bøders betalling at Vere Eiende, bad gud trøste sig.

Fogden paastod Dom till bøders betalling, og saa Frembt hun iche hafver at bøde med, da at straffes paa Kropen,

Almuen paa Tinget alle med Een Mund berettede at dette Qvindfolck ej det aller Ringeste till bøders betalling er Eiende, men er Fattig og ej meere hafver end de Kleder hun gaar udj,

Kongl: May: Foget satte i Rette at hun da bør straffes paa Kropen for sin forseelse og der fore begierede Dom,

afsagt,

Eftterdj det besaafvede qvindfolck Sirj Ols datter Self til staar Leiermaal med Soldatten Svend Torsen at hafve begaaet, og

1708: 56

eftter Egen bekiendelse og ting almuens widnesbyrd, ej noget till hans Kongl: May: Bøder er Eiende, saa bør hun for saadan sin begangne forseelse at straffes {paa} udj Fengsel paa wand og brød udj 4re uger,

Dend Sag i mellem Svend og Jon BreEbne som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter paafordret, og møtte begge parter till Sagen at svare,

saa møtte og det Eene widne Gunder Jonsen Uttne, som eftter giorte Eed widnede at nest leden aar om waaren for Paaske 1707: kom Svend BreEbne till Utne, og Friede eftter hans wermoder Ane Øriens datter Uttne, da {h} var og Svend BreEbnes Moder Med hannem, da hørde hand sam/m/e tid af sam/m/e hans Moder Dordej Gregoris datter, Egen Mund, at Svend skulle hafve hendes Jord at boe paa, og gifve sam/m/e sin Moder nogen wilkor paa Jorden, hvor paa de blefve forEenede, og der paa sagde An/n/e Utne Svend BreEbne Ja ord,

Dordej Gregoris datter war og tilstede, svarede indted at hafve lofvet nogen Jord for sin Søn at opsige, iche heller det giort dog wedstod hun at hand helten af hendes Jorde part har faaet till brugs som er ½ Løb og 9 Mrk: Sm:

Svend BreEbne wedstod og det sam/m/e, at hafve helten i gaarden med sin Moder, men sagde at det war forlidet og ej der med kunde Vere holden formente at hand som Eigere og paa sin hustrues weigne og der till oddels baaren bør nyde ald gaarden,

Jon BreEbne der til svarede at godtzet er Sl: Gutorm Utnes som war Som!! var!! Svend Br..s(?) (BreEbnes) [Kones]? første Mand, hans oddel, men ej hendes,

hvilket og Svend Selv tilstod saa at Vere, og forklarede at Gutorm Uttne allene er oddels Retten Eiende, og ej qvinden saa som godtzet er kom/m/en fra Gutorms Forfædre, hvilke alle oddels brefvene widere formelder.

Jon paa stod at hand eftter sin bøxsel seddels formeld bør beholde sin Jord, helst eftterdj Svend BreEbne iche er boelslid!! (boeslid) Mand som Lougen omtaller, og der paa war Dom begierende,

Svend sagde at bøxsel seddelen war skrefven eftter at Guttorm Uttne war død, og paastod at Jon bør bevise sin bøxsel seddel forklarede der hos at Gutorm Utne døde 1703: Ste Ols tid

Jon forklarede at bøxsel seddelen blef skrefven og under skrefven i Gutorms lefvende lifve, og Refererede sig till bøxsel seddelens dato

begge parter begierede Dom i Sagen,

1708: 56b

Ellers Refererede sig Svend till Skifttebrefvet af dato 4de Novembr: 1705: hvor hans huustru er tillagt 3 Spand Sm: ¾ giedskind, 1 Faarskind og 1 Kalf skind, for 45 rdr:

Afsagt,

Eftterdj med widner bevises at Svend BreEbnes Moder Dordej Gregoris datter {ofver bevises} ej allene at hafve lofvet sin Søn Svend BreEbne sin Jord, hvor paa og Svend hendes Søn tog sig hustru paa Utne i Hardanger, og sam/m/e {hendes} hans Hustrue An/n/e Øriens datter ogsaa der paa indgifttede sig med hannem, Men end ogsaa af hannem og hans Moder Self tilstaaes, at Svend bruger helten i gaarden med Moderen saa Løfttet der wed er eftter kom/m/et, Saa befindes og at Jon BreEbne af Sl: Gutorm Utne har faaet Een louglig bøxsel seddel hvor under Sl: Gutorms Zignete er trøgt, og siden louglig til Tinge læst og forkyndt, hand og saa alt siden dend tid sam/m/e Jorde part u-behindret till nu brugt hafver, de Rette oddels Mend, som skall vere Gutorms Utnes Rette arfvinger og børn, saa som godtzet udj BreEbne er udsprungen af Gutorms Forfædre og ej {af} fra hans huustrues *)?? \ej gaarden behøfver/ Og som da Svend BreEbne ej enten er oddels Mand til BreEbne, ej heller Boeslid Mand som Lougen om taller, *)?? \ej gaarden behøfver/ Saa bør Jon BreEbne u-behindret sin Jord beboe, bruge og beholde frit for Svend BreEbnes søgning i alle maader, og det saa lenge hand eftter Lougen, udgifver af gaarden, hvad som gifves bør, og i alle maader forholder sig eftter hvad Lougen paabyder,

Jørgen Pedersen hafde ladet stefne Peder Rasmusen for medelst hand skall hafve solt ham Een Jord i Opdals Skibrede ved Nafn Middallen skylder aarlig 1 pd: Sm: for 24 rdr. og sam/m/e gaard igien har Jørgen Pedersen solt till bunden paa gaarden Jon Isaksen, og er siden gaarden iche allene dømbt Jon Middallen fra, men end og Jørgen Pedersen till at betalle bunden sine penger saa vel for hiem ting som Loug ting, formeente der fore Jørgen Pedersen at Peder Rasmusen bør opRette ha/nnem/ hans skade, eftterdj hand ej gaarden kand hiemle,

Peder Rasmusen blef paa Raabt men ej møtte, ej heller nogen paa hans weigne,

Jørgen Pedersen frem viste Een Stefning paa slet papir, og meente at hafve hans May: bevilling at udføre sam/m/e Sag paa u-stemplet papir. Der nest foreviste hand hans Kongl: May: aller Naadigste bevilling

1708: 57

af 9 Novembr: 1706: som, aller Naadigst saaledes formelder at Jørgen Pedersen meddeelis opReising paa Dom/m/e som Sorenskrifveren Peder Heiberg dømbt hafver den Eene i mellem ham og Madtz Pedersen angaaende Een gields Fordring, og dend anden ilige maade mod Sorenskrifveren dømbt den 11 Novembr: 1705: anviste ogsaa hans May: aller Naadigste benaading af dato 9 Novembr: 1706: paa sam/m/e Sager wed u-stemplet papir at maa bruge og i Retterne frem legge, og for mente der fore Jørgen Pedersen at udj den/n/e Sag sam/m/e Documenter bør antages alt paa slet papir indlagde ogsaa hans indleg i den/n/e Sag paa Slet papir

afsagt,

Som de indlagde Kongl: aller Naadigste benaadings brefve till Jørgen Pedersen udgifven, allene lyder paa 2de Dom/m/e af Sorenskrifveren Dømbt for ober Retten at {til} indstefne, og der till at bruge u-stemplet papir, Men ej udj sam/m/e aller Naadigste bevilling om/m/eldes den/n/e Sag mod Peder Rasmusen, Saa kand vj iche Jørgen Pedersens paastand der udinden bi falde, men Jørgen Pedersen bør /: om hand ellers den/n/e Sag vill fuld føre :/ at indlefvere sine Documenter paa det forordnede Stemplet papir, og naar da saaledes udj Sagen louglig stefnes, saa skall der om gaaes hvis Rett er

Hans øfre Waage hafde ladet stefne Encken Furhofde for 1 rdr gield som hun ha/nnem/ skall vere skyldig, det tillige med omkostning at betalle

paa Enkens weigne møtte ingen, men hendes Søn unge Anders Furhofde svarede at hans Moder wel er stefnt, men ej den/n/e sinde kunde møde,

Hans Waage paastod at Enken bør møde, og til Sagen svare

afsagt

Enken Johane Furhofde bør till neste ting at møde og skall da gaaes udj Sagen hvis Rett er.

Anders Tvet af Warelsøen hafde ladet stefne Anders og Samson Nedre Waage for Resterende tiende till Kirken af Svindland for de aar 1705: 1706: og 1707: det at betalle, sagde at hafve faaet for alle 3 aar paa Kornet 1 rdr: 4 s: saa og som der aarlig bør svare till Kirken 2 woger Koren, saa formente hand at for hvad Rester bør betalle,

Anders Nedre Waage møtte og blef med Anders Tvet forligt at hand skulle betalle ha/nnem/ de 4 Mrk: 12 s: som Rester, og der med

1708: 57b

Ragte hver anden deris hender, og der fore Sagen den/n/e gang ophæfvet

Dend 17: Julij blef Retten betient paa Lille Lj udj StrandVigs Skibrede, hvor da møtte eftterskrefne Laugrett, Lars SæfVerEide, Anders Aakre, Jon Liøtaaen, Johanes Skaatun, Engel Ballesem, og Jon Andersen Faar,

til hvilcken tid Enken Britte Ingebregts datter Sl: afgangne Olle Lj, hafde ladet stefne Olle Hansen Lille Lj formedelst hand nestleden waar, fra hende skall hafve bortaget Eet støcke Ager, og dend til Saad, hvilcke ager hende og hendes brugende Jordepart til hører, og som hun sam/m/e Ager tillige med dend øfrige part i Jorden hafver brugt og besidet wed 60 aars tid, u-behindret, hun da og saa bør nyde sam/m/e ager saa lenge hun Jorden bruger u-behindret, og møtte paa hendes weigne hendes Søn Ingebregt Olsen Soldat som sig høylig beklagede ofver saadan Olle Hansens adfær, forklarede at hans Moder er Een gl: Qvinde ofver 80 aar gl: og nu Svag og Sengeliggende, og hand er hieme hos hende og hielper Jorden for hende at dørke, og da hand nu nestleden waar skulle waarwinde Jorden, da kom Olle Hansen dennem u-widende og tog Eet støcke ager som med Rette baade til hører deris part, og altid der til hørt hafver, dend tilsaaed og dørked, og Endog de saadan hans adfær klagede først for ham Self, siden for andre gaat Folck, saa alt saadant u-agted fort fore hand med sit arbeide, og dend siden har beholdet, der paa Stefnede de ha/nnem/ till Tinge for saadan hans adfer, Men hand der ej wilde møde, hvor fore Sagen blef her hieme till Aasteden hen wist, har der fore ogsaa Veret aarsage Sorenskrifver og Mend at hiem kalde, der paa at skiønne og døm/m/e, med paastand at de bør beholde hvis!! (det som) i deris ager uden deris willie Saad er, og det siden fremdeelis nyde som før, og at Olle Hansen for saadan sin gierning eftter Lougen bør anseeis til Straf, bøder og omkostning,

Olle Hansen møtte till Sagen at svare, forklarede at hand først er Een Eigere i Jorden, der nest at hand kom her till Jorden nestleden waar Eet aar siden, og da fornam at Jorden iche Rettelig er skifttet dennem i mellem, Thj hand begiere de 2de parter i gaarden, og Enken der i mod ichun dend øfrige trende part, men hun har langt meere Ager og Eng end paa hendes part med Rette kand til kom/m/e

1708: 58

hvor fore at Hand begierede af Lensmanden Jon Haavig, at hand wed Mend wilde uddeel!! (uddeele) hans part i Jorden saa meget hand burde hafve, hvor fore Lensmanden tillige med Jon Berge kom till gaarden og tillagde ham dette støcke ager formente at hand det ej Self sig har til taget, men det ha/nnem/ saaledes wed Mend er tillagt, og der for uden skall befindes at naar bruget eftterseeis, at hand ingen u-rett giort hafver,

Ingebregt Olsen paa sin Moders weigne der i mod svarede, at dend part hans Moder bruger, har saaledes weret brugt i ald hendes tid ofver 60 aar, og ej siden dend tid anderledes har weret skilt fra hin anden, og dend part som Olle Hans: nu bruger har veret brugt af hans Formend lige saa lenge, formente og paastod at Jorden nu ej eftter saa lang tids forløb kand omkastes eller anderledes skifttes end som før skiftt er, der for uden hafver hans Sl: Fader og Moderen som nu lefver, altid forbedret deris Jorde part, med ager, udbrøt ager paa deris Egen Eng og Mark, og det saaledes med stort Slæb og arbeide for bedret, meente nu at nyde det de saaledes i saa mange aar forbedret hafver, hvor til og hand meente at Lougen de/nnem/ bifalder, paastod der fore at Olle Hansen bør afstaa hvis!! (det som) hand sig har til taget og meste hvis Saad er, og betalle omkostning, og til bøder anseeis, og der om war Dom begierende,

Der eftter forføyede wj os sambtlig udj begge opsideres bj werelse at besigtige sam/m/e Ager som paa ankes, og anviste de os sam/m/e ager som bort skiftt war, hvilcket fantis at vere paa {Eng} Een ager kaldes Sør ageren, der af war udmerket de 2 tredie deele, som Olle Hansen nu nestleden waar til Saade hvilcket altid till foren har til hørt Enkens part, og war sam/m/e støcke ager saa stort, at der udj omtrent kunde Saaes 1 waag Koren og under tiden afules!! (aufles/avles) der paa 3 td: Koren befant og at sam/m/e part war dend beste part af sam/m/e ager, og dend Eene tredie deel som war til bagers som Enken skulle til høre, war iche saa god som dend anden part hende war fra tagen, og beklagede Ingebregt sig paa sin Moders weigne at hende saa stor u-rett skall ofvergaa, beklagede og hendes Fattigdom, at hun iche hafde Raad at meste saa megen ager, paastod som før at ageren maatte blifve hendes som dend altid till foren weret hafver,

og wed stod Olle Hansen at Jorden saaledes som dend nu bruges altid har Voren

1708: 58b

brugt i langsamelig tid, men formente dog at Jorden iche Rettelig har woren skiftt, saa at Enken skall hafve meere ager end hendes part til kom/m/er,

Ingebregt svarede at hans Moder har optaget Ager paa sin Eng, tit og oftte, og der fore kand skee!! (kandske) kand hafve meere end før, men aldrig har hun meere udj ager og Eng till sam/m/en end hendes part bør Vere,

Olle Hansen formente ingen u-rett at hafve giort, eftterdj Lensmanden og dend anden Mand ha/nnem/ den/n/e ager har tillagt, kunde dog iche negte at sam/m/e skiftte skeede i mod Enkens Villie og de iche saadant wilde sambtøke,

Lensmanden og Jon Berge som ageren udskifttede war iche tilstede, ej heller af Olle Hansen Stefnt, men hand hafde meent at de allige well skulle hafve mødt, for at svare for deris forRettning,

Ingebregt wedstod ellers at sam/m/e Støcke ager blef wed Lensmanden og Jon Berge hannem fra skiftt, men dog eftter Olle Hansens begiering,

Omkostningerne eftter hans Kongl: May: aller Naadigste Reglament er, Sorenskrifverens første dags Forrettning 2 rdr: Fløting till og fra Aasteden fra Sorenskrifverens gaard 1 ½ Miil 3de Mand hver Mand hver Miil 8 s: er 4 Mrk: 8 s: de 6 Laugrettes Mend hver 1 Mrk: er 1 rdr: till sam/m/en 3 rdr: 4 Mrk: 8 s:

parterne hafde indted widere at frem føre, men begge mente at hafve Eet Rettferdig Sag, og der fore paastod Dom,

Afsagt,

Eftterdj fornehmes at begge parter i Jorden Lj altid har weret brugt, saaledes, som dend hid till dags skeed er, Saa at Encken Britte Lj dend part hun nu beboer har brugt wed sam/m/e Skiftte ofver 40: 50 eller 60 aars tid, saa hun paa saadan sit brug hafver lagt lenger hæfd end Lougen om taller, hvor fore hun og u-behindret sam/m/e Jorde part uden widere skiftte bør nyde og beholde, saa lenge hun hendes bøxslede Jord bruger og besider, og hvad sig angaar dette støcke omtvistede Ager som Olle Lille Lj af hendes part dette aar har til Saaed da bør Encken sam/m/e Ager som af Olle Saad er, \at/ høste, og dend at giøre sig saa nøttig som hun best Ved, Men som befindes at Lensmanden og Mend ha/nnem/ dette støcke ager eftter hans paastand og begiering har tillagt, saa betaller Encken hannem igien hvad Koren som i ageren Saad er, som er 1 waag Koren till Frøgild, eftter Lougens 6te Bogs 15 Capit: 12 art: men Olle

1708: 59

eftter sam/m/e Lougens ord at hafve tabt sit arbeide, Saa betaller og Olle Lille Lj udj foraarsagede omkostning eftter Specificationens formeld 3 rdr: 4 Mrk: 8 s: og till Encken Lille Lj ½ rdr: alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Dend 27: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Flacke for Opdals Skibredes Halsnøe Closters almue, ofververende paa Hr: Assessor Willum Hansens weigne, Monss: Peder Jensen Smidt, med eftterskrefne Laugrett, Olle Langeland, Samson Nedre Waage, Aamund Meeland, Madtz Floernæs, Endre Flacke, Niels Langeland sambt almue fleere som tinget søgte

Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste Skatte Forordning for indewerende aar, dat: 2 April 1708.

Publicerit hans Kongl: May: aller Naadigste udgifne Reglament for ofver og under Rettens betiente i Norge, paa hvad de for deris Forrettninger, sambt Reiser, Fortæringer og u-mage paa Aasteder og Skiftter maa nyde dat: 24 Febr: 1708.

Publicerit HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stiftt befallings Mand de Tønsbergs Missive till Hr: Assessor Hansen angaaende det unge Mandskab som af Leigderne Fløter, almuen der om at advare, at de de/nnem/ igien indhenter, dat: 30 April 1708.

Monss: Peder Jensen opbød paa Tinget om nogen wilde bøxsle de 2de Jorder Mit Waage og øfre Waage, som nu ligger øde, og om nogen sig der om hos ha/nnem/ wilde indfinde, skall de nyde sam/m/e Jorder for billig og ingen bøxsell,

Publicerit Monss: Peder Jensen Smidt paa Hr: Assessor Hansens weigne, hans udstede bøxsel seddel till Soldaten Jon Ericksen paa dend gaard Skiellevigen Halsnøe Closter tilhørende, som aarlig skylder udj Landskyld 3 Spand Sm: og 1 buchskind i mod bøxsel 14 rdr: dat: 25 Julij 1708.

Monss: Peder Jensen Smidt paa Forige Halsnøe Closters Forwalters afgangne Johan Frimands, saa Vell som itzige Forwalter welEdle Hr: Assessor Willum Hansens weigne till spurte almuen paa tinget, 1. om dennem ej witterligt er, at dend Jorde part udj Mit Waage Halsnøe Closter til hørende skylder aarlig 1 ½ Løber Smør, jo laag øde

1708: 59b

og u-beboed de aaringer 1699: 1700: 1701: 1702: 1703: 1704: og 1705, hvor af indted till Halsnøe Closters Forwaltere blef betalt enten Landskyld, Leeding eller anden Rettighed, ei heller Ringeste skatter till deris Kongl: May: 2: der nest om {sam/m/e gaard} iche Forwalterne Een hver i sin tid, altid har giort sin flid, sam/m/e gaard igien at faa beboed og dørket, Men det ej kundet bringes till weie, dend og altid, Ting eftter ting hafver opbøden for hvem dend till brugs wille antage uden nogen bøxsels betalling, 3: og om Forwalteren udj gaardens øddeliggelse har Veret nogen aarsage,

Almuen og Laugrettet der till svarede, at det de/nnem/ nocksom witterligt er at desse 1 ½ Løber Smør udj Mit Waage baade desse benefnte aaringer saa og siden saa Vell som Endnu baade har og endnu ligger øde og af ingen brugt eller besidet, saa at ingen der af i ald dend tid allerRingeste Rettighed, Landskyld, Leeding eller skatt betalt hafver, iche heller kand de andet sige end Forwalterne, saa Vell Sl: Johan Frimand, som Hr: Assessor Willum Hansen har giort sin flid, sam/m/e gaard igien at faa i Stand, men \det/ ej till denne tid har kundet til weie bringe, gaarden og altid till Tinge opbøden, for hvem som dend for uden bøxsel bruge vilde men Ingen sig der til har willet indfinde, iche heller kand de sige at Forwalterne udj gaardens øddeliggelse har weret Ringeste aarsage, Mens gaardens Ringhed i Sig Self saa og fordj dend till officeer gaard er udlagt, og dend Serviis de der af maa udgifve, meener de at maa vere aarsage till gaardens øddeliggelse,

dette begierede Monss: Peder Jenssen Smidt, at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis, som Vj ej kunde benegte,

Dend 28: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Lande for Halsnøe Closters almue udj Skaanevigs (og Fjeldbergs?) Skibrede, ofverende!! paa Halsnøe Closters Forwalter Hr: Assessor Willum Hansens weigne, Monss: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Johanes Sioe, med eftter skrefne Laugrett, Claus Sættr, Olle Sæbøe, Jon Wattedallen, Olle Johansen [og]? Olle Tieransen Tungesvig, Johanes og Niels Eie(?) (Eigenes?), sambt {og} Knud Sæbøe tillige med almue fleere som sam/m/e tid tinget søgte,

Publicerit de Kongl: Brefve og Fororninger som for hen findes indført,

1708: 60

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne, Sigfus Lande for hand med sin qvinde er kom/m/en fortillig og der fore paastod at de begge bør bøde deris Egte bøder eftter Lougen,

Sigfus Lande møtte till Sagen at svare og wedstod sin forseelse sagde lidet at Vere Eiende till bøders betalling,

Peder Jensen paastod Dom till bødernes betalling

afsagt,

Eftterdj at Sigfus Lande Self tilstaar sin begangne forseelse med sin Hustru at Vere kom/m/en fortillig, saa bør hand eftter Lougens tilhold at bøde for sig og sin qvinde till sam/m/en 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: inden 15ten dage under dend adfer {eftter} Lougen om formelder.

Dend Sag i mellem Niels Svindland og Olle Johansen Tungeswig, som fra forige ting till nu blef optaget, og møtte nu begge parter till at sagen at svare, saa møtte og de 2de Vidner Erick og Johanes Wicke.

Erick Wicke eftter giorte Eed widne at nestleden Som/m/er foer hand tillige med Niels Svindland og Olle Johanes!! Tungesvig fra Brøllup i Hage paa Storøen og hiem till Aackre Fiorden og som de sad i baaden og kom i Høylands Sundhed!! (Sundet?), da sad Niels Svindland og Olle Tungesvig og snackede sam/m/en, at de ware lenge borte da sagde Olle du har ingen Nød du har Kon/n/e hiem/m/e, Niels sagde jo det var saa, Olle sagde ieg meener at du holder af din Kon/n/e, Niels svarede jo at hand holt af sin qvinde, Olle sagde da giør ieg det iche, Niels spurte ha/nnem/ om hand hafde noget paa hende at sige, Olle sagde hun er Een Fente, Niels svarede Løstighed er for sig, Men alfvor er og for sig, og spurte Olle ad om det var hans alfvor, Olle sagde jo det var saa, da skiød Niels baade Erick og Johanes Wicke till widne der om, da sagde Olle hun er baade Een Fente og Een slarfve slire, widere wiste hand iche her om at widne,

Johanes Wicke eftter giorte Eed widnede at hand ogsaa war til stede paa baaden nestleden Som/m/er da de foer af Brøllup paa Hage paa Storøen og hiem, og de kom Eet støke paa weien da kom Niels Svindland og Olle Johansen Tungeswig i ord sam/m/en om deris lange Reise med meere, tallede og om deris Kon/n/er, da hørte hand at Olle sagde at Niels Svindlands qvinde war Een Fen/n/te, men ej eigentlig kand erindre af hvad aarsagde!! (aarsage) det skeede iche heller hørte meere som hand kand erindre, widere wiste hand iche at widne,

Niels Svindland paastod Dom at Olle Johansen Tungesvig bør anseeis till straf for desse ord hand har talt, hvilcke ord hand formente eftter Lougen at Vere u-tilbørlige og der fore paastod Dom.

1708: 60b

paastod Dom!!,

Olle Tungeswig sagde at dette snack iche er talt af ha/nnem/ som hand kand Erindre, tj hand war drocken, iche heller kunde hand meene noget undt der med, tj hand ingen aarsage der til hafver iche heller tallede hand disse ord udj i!! (u-?) Løstighed (dvs. alvor?), og Paastod der fore at saadan hans talle iche till unde kand udtydes,

Niels Svindland paastod Dom,

afsagt

De 2de Indstefnte widner Eenstemmig bevidner, at Olle Johansen Tungeswiig hafver sagt at Niels Svindlands qvinde er Een Fen/n/te, med fleere ord de/nnem/ er mellem faldet hvilcke ord og talle Olle Johansen iche heller negter at vere talt, men der hos bekiender at saadant er skeed af Løstighed og tids fordrif, og ej af undskab, siger og iche at hafve hafve!! aarsage hende saadan at paasige, Saa bør de ord som af Olle Johansen Tungeswig i saa maader talt er, ej at kom/m/e Niels Svindlands qvinde, till wanære i nogen maade, Men som ordene allige vell eftter Lougens forklaring er u-tilbørlige, saa bøder Olle Johansen der fore till hans May: 3 Lod Sølf, og betaller till Niels Svindland i foraarsagede omkostning 2 Mrk: 8 s: alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Kongl: May: Foget Sr: Olle Larsen hafde ladet stefne Knud Sæbøe og Lars Sættre til at Vidne det Clam/m/erj mellem Niels Siøwangen som er Een Lænes bunde og Closter Lensmanden Johanes Søe!! (Sioe), hafde og ladet stefne widnerne at paahøre bemelte Sagwolder Niels Siøvangen, som alle nerverende ware tilstede.

Lars Sættre eftter giorte Eed widnede at nestleden winter 3de dag Juul, war hand tillige med fleere gaat folck forsam/m/elede paa Sæbøe hos Olle ibd: udj Fæsterøl, da sad Lars wed bordet og Johanes Sioe Sad hos ha/nnem/ med det sam/m/e kom Niels Siovangen gaaende paa gulfvet og tog Johanes Sioe bag i Haaret, og drog ha/nnem/ der med til bagers, i det sam/m/e tog Lars Sættre og holt Johanes Siøe og løste Niels Siøvangens haand af Johanes Sioes Haar, og hand saag at Niels Siøvangen war wred, og fornam at de till foren hafde haftt ord til sam/m/en, men hand war iche inde men ude i gaarden, siden hørde hand ej Videre der af, men alting blef stille,

Knud Sæbøe eftter giorte Eed widnede at hand og nestleden Julle 3de dag war tilstede i Festerøll hos Olle Sæbøe, og Niels Siøvangen og Johanes Sioe kom sam/m/en i ord om Ting og Ting øll, siden dereftter kom Niels

1708: 61

Siøvangen gaaende paa gulfvet, og tog Johanes Sioe bag i sit Haar, og hand saag at Niels war wred, men Lars Sættre løsede Niels Siøvangens haand af Johanes Sioes Haar, og Knud bad Johanes Sioe, at hand iche skulde agte Niels, tj de ware alle drokne, da sagde Johanes at hand iche skulle agte det, som hand iche heller giorde, widere wiste hand iche i den/n/e Sag at widne, iche heller saag hand widere blef talt eller giort i nogen maade,

Lensmanden Johanes Sioe war og tilstede, forklarede at saaledes som widnerne widnet hafver er det till gaaen, om hand for sin person inted klager, ej heller der paa agter at talle i nogen maade,

Niels Siøvangen møtte ogsaa og forklarede at hand aldrig weed af nogen ting, iche heller wed eller i Ringeste maader kand erindre at hand enten har taget Johanes Sioe i Haaret eller haftt noget undt med ha/nnem/ udestaaende, formodede der fore at dette ha/nnem/ ej kand Regnes till unde i nogen maade.

Lensmanden Tieran Løfvig paa Fogden Olle Larsens Veigne begierede Eet Tingsvidne paa hvis nu passerit er till widere Fogdens eftterrettlighed, som hannem her med bevilges

Monss: Peder Jensen Smidt paa Forige Forwalter afgangne Johan Frimands weigne, saa Vel som paa itzige Forwalter Hr: Assessor Hanssens weigne til spurte almuen paa Tinget 1. om dennem ej witterligt er at dend Jorde part udj yttre Bouge skylder aarlig saa Vit Halsnøe Closter der udj er Eigende ½ Løb Smør jo laag øde de aaringer 1699: 1700: 1701: 1702: 1703: 1704: og 1705: hvor af indted till Halsnøe Closters Forwaltere blef betalt, enten Landskyld, Leeding, eller anden Rettighed, ej heller Ringeste skatter till deris Kongl: May: 2: der nest om iche Forwalterne Een hver i sin tid, altid har giort sin flid, sam/m/e gaard igien at faa beboet og dørket, men det ej kundet bringe till weie, dend og altid hvert ting hafver opbøden for hvem dend till brugs wille antage uden nogen bøxsells betalling, 3de: og om Forwalterne udj gaardens øddeliggelse har weret nogen aarsage.

Almuen der till svarede, at det dennem nock som witterligt er, at den/n/e halfve Løb Smørs Leie udj yttre Bouge baade desse bemelte aaringer, saa Vell som endnu ligger øde og af ingen er brugt eller besidet, saa at indted der af i ald dend tid allerRingeste Rettighed, Landskyld, Leeding eller

1708: 61b

Skatt betalt hafver!! (er), iche heller kand de andet sige, end Forvalterne, saa Vell Sl: Johan Frimand som Hr: Assessor Hansen har giort sin Flid, sam/m/e gaarde part igien at faa i Stand, men det ej till den/n/e tid har kundet till weie bringe, gaarden og altid till Tinge har weret opbuden for hvem dend for uden bøxsel bruge wilde, men ingen sig der til har willet indfinde, iche heller kand de sige at Forwalterne udj gaardens øddeliggelse har weret Ringeste aarsage, Mens gaardens Ringhed i sig Self, og for dj at gaarden ligger saa høyt till Fields, hvor Mesten hvert aar Mistvexst af Koren falder maa were aarsage till dens øddeliggelse

dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og ha/nnem/ beskrefven meddeelis, som ha/nnem/ iche kand weigres,

Dend 30 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Ryen for Fielberg og Etne skibreders Halsnøe Closters almue, ofverwerende Monss: Peder Jensen Smidt, Med eftterskrefne Laugrett, Olle Ryen, Niels Kaatte, Mickel Hetland, Tollef Frønsdall, Tøris Mickelsen Giære, Jon Flaatten, Hans Hofland, og Peder Hougen, med almue fleere som tinget søgte,

Monss: Peder Jensen Smidt, satte ting og liuste ting fred som sedvanligt

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes indført,

Monss: Peder Jensen hafde ladet stefne Siur Alne for slagsmaal paa Hans Aarevigs tieniste dreng Siur Gulicksen der fore at bøde eftter Lougen,

Siur Alne, og drengen Siur Guliksen møtte begge till Sagen at svare, og negtede Siur Alne, at hand iche i nogen maade har slaget drengen Siur Gulicksen, Siur Gulichsen negtede ogsaa iche at Vere slagen af Siur Alne,

Monss: Peder Jensen til spurte Lensmanden Kaal Tvett om hand iche i den/n/e Sag hafde stefnt widner, som saadant seet hafver, Men Lensmanden svarede Nej, at hand ingen widner stefnt hafver, tenkte icke at parterne det skulle hafve negtet,

Monss: Peder Jensen begierede at med sagen maatte beroe till neste ting, paa det widnerne til dend tid kunde blifve indstefnte,

afsagt,

Eftter Monss: Peder Jensens begier og paastand beroer Sagen till neste ting, hvor da widnerne will indstefnes og skall saa gaaes udj Sagen hvis Rett er.

1708: 62

Monss: Peder Jensen Smidt paa Assessor Hanssens weigne hafde ladet stefne Orm, og Anders Skartland, Anders Fodtzell, Encken og Samson Svaland till at giøre forklaring om hvad tøm/m/er de nest leden aar till Aarvigs Sag lefverit er, saa og af hvad døgtighed, hvor mange bord ungefer der af kand were skaaren saa og hvad de/nnem/ Een hver i sær for tøm/m/eret af Hans Aarewigen betalt er, efttersom Hr: Assessor formeener at iche Retteligen der med wed Sougen er omGaaet, hafde og ladet stefne begge Soug Mesterne Mickel Qvam/m/e og Torkild Sollem, till at forklare hvad bord de af sam/m/e tøm/m/er skaaret hafver, og hvad der af tid eftter anden solt er, Ilige maade ogsaa stefnt Hans Aarevig sam/m/e widner og forklaring at anhøre, saa og at forklare om hvis tøm/m/er hand Self lefveret hafver alt der om Eet tings widne at erlange. \Stefningen/ dat: 23 Junij 1708.

Orm Skartland {og} Møtte paa Egne og sin Fader Anders Skartlands weigne, saa møtte og Anders Fodsell, sambt Hans Aarevig, i lige maade begge Souge Mesterne Mickel Qvam/m/e og Torkild Sollem, men Enken og Samson Svalland møtte iche og frem kom først

Anders Fodsell som forklarede at hafve lefveret paa Sougen 3 tylter og 3 stocker og atter siden lefveret 5 stocker, som endnu i bord paa Sougen er beliggende, og meente hand at af sam/m/e tøm/m/er af hver stock ungefær, 3: 4: 5: og 6 bord \er skaaren/, Men Sougmesterne begge der til svarede at af sam/m/e tøm/m/er iche er skaaret meere end 3: 4: og 5 bord, men ingen stocker fantis i blant det tøm/m/er hvor udj war 6 bord, hvor paa de gierne naar begieris will giøre deris Eed, og tilstod Anders Fossel at hafve \faat/ for hver tylt tøm/m/er af Hans Aarevig 7 Mrk: 8 s:

Orm Skartland frem kom og forklarede at hafve lefveret nest leden aar 3 tylter tøm/m/er og 1 stock, siden atter som end nu paa Saugen er skaaren 17 stocker, hvilcke hand siger at Vere ungefer i bord af hver stock 3: 4: 5: og 6 bord, Men Soug Mesterne begge toe forklarede at det tøm/m/er war i alle maader ej anderledis Conditionerit end som det tøm/m/er Anders Fodsell lefveret hafver og tilstod Orm at {hand} \hannem/ for hver tylt af Hans Aarevig er betalt 7 Mrk: 8 s:

Orm Skartland forklarede i lige maade at hans Fader Anders Skartland har lefveret 3 tylter og atter igien 11 stocker som nu er skaaren, og hans Fader der fore har faaet af Hans Aarevig for hver tylt 7 Mrk: 8 s: og wed stod at tøm/m/eret war lige saaledes som det hand Self lefveret hafver, men Sougmesterne sagde ogsaa at dette tøm/m/er war lige saaledes som det tøm/m/er som Orm Skartland og Anders Fodsel lefveret hafver.

Hans Aarevig berettede at Enken Svalland lefverede

1708: 62b

nest leden aar paa Sougen 1 tylt og 1 stock, og berettede Sougmesterne at af sam/m/e tøm/m/er iche er skaaren meere af Stocken end 3 á 4 bord, og sagde Hans Aarevig hende for tylten at hafve betalt 1 rdr Saa beretter og Hans Aarevig at hafve lefveret for sig Self 12 tylter tøm/m/er, som hand mente at Vere skaaren af hver stock 3: 4: 5: og 6 bord, hvilcket og Sougmesterne med ha/nnem/ testerede, og wedstod hand at hand der fore er betalt 7 Mrk: 8 s: og bedrager sig saa udj alt som af forskrefne lefveret er 22 tylter og 5 stocker, for uden 2 tylter og 9 stocker som end nu er skaaren og paa Sougen beliggende, hvilke giør till sam/m/en 25 tylter og 2 stocker,

dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte under Rettens forseigling gifves beskrefven, till nermere eftterretning.

Tolderen Sr: Anders Tønder hafde ladet stefne Hans Aarevig for Een deel Handpenger nemlig 14 rdr hand skall hafve faaet paa haanden paa Een deel bielcker som Mickel Normand i Bergen!! hvor af ingen bielcker widere blef lefveret end for 6 rdr de 8 rdr Rester Endnu, formodede at hand sam/m/e penge 8 rdr bør till bage lefvere,

Hans Aarevik møtte, og blef med Tolderen forEenit, at hand for den/n/e pretention skall gifve Tolderen Een 100 bord Kiøbmands bord og den/n/em Self till Storøen till Tolderen inden Mickels dag lade ofver føre, hvor med Sr: Tønder war benøyet, og Ragte de for Retten der paa hver andre deris hender med begier det i Protocholen maatte indføris de/nnem/ begge till eftterRettning

Knud Wieland hafde ladet stefnt Anbiørn Kaalbenshoug for 1 rdr 3 Mrk som Rester paa Eet Nøst hand hos ha/nnem/ skall hafve kiøbt, med formoding hand sam/m/e penge tillige med omkostning bør betalle,

Anbiørn Kaalbenshoug møtte iche ej heller nogen paa hans weigne

Lensmanden Kaal Tvett hiemlede at hand louglig er Citerit men ingen af Stefne widnerne war til stede hvor fore Sagen beroer till widere Stefnemaal,

Dend 31: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa UlfEbne for Fiære skibredes Halsnøe Closters almue, ofverwerende Monss: Peder Jenssen Smidt, Closter Lensmanden Peder HaafVersholm, med eftterskrefne Laugrett, Aamun Biørgen

1708: 63

Halfvor Houskier, Lars Møcklevold, Olle Eickeland, Peder Aasbøe, Knud Miaanes, Haldor Hougsgiær, og Olle Braatvet, sambt almue fleere som tinget søgte,

Sr: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

Størk Wihofde hafde ladet stefne Rasmus Wihofde formedelst hand og hans qvinde Inga Lars datter skall hafve ofVer faldet hannem og hans qvinde med hugg og slag, sambt Refvet hannem i haaret, med widere ofverlast som da skeede, paastod der fore at de begge der fore bør anseeis til Straf, og ha/nnem/ sin omkostning betalling,

Rasmus Wihofde møtte, og forklarede at Sagen sig saaledes er tildragen, at nestleden waar, da kom Rasmus sine smaller paa Størk sin bøe, da tog Størk steen og kastede eftter Smallen, det saag Rasmus sin qvinde, og hun blef wred og løb ud i till Størk og skiente paa ha/nnem/ da kom Størk i mod hende igien, og i det sam/m/e gik Rasmus ind, da hand kom ud igien da laag Størk ofven paa hans qvinde, da tog hand i Størk sit Haar og drog ham af sin qvinde, der paa tog Størk ham i Haaret igien, og slog ham ofver Ende, saa hand fick Eet huul i sit Hofvet. widere wiste hand iche at forklare,

Størk Wihofde forklarede der i mod at det begyntes saaledes som Rasmus forklarede af dend Smale som kom paa Bøen, og da han jagede Smalen, kom Rasmus sin qvinde med Een Møcke greb og truede ha/nnem/ med, og sagde at hand iche torde gaa till hende, der ofver blef hand wred og gick till hende, og de kom i Klam/m/erj sam/m/en, siden kom Rasmus og tog ham i Haaret og drog ha/nnem/ baglengst,

begge parter hafde {indte} ingen widner {at} indstefnt, men de begge forklarede Sagen saaledes at Vere tildragen som de før sagt hafver

Monss: Peder Jensen paastod at de begge bør bøde for slagsmaal, og der om war Dom begierende

afsagt,

Det fornehmes af begge parters Forklaring, at med hin anden har begaaet slagsmaal og weret i Clam/m/erj det og befindes at begge ere Fattige Mend, saa bøder de Een hver for sig till deris Kongl: May: 4 rdr: 3 Mrk: alt inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

1708: 63b

Monss: Peder Jensen Smidt hafde ladet stefne Een deel bønder som nest leden aar till Aarvigs Soug hafver forskaffet Soug tøm/m/er, der om at giøre forklaring, hvor meget tøm/m/er de lefveret hafver, saa og af hvad døgtighed, sambt hvad dennem for hver tylt betalt er, de som er stefnt ere desse Nafnlig Aanund Rafneberg, Halfvor og Haldor Hougskier, Lars Hansen Lars Olsen og Erick Møcklevold, Lars Røgenes, Eillof Brattestøe, Aslack Gramshoug, Niels og Encken Houge, og Gulick Røe, hvilcke alle møtte, saa war og stefnt begge Sougmesterne, Mickel Qvam/m/e og Torkild Sollem, at giøre forklaring baade om bemelte tøm/m/ers døgtighed, sambt hvad bord der af skaaren er, i lige maade hvad bord tid eftter anden solt er, sambt hvad widere de/nnem/ kand om den/n/e handel blifve tilspurt, Endelig war stefnt Hans Aarevig till alt den/n/e forklaring at paa høre,

og møtte dend Eene Souge Mester Torkild Sollem, Men Mickel Qvam/m/e møtte iche, paa Hans Aarevigs weigne Møtte hans dreng Siur, og berettede at Hans Aarevig Self er saa Svag at hand ej kand kom/m/e af Sengen, og blef saa først fremkaldet

Aanun Rafneberg som berettede at hafve lefveret paa Aarevigs Sag nestleden aar 1 tylt og 10 stocker hvor fore ha/nnem/ er betalt for tylten 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: og mente hand at sam/m/e tøm/m/er war saa gaat at der af kunde skiæres 3: 4: 5: 6: og 7: bord af hver stock, Men Sougmesteren Torkild Sollem (Sollen) sagde, at \af/ sam/m/e tøm/m/er ej er skaaren meere end 3: 4: 5: og 6 bord

Halfvor Hougskier berettede at hafve lefveret forleden aar 1 tylt og 11 stocker for hver tylt har faaet i penge 1 rdr: mente at af hver stock er skaaren 3: 4: 5: og 6 bord, hvilcket og Soug Mesteren tilstod saa at Vere

Haldor Hougskier berettede at \hafve/ lefveret 8 stocker er betalt for tylten 1 rdr: er af lige godhed som det Halfvor lefveret hafver, som og Souge Mesteren wedstod,

Lars Hansen Møcklevold forklarede at hafve lefveret 1 tylt og 7 stocker for tylten har faaet 1 rdr: er af godhed 3: 4: og 5 bord, Souge Mesteren wedstod saaledes at Vere,

Lars Olsen ibd: berettet \at/ hafve lefveret 2 tylter for tylten 1 rdr: af godhed lige som Lars Hansens tøm/m/er hvilcket og Souge Mesteren wedstod,

Erick ibid: 1 tylt 1 stock for 1 rdr: tylten af lige døgtighed som

1708: 64

det andet hans grander lefveret hafver, som og Souge Mesteren wedstod,

Lars Røgenes 3 stocker for 1 rdr tylten lige som nest foregaaende af stocken 3: 4: og 5 bord, Souge Mesteren wedstod at Tøm/m/eret saaledes og ej anderledes war beskaffet

Eiluf Brattestø 9 stocker tylten for 1 rdr af lige beskaffenhed som nest foregaaende, hvilket og Souge Mesteren wedstod,

Aslack Gramshoug 8 stocker for 1 rdr tylten sam/m/e tøm/m/er er af lige beskaffenhed som det nest foregaaende hvilket og Souge Mesteren wedstod,

Niels Houge 6 stocker for tylten 1 rdr af lige døgtighed som det andet hvilket og Souge Mesteren wedstod,

Encken Houge 1 tylt for 1 rdr af lige werdj som forige hvilket og Souge Mesteren wedstod,

Gulick Røe 2 tylter 2 stocker for tylten 1 rdr og forklarede hand at af sam/m/e tøm/m/er er skaaren af hver stock 4: 5: og 6 bord, og forklarede Soug Mesteren at sam/m/e tøm/m/er war saaledes som Gulick Røe forklaret hafver.

Endnu till spurte Monss: Peder Jensen Smidt Sougemesteren, om iche er lefveret paa Sougen af Een deel Læns bønder, Een deel tøm/m/er, saa som af Even Tindeland 1 tylt og 4re stocker hvor fore skall vere betalt for tylten 1 rdr og af Andfind Strømøen 4 tylter ogsaa for tylten 1 rdr saa og hvad bord der af skaaren er, Souge mesteren der til svarede at det tøm/m/er som Evend Tindeland skulle lefvere, er endnu ej lefveret, og der fore ej om des døgtighed noget er widende, Men fra Andfind Strømøen er kom/m/en 4 tylter, hvor af er skaaren bord af hver stock 4 á 5 bord, meere wed hand iche er lefveret

Der eftter til spurte Monss: Peder Jensen Sougemesteren om hand hafver skaaren meere tøm/m/er paa Sougen, end Hans Aarevig till Hr: Assessor Hansens tieniste der har forskaffet, af hvem og hvor meget, Souge mesteren forklarede at hafve nestleden aar skaaret for Paal udj Kongshafn Eet halft Hundrede bord, eftter Hans Aarevigs tilladelse, hvor fore Paal betalte Sougmester Løn, men ej noget for Sougen, till Peder Haafversholm Een deel Aaspe tøm/m/er 2 eller 3 tylter bord, till hans Huusers Reparation og det eftter Monss: Peder Jensens tilladelse,

1708: 64b

for Hans Aarevig hafver hand og skaaren nestleden aar omtrent 200 bord, eftter Hanses Egen begiering, og wed hand iche Rettere end sam/m/e tøm/m/er er kom/m/en af Aarevigs skoug, saa hafver og Mickel Qvam/m/e skaaren Een deel bord for Hans Aarevig, men hvor meget wed hand iche,

Der eftter til spurte Monss: Peder Jensen hannem, hvor mange bord Hans Aarevig forleden aar solte fra Sougen, Torkild Sollem (Sollen) der till svarede, at hand indted der om kand wide, saa som Hans Aarevig altid Self allene lefverede hvad bord som solt blef, og ingen af Sougemesterne war til stede eller ofverwerende naar det skeede,

Endnu til spurte Monss: Peder Jensen Sougemesteren hvor mange bord hand syntes af det Qvantum tøm/m/er nu for Retten er Specificerit og till Sougen kom/m/ed ofver hofvedet kunde falde, saa som ingen weed bedre forklaring der om at giøre end hand, Torkild Sollem (Sollen) der til svarede, at hand det iche Eigentlig kand sige, dog meener hand at af bemelte tøm/m/er er skaaren af hver stock det meste 4 og 5 bord, nogle 3 bord og nogle 6 bord, ja endeel ogsaa, /: dog ganske faa :/ 7 bord, saa hand eftter sin tancke og giesing meener at der ofver hofvedet kand omtrent were skaaren af hver stock 4 ½ bord Anderledes forklaring viste hand iche at kunde giøre

for det siste til spurte Monss: Peder Jensen ha/nnem/ at saa som hand nogle gange har woren paa Aarevig Soug og der seet ligge 7 á 8 bord Stocker, hvor de da ere af blefne, eftterdj de eftter den/n/e hans forklaring iche er skaaren paa Sougen, Torkild Sollem der til svarede, at det nock er west at der under tiden er ind kom/m/en till Sougen saadane stocker paa 7 á 8 bord, men de ere iche der paa Sougen blefven skaaren, men af Eigerne paa Skartland og Fossell indflaatet til Svensbøe Soug som Hans Aarevig Een deel tilhører, og der skaaren, till hvad brug og Ende wiste hand iche,

Monss: Peder Jensen begierede at hvad nu her om paa begge desse ting er passerit, det ha/nnem/ paa Hr: Assessor Hanssens weigne beskrefven maatte meddelles

Dend 2 Aug: blef holden almindelig Som/m/er ting paa Spidtzøen for Føyens og Waags Skibreders Halsnøe Closters almue, ofverwerende

1708: 65

Sr: Peder Jensen Smidt, Closter Lensmanden Sæbiørn Bielland og eftterskrefne Laugrett, Bertel Otterøen, Willum Huckenes, Halfvor Dalle, Gunder Graaf, Knud Tvett, Mickel Brandvig, Peder Graaf og Tiølf Tvet, sambt almue fleere som tinget søgte

Monss: Peder Jensen Smidt satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger som for hen findes Specificerede,

Hr: Peder Geilmeiden hafde wed Johanes Edevartsen ladet stefne Isack Spidsøen for Een deel Løsøre hannem udj Skifttet eftter hans werFader afgangne Tor Hansen Spidsøen i gields betalling er udlagt, beløbende sig {paa} till penge 15 rdr 10 s: hvilcke Løsøre hos arfvingerne er blefven beroende, i dend tancke at de dog sam/m/e udlæg skulle betalle, med paastand at hand nu der till maatte Kiendes og Døm/m/es, og paastod Johanes Edewartsen Dom till sam/m/e penges betalling, tillige med omkostnings erstatning,

Isack Spidsøen møtte svarede at udlegget altid hos ha/nnem/ har weret bestaaende i god beredskab, naar dend Hederlige Mand Hr: Peder Gielmeiden det ville afhendte, og ickun begierede at hand det ville annam/m/e, saa forsikrede hand sig der till, sam/m/e Løsøre lige saa gaat som det war da det blef udlagt skall lefvere, og der med meente at Vere frj for Hr: Peders til talle,

Eftter widere talle parterne mellem falt blefve de for Retten forEenede, at Isack skulle betalle i Reede penge till Hr: Peder for sam/m/e udlagde Løsøre till nest kom/m/ende Høsteting 6 rdr: 3 Mrk:, hvor med Johanes Edevartsen war benøyet, og begierede begge parter, at det i protocholen den/n/em till eftterrettning maatte indføris,

Dend 27: Aug: blef Retten betient paa dend gaard Synstabøe udj Føyens Skibrede, hvor da Retten blef betient med eftterskrefne Laugrett, Næll Hysingstad, Helge Føyen, Daniel Stue, Aanund Horneland, Niels og Matias Hysingstad, Paal{s} Støtteland og Størk Hougland.

Og indgaf Monss: Niels Bagge welbeskichede Procurator udj Bergen, Sr: Jacob Philupes skrifttlige Stefning paa Rederne till Skibet Jomfru Anna von Drammen deris wegne, hvilcke skib her udj Komblesund af Een deel bønder er indbragt hvis Stefning blef oplæst, og er der udj Kiøberen Johan Møller udj Bergen med jnterresserende indkaldet at anhøre sam/m/e bønders Eedlige forklaring om des Kiøb og Sal, med widere

1708: 65b

sam/m/e Stefning indeholder, som er dat: 14 Julij 1708:, fantis og paa tegnet for wedkom/m/ende louglig at vere forkyndt, Monss: Bagge paa Sr: Philups weigne forklarede widere at eftterdj till den/n/e Rettergang er udsted, HøyEdele og welbr: Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mands de Tønsbergs ordre, hvilken Fogen!! (Fogden) Sr: Olluf Larsen, for der eftter tinget at beram/m/e er worden tillskicket, og Mand nu formedelst at Fogden hafver forsømbt, dend enten till Rettens betienter eller till Comparentens principaler at till bage sende dend iche kand producere, saa wilde hand dog begiere, at saa snart dend Dom/m/eren blifver tilstillet, dend da udj dette forventende Tings widne maatte indrages.

Monss: Peter Badscher møtte paa Sr: Møllers weigne og indgaf sit skrifttlig indleg i mod stefnemaalet!! (-maalets) u-Louglighed {og} med formeening at iche desse indstefnte bønder kunde tages til forhør i mod deris Eeget udgifne skiøde med widere des indhold dat: 27 Aug: 1708. indgaf der nest bøndernes udstede skiøde till Johan Willumsen Møller paa bierge Retten till skibet Jomfru Anna von Dram/m/en dat: 5 Maij 1708. end nu producerede Monss: Badsker Eet tings forhør af dat: 8de Junj 1708: hvor udj {hand} findes indført bøndernes tilstaaelse at de deris bierge Rett solt hafver, hvor till hand sig Refererede, med begier at des spørsmaal og giensvar, saa wit dend post angaar i agterne maatte indføres, der eftter till spurte Monss: Badsker de tilstede werende bønder om de iche endnu tilstaar at de hafver solt deris bierge og finde Rett till Skibet Jomfru Anna von Dram/m/en, saa wit de der udj hafver, hvor till de alle svarede ja, at de har solt hvad Rett de til skibet kand hafve, og ej widere,

Monss: Bagge til spurte bergerne om de nogen tider hafver {hørt} Consenterit, at de ord udj Skiødet skulle indføris nemblig at de formente de/nnem/ till kom dend halfve part udj Skib og Ladning, og om de sam/m/e ord for de/nnem/ da skiødet blef oplest, blef till Kiende gifvet, eller og om de hafver solt dend halfve part udj Skib og Ladning, der till bønderne svarede at de iche har hørt de ord iche heller wiste at det i skiødet war indført, men de allene har solt deris Rett, Monss: Bagge {der} i mod Sr: Badskers indgifne Replicerede

1708: 66

at Mand iche disputerer Jo de indstefnte bergere sk(iødet at) hafve underteignet, men Disputen beroer der udj, at Kiøberen Jon!! (Johan) Willumsen hafver indlem/m/et meere udj skiødet end som selgerne war widende om, hand hafver iche heller dend Kongl: Forordning om Skibs wrag dat: 1705 dend 21 Martj, dends ottende post eftterrettlig, hvilcken post eller art: Comparenten formente, wed kom/m/er noget den/n/e Sag og procudeur, Mand disputerer iche heller at jo bergerne skall were betalt 700 rdr mens Mand siger ichun at faa Sandhed for Liuset, paa hvad maade Jon!! Willumsen hafver persvuaderit selgerne at selge deris {selge} Bierge Rett, Lougens 1 B: 13 Cap: 18 art: kand iche hindre at jo widnes byrdene bør føris Thj de hafver well annam/m/et pengene, naar(?) iche jnterereserit!! udj Johan Møllers paa Klagede omgang(?), ofver alt saa finder hand iche, at Lougen formeener, widnes byrd at anhøris, undtagende de som skall widne om ord som ere ofver aar gl: Mens det staar till Dom/m/eren for hvilken Hofvet Sagen indkom/m/er at kiende paa widnes byrdenes Lougmesighed hvor fore hand protesterede at de indstefnte widnes byrd maatte tages till Eedelig forklaring,

Monss: Badskar!! (Badsker) Exiperede at siden de som har fundet og bierget skibet Jomfru Anna von Dram/m/en og des Ladning, tilstaar som till foren til staaet hafver at hafve solt till Johan Willumsen Møller deris finde og bierge Rett weder parten der for uden, Explicere sig at Disputere skiødet, men allene des indhold, … Een post allene, som formeenis ham er u-wed kom/m/elig i Consideration, at enten finde og berge Retten blifver betalt till bønderne som eigentlig skibet fundet hafver eller og till den som Retten af de findende kiøbt hafver er det lige meget, saa som hand det self paa Redernes weigne det Self sam/m/e skulle betalle, men om de som finde og bierge Retten solt hafver skulle sigte Johan Willumsen for noget som de dog ej kand, saa bør det, af dem og ej af Sr: Philup paa Redernes weigne at skee, og det paa louglig maade og eftter louglig adfer, da i mod de/nnem/(?) skall føris widnesbyrd, som Johan Willumsen altid har haftt till stede, hvor fore hand Refererede sig

1708: 66b

till sit forige, og de paa begierede Kiendelse af Retten

Monss: Bagge der i mod Exiperede at Dom/m/eren udaf Contra partens egen forklaring nocksom udfinder hvorledes hand self gestendiger, at Comparenten paa sin prinsipals weigne, iche gestender skiødet udj alt, men hafver paa Een post at anke, hvor paa skiødet Eigentlig willer, og det er det hvor om saa Vell som widere, de indstefntes forklaring sigtes om, hand wilde og indstille till Rettens ofver weielse, hvorledes Johan Willumsen, uden at bruge (bringe?) Sorenskrifveren i følge af Lougen, og dend Kongl: Sloslougs!! (Slotslougs) udgifne andordning hafve forfattet for de Eenfoldige bønder det udj Retten producerede skiøde endelig at Sr: Jacob Philup hafver sigtet Johan Willumsen og till sin sigtelses bevis paa louglig maade will føre de indstefnte widnesbyrd,

Monss: Badsker der i mod førde Dom/m/eren till Consideration, at jo mindre Sr: Philup paa hans principalers weigne tilstaar, det fremlagde skiøde eller Een deel der udj jo mindre bør hand at bruge dem til widne der om, som det underskrefvet hafver, saa som de ej med deris Egne hender kand widne, saa og fordj med lougfaste widnes byrd skall bevises, naar sigtelsen af de selgende skeer at skiødet eftter Lougens befal for de selgende er oplæst,

og blef saaledes afsagt,

De selgende bønder for Bierge og Finde Retten till Skibet Jomfru Anna von Dram/m/en har till foren tilstaaet, at de deris finde og bierge Rett har bort solt, det sam/m/e end og i dag her for Retten bekreftter, med dette tilleg at de {det} \dend/ har solt till Johan Møller i Bergen, og der fore deris fulde betaling eftter aCort oppebaaret og annam/m/et hafver, hvilke og deris udgifne skiøde widere gifver til Kiende, de og tilstaar sam/m/e skiøde at hafve underskrefvet, det og med 2de Mend till witterlighed er forseglet, Da eftterdj sam/m/e Biergere eller bønder iche Self klager ofver Kiøbet i sig Self eller der paa \har/ ancket, men wedstaar at hafve solt den Rett de formeente sig der udj at hafve Saa kand ieg iche i mod Lougens 1te Bogs 13 Capit: 18 art: dennem

1708: 67

som udj sam/m/e Sag jnterresserer till Eed og widne antage helst eftterdj sam/m/e widner falder i mod dem Self og deris skiøde, Men om noget i saa fald paa anckes bør andre louglige widner at føris, særlig de Mend som skiødet har till witterlighed underskrefvet hvilcket allerbest om hvad nu af Rederne paa anckes skulle were widende,

Monss: Jacob Philup paa Rederne till Skibet Jomfru Anna von Dram/m/en deris weigne hafde wed skrifttlig Kald seddel ladet Citere Een deel bønder paa Bremnes, som hand formente at were biergere tillige med de andre biergere som deris Rett till Johan Møller solt hafver at aflegge deris Eedlige forklaring om de iche ogsaa har bierget sam/m/e skib der till at svare og wed at forklare, med widere sam/m/e stefning indeholder dat: 16 Julij 1708: Stefningen fantis paa skrefven louglig at Vere forkyndt

Alle de i stefningen benefnte bønder møtte till Sagen at svare og forklarede de indstefnte Mend, saa som først

Peder Rasmusen som forklarede at hand kom till skibet da det war kom/m/en till anker uden for Landet, og war det westen for wallen (Vallen) og hafde Skier faar og bag sig, og laag da skibet udj stor fare og blef hand hos skibet fra dend Eene dag eftter Nons tid og till dend 3de dags Morgen tillig, hvor hand tillige med flere bergede skibet ind udj hafnen, og dagen om Morgenen som de hafde kappet ankeret baasRoede det!! (de) det ind udj dend hafn det nu ligger, Monss: Bagge till spurte ha/nnem/ om de ander 23 Mend som war paa Skibet og kalder sig bergere kunde allene uden deris hielp bierge skibet i hafnen, Men hand svarede, at det war u-synlig for hans øyne at det kunde skiee, dog war hand ganske ….. da de kappede ankeret og de fick skibet i hafnen, Monss: Bagge til spurte ha/nnem/ af hvad aarsage at det siuntis usynlig for ha/nnem/ at de 23 Mand allene kunde føre skibet i hafnen uden deris hielp, hand svarede formedelst dend sterke strøm, og tunge Last i skibet, hand till spurte han/n/em om de kom af sig Self eller de andre biergere som war paa skibet før bad dem kom/m/e, hand svarede at hand kom af sig Self til skibet for at Vilde hielpe det at bierge, og da hand kom, bad de andre biergere ham arbeide det beste hand kunde,

1708: 67b

for det siste till spurte Monss: Bagge ha/nnem/ om hand af de andre bergere har faaet nogen betalling, men hand svarede Nej, sagde at de hafde sendt till ha/nnem/ 3 Mrk: men hand de/nnem/ ej wilde eller har willet annam/m/e,

Mogens Gundersen Siøvold frem kom og forklarede at hand kom till Skibet dagen eftter /: dog om Morgenen tillig :/ da Skibet war kom/m/en till ankers og laag da skibet ud for Landet med skier bag og paa siderne, og dagen der eftter kappede de ankeret og hand tillige med de andre hialp skibet ind udj hafnen som det nu ligger, hand blef til spurt om de forige bergere som war paa skibet uden deris hielp kunde hafve berget skibet ind udj hafnen, hand svarede at hand det iche kunde sige, dog mente hand at hans og de andres hielp giordes Nødig, dog war winden stille men der falt Een sterk strøm saa at dend wende skibet om kring at Roren wende till Lands, hand blef tilspurt om hand kom af sig Self eller eftter de andre bønders begiering, men hand sagde at hand kom af sig Self uden nogen begiering, hand wilde og Een gang hafve faren fra skibet, men Willum Svensen Øckelands waagen bad ham bie og sagde at det iche nu war tid at fare fra Skibet hand blef til spurt om hand for sin u-mage hafver annam/m/et nogen betalling, men hand svarede Nej, de har wel bødet ha/nnem/ noget lidet, men hand det ej wilde hafve annam/m/et, saa som hand formente at hafve meere Rett,

Anders Larsen som er Mogens Siøvolds {dreng} Naboes dreng forklarede og at hand kom till skibet sam/m/e dag og war paa baaden med Mogens Siøvold, blef der og lige saa lenge som Mogens war der, og forklarede lige det sam/m/e som Mogens Siøvold før forklaret hafver, forklarede og at hand siuntis u-mueligt at de forige biergere kunde hafve berget skibet uden de andres hielp eftter som Strøm/m/en war saa sterk at dend wende skibet og Roren till Landet hand kom af sig Self til skibet og ej eftter nogens begier hand hafver og iche faaet nogen betalling for sin u-mage, men de har budet ham betalling, men hand dend ej wilde annam/m/e, saa som hand formente meere at til kom/m/e

1708: 68

Tosten Alswaag forklarede at hand kom til skibet dagen eftter at skibet kom till ankers uden for Landet, og da laag skibet uden for skiærene, og war skiær baade bag og paa siden af skibet, og blef paa skibet till det om Morgenen der eftter med sambtlig deris hielp {kand} kom i hafnen som det nu ligger, hand kom af sig Self og ej eftter nogens begiering tj hand wilde Roe paa fiskerj, og da saag hand skibet ligge i fare og der fore foer der til og wilde hielpe det af dend Farlighed, sagde og at hand iche troer at de andre bergere kunde allene hafve berget skibet, Thj strøm/m/en war sterk og [de] behøfvede hielp, forklarede og at de andre bergere har bødet ha/nnem/ betalling men hand dend ej wilde annam/m/e, tj hand meener at faa meere,

Johanes Ericksen Alswaag forklarede at hand kom till skibet da de kappede ankeret paa skibet, og kom sam/m/e Morgen i hafnen, war og sam/m/e tid saa sterk strøm at hand meente at de andre bergere iche kunde berge skibet uden deris hielp, sagde og at hand kom af sig Self og ej eftter nogens begiering, iche heller wilde de blifve af med ha/nnem/ igien da hand war kom/m/en, ha/nnem/ er og bøden betalling men ej dend har willet annam/m/e Thj hand formeener at nyde og til kom/m/e meere.

Albregt Mogensen som tiener Johanes Aldwaag war iche tilstede, men Johanes forklarede at hand war paa skibet men da hand foer til skibet drog drengen hiem igien

Olle Alswaag forklarede at hand kom til skibet dagen eftter at skibet war kom/m/en till ankers uden for skiærene og laag skibet dend gang meget farlig med skiær paa siden og bag til, og kom af sig Self iche eftter nogens begiering, blef og wed skibet indtil det kom ind i hafnen, troede iche at de forige bergere kunde hafve berget skibet uden deris hielp tj strøm/m/en war sterk, dog ingen wind, har iche heller oppebaaret nogen betalling af biergerne, Men ha/nnem/ er buden, og dend ej vil annam/m/e fordj hand meente at nyde meere,

Bertel Habbestad forklarede udj alle poster lige som Olle Alswaag forklarede fra første till det siste,

Matis Alswaag forklarede at hand og kom till skibet om onsdags Morgenen med hans Fader Tosten Alswaag, og forklarede ellers i alle maader lige som hans Fader før forklaret

1708: 68b

Hans Gaaseland forklarede at hand kom till skibet dagen eftter at skibet war kom/m/en till ankers uden for Landet, og laag skibet dend gang Farlig westen paa Skererne uden for Landet, og blef paa skibet till om torsdags Morgenen som war dagen eftter hand kom der till, og hialp at føre det i dend hafn det nu ligger meente og at de andre og første bergere iche uden deris hielp hafde kundet berge skibet, tj de hafde nock at bestille alle saa mange de war, tj strøm/m/en war sterk, men winden war stille sagde og at biergerne har bødet ha/nnem/ betalling, som hand ej har willet tage, saa som hand meener at faa meere

Olle Habbestad forklarede ord fra ord lige som Hans Gaaseland før widnede i alle ting, med dette tilleg at hand kom uden nogens begiering til skibet, det sam/m/e sagde og Hans Gaaseland,

Olle Steensbøe forklarede at hand kom dend sam/m/e Morgen som de kappede ankeret paa skibet, og hialp det i hafnen, winden war stille {og} Men strøm/m/en war sterk, og laag skibet uden for skierene noget (meget?) farlig, hand kom iche eftter nogens begiering, men som hand kom Roende till skibet og spurde de som war paa skibet om de hafde hans hielp fornøden, da svarede de ja, og lefverede ham Een Line till at baasRoe skibet, wiste iche {at} om de andre bergere hafde kundet bierget skibet uden deris hielp, sagde og at de har bødet ha/nnem/ betalling men som det war for lidet wilde hand det ej anna/m/m/e, meente meere at til kom/m/e,

Peder Steensbøe forklarede at hand ogsaa kom till skibet sam/m/e dag som Olle Steensbøe kom der till, hialp at bierge Skibet ind udj hafnen, hand kom af sig Self uden nogens begiering winden war sam/m/e tid stille, men en sterk strøm wiste iche om de første biergere kunde bierget skibet allene uden deris hielp, sagde og at de har bødet ham betalling men som det war for lidet wilde hand det ej annam/m/e, meente at nyde meere,

Olle Alswaag berettede der eftter at hans Søn Gabriel Olsen og hans tieniste dreng Hans Tronsen war med ha/nnem/ men ingen af de/nnem/ war nu tilstede, de kom med ham til skibet da hand kom, og foer hiem med ham igien

Morten Steensbøe, Otte Gaaseland og Lars Olsen Halderaager alle tre forklarede at de kom dend sam/m/e Morgen som skibet kom till

1708: 69

dend Rette hafn, forklarede at skibet da de kom der til war liggende paa Eet farlig sted med skier baade bag og paa siden de kom iche eftter nogens begiering men af sig Self, wiste iche om de forige biergere hafde kundet bierge skibet uden deris hielp de blef siden af biergerne buden betalling, men som det war forlidet wilde de det ej annam/m/e, meente meere at til kom/m/e

Hans Nesse, Rasmus ibd: og Tosten Meeland forklarede at de og har weret med at hielpe dette skib i hafnen, og kom til skibet onsdags Morgenen og blef der hos indtil om Torsdags afttenen, de kom Roende til skibet, og de bad dem kom/m/e og hielpe hvilke de og giorde, og de fick deris betalling nemblig hver tre Mark danske, mente at faae meere forklarede ellers lige som de forige,

Erick Halderager, Peder Tiesunds dreng Peder Pedersen frem kom ogsaa og forklarede at de war med og bergede skibet eftter(?) at det kom for anker at ligge, om Morgenen da skibet kom i hafnen, Peder berettede at hafve faaet 3 Mrk men Erick Halderager sagde indted at ville tage betalling for dj det var for lidet,

Olle Stafveland og Jon Halderager war ej tilstede, Mens Madtz Synstebøe berettede paa deris weigne at de og war med at hielpe at føre skibet i hafnen,

desse benefnte 7 Mend war ej stefnte,

Hans Gundersen Øckeland berettede og at were med, kom till skibet sam/m/e aftten det kom till ankers, og blef der ved till skibet kom i hafnen, har faaet i betalling Een half Rdr war ej heller stefnt,

de indstefnte bergere som ware kaldede den/n/e forklaring at paahøre, forklarede her i mod, at de uden desse andres hielp well skulle hafve berget skibet, men som desse bønder kom til de/nnem/ uden nogen begiering, da wilde de dog iche wise de/nnem/ bort men lod dem blifve her og saa bødet de/nnem/ deris betalling saa wit de siuntis de hafde fortient, mente der med at de maatte were benøyet, sagde ogsaa at de maatte Cape!! (kappe) deris anker formedelst windespillet war Synder, tj ellers der som det iche hafde woren Synder hafde de kundet tage op Ankeret med det sam/m/e tj winden war stille, og strøm/m/en war god i alle maader(?)

Casper Caspersen warner(?) indlefverede Een atest under …. Zeigl, at de hafde bødet desse nu indstefnte medbiergere 1 Mrk: for hver dag de hafde woren med og hiulpet at indføre skibet

1708: 69b

i hafnen med widere des indhold dat: skibet Jomfru Anna von Drammen d: 25 Junij 1708.

Monss: Bagge forklarede der paa at de indstefntes Memorial till Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Mand de Tønsberg hvor udj de kalder sig medbergere af Skibet Jfr: Anna von Drammen hafver andlediget Citanten eftter welbemeldte Hr: Estatz Raads ordre at indhente for anførte!! (foranførte?) forklaring for der Ved at udfinde dend Rette Sandhed, og om de siste saa Vell som de første bør jnterressere udj berge Retten tj begierede hand beskrefven hvis som passerit er

Sr: Petter Badsker Procurator udj Bergen hafde wed skrifttlig Stefning ladet Citere Sr: Jacob Philup som Fuldmegtig paa Rederne till Jomfru Anna von Dram/m/en deris weigne till at betale dend bergeløn og Rett, som Johan Muller udj Bergen sig af de Rette biergere har til forhandlet, tillige med omkostnings erstattning, hafde og ladet stefne skipper Madtz Pedersen Byncke til sam/m/e Sag at svare, i lige maade alle de bønder som Skibet bierget hafver Eedlig at forklare hvad de/nnem/ om biergningen kand blifve tilspurt, sambt og det forige forhør paa Hoepe Fogdegaard med deris der udj giorte bekiendelse beEedige med widere sam/m/e stefning indeholder, dat: 24 Julij Ao: 1708: Stefningen fantis paaskrefven louglig at Vere forkyndt for Jacob Philup udj Bergen dend 28 Julij nest eftter indgaf saa der nest dend arrest som Paa skibet med indehafvende Ladning giort er, af dato 23 og 24 Julij nestafvigt, der nest fremlagde hand Eet skiøde udgifven af dem som det omtvistede skib og Ladning hafde fundet og bierget, dat: Bergen d: 5 Maj 1708: der nest Een beskichelse af Kiøberen till Sr: Jacob Philup og skiperen paa Redernes weigne giort af dato 29 Junij 1708: der eftter indlefverede hand Eet Notarial jnstrument dat: 5 Julij nestafvigte med det der paa teignede svar dat: (ope rum) hvor af hand formente klarlig nock udfindes hvor beføyet hans principaler hafver Veret, saa Vell till at giøre dend nu i Retten(?) jncinuerede arrest, som wed stefnemaal at Reise

1708: 70

Sagen till Endelig Dom og paa Kiendelse, om hvis hans principaler formener sig i bøndernes sted i berge og finde Retten at til kom/m/e, Saa producerede hand og Eet Taxations werk af 23 Junij 1708 hvor af fornehmes hvad skibet er Taxerit for, endtskiønt Taxten eftter deris formenende ej er saa tilstreckelig som det bør, sambt paa hvad pris som er sat paa hver tønde af Salted, u-anseet mand ej kand wide hvad Qvantum i skibet findes, Men paa det Sagen i sig Self saa wit stedet angaar paa hvilket skib skall vere fundet kand finde dend Rette opliusning, begierede hand at de Mend i synderlighed de første som skibet fant maatte eftter Stefnemaaletz indhold forklare, tiden, Steden og maaden som de skibet fant og biergede paa i søen eftterdj de iche saa u-trøckeligen dend 8 Junij sist leden paa gaarden Hoepe, der om har giort nogen fuldkommen forklaring og till dend Ende producerede hand Eet af HøyEdele Welbr: Hr: Estatz Raad og Stifttbefallings Manden Wilhelm de Tønsbergs forwerfvet Tings forhør,

Monss: Niels Bagge paa Sr: Jacob Philups weigne i mod Stefnemaalet exeperede, at hand iche kunde tage til gienmæle der i mod, først fordj at denne Rett er eftter hans begier og paa hans bekostning af welbaarne Stiftt befallings Manden anbefallet at holdes, og om det end(?) (indted?) war in ordinarie Rett, saa war dog Jacob Philups werneting iche her, men till Bergens bye ting, hvilket er dend post hand mod Stefnemaalet hafver at anføre og …….(?) saa kand hand iche nock for undre sig at Jon!! (Johan) Willumsen will til Eigne sig halfdeelen udj skib og Ladning, for de til bergerne udeelte!! (uddeelte) 700 rdr, sær eftterdj hannem Self er bekiendt paa hvad maade hand berge Retten er till kom/m/en, hvor om hand dog uden at tage till gien mæle i hofvet Sagen producerede 2de atester af bergerne udgifven, og i det øfrige om hand iche, for at tage till gien mæle eller besvære Citantens søgning bør woren (veret?) befriet forwentede Dom/m/erens Kiendelse,

Badsker Replicerede i mod dend første exeption, (men om?) Monss: Philup ichun will wende sine tancker hen til Lougens 1ste B: 19 Capit: 20 art: sambt 5 Bogs 8 Capit: (? art:)

1708: 70b

udfinder hand well at den/n/e forskydelse iche hafver nogen Een Stem/m/ende med nogen billighed, mens formeenes ichun at Vere udflugt Dend anden post angaaende, da søges Jacob Philup pro persona iche for nogen gield, fordring eller pretention, i hvilken henseende Bye tings Retten i Bergen er u-Disputerlig hans werne ting, Men hand till talles tillige med skipperen paa Redernes weigne for den/n/e Rett, som formeenes at Vere billig, i henseende at hand udgifver sig som afskillige!! (af adskillige) actes seeis for Redernes Factor, og hand tillige med Skipperen holder sig till Skib og Ladning som her paa stedet er beliggende, hvor finde og bierge Retten bør betalles, hvor arresten paa skibet og Ladningen bør forfølges og paa Kiendes, hvor fore hand begierede at Retten wilde forelegge ham saa well som Skipperen som wed louglig Stefnemaal till den/n/e Rett er indkaldet Directe(?) at svare till hofvet Sagen, og begierede der om Een jnterlocutorj Kiendelse, i midler tid Reserverede hand sig de af Philups Fuldmegtig i Rette lagde formentlig Loug stridige skriftter at besvare,

Monss: Bagge Exeperede at dend art: udj Lougens 1ste B: 19 Capt: 20 art: til holder Vell at arrester till første ting skall forfølges, naar det findis iche at arrest kand treke nogen for sit werneting, dend obligerede første art: og Lougens 5 B: 8 Capt: wedkom/m/er iche den/n/e Sag, og der fore fortiener iche noget giensvar, Skipperen hafver indted med skib og Ladning at forsvare mens Jacob Philup allene, prossessen drifves iche i mellem 2de Søe farende Mend, Men i mellem borgere og Bergens indbyggere, hvor for hand Refererede sig till sin forige paastand, og formodede at Dom/m/eren den Ved sin Kiendelse aproberede,

Monss: Badsker her till svarede at Sagen drifves iche i mellem personerne om Sagen ….. Dependerer af SøeRetten Eftterdj Skibet Jomfru Anna von Dramen her udj Hafnen i Komble Sund er indbragt og af Een deel Bønder bierget men hvis bierge Rett nu tvistes, paa sam/m/e Skib her og saa er giort arrest, Saa kand Sr: Jacob Philup som

1708: 71

er Reederne till Skibet deris Factor iche ….. ….. fore {at} her at Svare till Sagen,

Men her wed Kiendes at bemelte Sr: Philup for den/n/e Rett bør svare Kiøberne for berge Retten till hvis pretentioner de udj de/n/ne Sag Paa Skibet Jomfru Anna von Dramen kand formeene sig at hafve, hvor da udj {Sagen}!! skall Kiendes der om hvis Rett er.

Monss: Jacob Philup der paa absenterede sig fra Retten og iche kunde gifve noget widere giensvar end at hand Reserverede sig i følge af Kongl: Forordning dend ergangne jnterlocatoria i sin beleilig tid till paa Kiendelse at indstefne saa som iche allene forbemelte omstendigheder andlediger ha/nnem/ der til mens end og at hand iche till hofvet Sagens bestyrkelse paa sin side har kundet faaet de i Rette lagde atester beEediget og widnesbyrd førte, hvor om hand først for ofver Dom/m/erne maa indhente Kiendelse,

Badsker Refererede sig till dend Ergangne Kiendelse og formente at Monss: Philup bør forelegges till i Morgen Een wis tid dend at eftter lefve paa det hand ej skall klage, at mand jo bruge dend Lemfeldighed wed Retten mod hannem, som mand dog iche er for bunden till, og formente hand at hfvet Sagens driftt og gienge, iche kand eller bør hindres wed de paa Raabte og meget lougstridige atester særdeelis eftterdj de allene hensigter till des Confusion og forviring, og strider i mod de Selgendis udgifne skiøde og tilstaaelse for Retten,

Eftterdj at Sr: Jacob Philup tillige med hans Fuldmegtig Procurator Monss: Niels Bagge nu absentere sig fra Retten og ej till Sagen svare will, da som denne Sag er Een Søe Rett Sag som Lougen absolute befaller inden 3de Solle Merker at skall paa Kiendes, Saa beroer med Sagen till i Morgen Klocken 9 fore Midag, hvor da Sr: Philup eller hans Fuldmegtig hafver at møde Sagen at til svare, og skall da gaaes hvis Rett er til sam/m/e tid hafver og de indstefnte bønder eller første bergere at Comparere till widere examen,

Dagen der eftter som war dend 28: Aug: blef Retten atter eftter dend opsettelse i gaar betient paa gaarden Synstebøe, i for indførte Laugrettes ofverwerelse,

og indfant sig Procurator Petter

1708: 71b

Badsker som i Retten indlagde dermed Stefningen i Sagen, som till foren er omelt, med dend paa teignede opsettelse, som for Sr: Philup og Monss: Bagge \er/ blefven forkyndt,

og møtte Procurator Monss: Bagge som og tilstod at sam/m/e opsettelse ha/nnem/ er anvist, der nest gaf hand till Kiende at i hvor Vell hand till foren mod Rettergangen hafver protesteret og eftter hans principals Sr: Philups ordre sig fra Retten absenterit, saa dog i Respect till dend ergangne foreleggelse wilde hand her wed dog uden at binde sig till Retter gangen endnu som før Dom/m/eren fore drage, at eftterdj hannem er weigret hans widnesbyrd, hvilcket hand till Sagens opliusning høylig agter fornøden at føre, Saa skulle hand i det Ringeste formeene hannem maatte for undes tid og Dilation udj hofvedsagen indtill hand dend ergangne Kiendelse hvor wed widnesbyrdenes forklaring ha/nnem/ er negted, kunde till paa Kiendelse og formodentlig under Kiendelse faa indstefnt, Skulle dette og iche finde bjfald, saa henstiller hand till Retten, udj alt saaledes at Despencere som lougmesigt er og forsvarligt kand eragtes, og der hos erindrede (erindrende?) Dom/m/eren de [i] Rette lagde atester udaf {af} Bergerne underskrefven, hvor af skall fornehmes, at Johan Willumsen Møller, hafver brugt adskillige Expressioner, hvor Ved hand hafver persverderit bergerne, til at afstaa till ha/nnem/ deris berge Rett, hand fremlagde og Eet forhør, hvor udj bergerne hafver forklaret, hvor og hvor langt ud mellem Landene de dette bergede Skiberom og Ladning hafver fundet, der fore naar Dom/m/eren ofver weier alting, saa skall befindes at Citanterne iche hafver nogen føye till at pretendere halfve deelen udj Skib og Ladning, Thj Lougen udj 4de Bogs 4 Capt: 5 art: siger merkelig, at om Skipper, finder Skib udj aabenbare Søe uden for alle Land, Skall ha/nnem/ dend halfve deel udj finding till høre, Mens her er nu 3de poster at Conciderere, dend første, at Citanterne iche hafver fundet skibet mens allene til Kiøbt sig berge Retten, og de till Finderne udgifne 700 rdr: med Een billig profit till 50 rdr: erbyde Jacob Philup, iche fordj hand synes de der til er berettiget, mens fordj hand, heller hans principaler Rederne, kunde slippe og undgaa witløfttig prosses, dennem igien at erlegge, dend 2dend at Een skipper som farer uden Søen i det wilde Haf, og der antreffer Skib og Fartøyer

1708: 72

som er forlatte, og SolVerer de/nnem/ hafver stor Lifs fare og møye, for at Conservere sam/m/e Skibe eller Fartøye, og der fore, falder det af sig Self, hand kand hafve fortent dend halfve part af hvis hand bergede, dend 3de er at naar dog en Skipper skall nyde forbemelte Rett eller tilleggelse, bør hand at bevise at hand hafver fundet skibet udj!! (uden?) for alle Lande, hvilcke Comparenten formente at vere saa wit udj Søen, at mand iche paa nogen side kunde see Land, Naar nu dette maatte ofver weies og Confereris i mod det sted hvor det nu omtvistede Skib og Ladning er fundet, da skall udfindes merkelig Deferentze, tj bergerne har jo Self forklaret, at de kunde staa wed deris huuse eller udj Een baad under Land og see skibet till fuldkom/m/enhed, Een deel siger Een Miil, Een deel 1 ½ Miil og Een deel 3 fierdinger fra Land, paa dend Eene side, mens Conciderer iche, at eftter dend Cituation, saa ligger det Field udsiire!! (Udsiire), lenger ud i Søen end som skibet er funden till, hvilcken forbemelte Demonstration hand hafver fremsatt till Dom/m/erens ofverweielse, om hand i mod forhaabning uden widere Dilations gifvelse skulle kiende i hofvedsagen, Endelig saa wilde hand Vell forhaabe at Dom/m/eren iche admitere bergerne till widere forklaring eller Examen end allerede till foren skeed er, i Concideration, at det er deris Egen Sag, og det skulle vere wenteligt at de till deris og Kiøbernes bestyrkelse skulle lettelig hendfalde, at giøre dend forklaring, som iche kunde accordere med Sandhed, mens were Comparentens principal till største Nackdeel og skade

Sr: Badsker gaf till Kiende at ha/nnem/ synes u-nødvendig at Replicere i mod dend af Philups Fuldmegtig begierede opsettelse i hofved Sagen, Thjl!! at indstefne dend anden Sag paa ankede Kiendelse, serdeelis eftterdj hand i gaar, der i mod proponerede sin udførlige Demonstration, i sær fordj hand iche formoder, at Retten i mod Lougens 1ste B: 5 Capt: 8 art: …..d(?) Lougens 4de B: 8 Capt: 1 art: ha/nnem/ der udj gifver be….(?) saa som Comparenten, paa hans principalers weigne der i mod protesterer, wed dend 3de post af Philups Fuldmegtig proponerit, hvor Ved hand synes …t sig? ... … … S….? at ville behielpe, synes ichun at vere en Explication ofver Lougens 4de B: 4 Capt: som dog strengelig forbydes, hvor fore hand widere den/n/e sinde der ved .. ….

1708: 72b

be…. ….. de indstefnte Mend, af andledning af det fremlagde forhør, maatte tages till forklaring og Examen, i sær eftterdj af bemelte Tings forhør ej udfindes, at de Mend som først fant eller kom till Skibet iche hafver giort nogen forklaring hvor Vit de det fra Landet fundet hafver, særdeelis eftterdj det er det Fundement, hvor paa hofvet Sagen skall festes og grundes

hvor eftter ieg iche kunde weigre sam/m/e Examen at fore tage som og saaledes skeede Nemblig først blef frem kaldet

Jon Nortun, som i alle maade wedstod hans forige bekiendelse paa Hoepe udj HøyEdel baarne Hr: Estatz Raad og Stifttampt Mands nerwerelse udsagt, hvilke for ha/nnem/ blef oplest Der nest {till} begierede Sr: Badsker at Atestanten maatte forklare hvor langt omtrent skibet var fra Landet da hand kom der till og i synderlighed fra alle Klipper, saa og hvorledes Skibsluger og toug, war Conditionerit da hand opkom paa Skibet, Jon Nortun her till svarede at hand med Een god samvittighed wed Eed will testere, at da hand kom till Skibet war det fra Land omtrent 2 Miil, men uden for alle skier 1 ½ Miil, og kunde hand iche see noget skier nermere end som 1 ½ Miil iche heller weed at noget Skib war nermere, forklarede og at de fant sam/m/e Skib med aabne Luger og omkastede ting, og war dend underste og bagerste Luge i lige maade aaben og war tougene ganske omskiøt og ofver hin anden kast, som de mente at vere skeed af Skibes slingring i Søen, hvor fore de hafde Een stor u-mage sam/m/e igien at faa till Rette. Kister fant de og paa skibet sønder hugne og opslagne, Een del ware lugte dog med nøgelen der udj.

Bertell Nortun forklarede og at wille forklare sin Sandhed som hand erbød sig at giøre sin Eed paa, at hand war paa Baad med Jon Nortun da de fant skibet, og da de kom till Skibet, siuntis hannem at det war fra Land uden for alle Skier omtrent eftter sin giesing 2 Miille men fra dend første øe eller Land omtrent 2 ¼ deel Miil forklarede widere at hand iche kom op paa skibet før da det kom till ankers under Landet tj hand forblef paa baaden og tog dend [i] ware

Christen Nesse i lige [maade] sagde at wed Eed wilde testere at da hand kom till dette omtvistede Skib i Søen, da eftter hans giesing war det omtrent 2 Miille uden for alle Skier, øer og aadde, og fra det faste Land eller øe 2 ¼ Miil, og da hand kom paa skibet da fant hand at Lugerne ware aabne, saa som Een dend underste Luge bagerst(?) (ved) Kahyten(?), og 2de af de øfverste, saa som dend bagerste og forreste

1708: 73

og ware alle tougene nede i Rom/m/et omskiøte, saa de iche kunde faa det store anker toug der nede laag til Rette, men maatte tage det andet og udkaste, da de kom till Landet, Kisterne Een deel paa Skibet war sønder hugne og nogle aabne, andre med Nøgel udj ware og alle tom/m/e og indted udj,

Jens Jensen Øchelands waagen møtte iche blef berettet at hand Seigler og er i Bergen,

og blef ellers for Chresten Nesse oplest hans forige bekiendelse paa Hope, hvilke hand og wedstod,

Winsens Nesse forklarede og at wille wed Eed Testere at da hand kom till Skibet mente hand eftter sin gisning at skibet war fra Land og uden for alle Skier omtrent 2 Miille og hand war iche oppe paa Skibet men blef i sin baad og hialp at buxsere skibet till Lands,

Peder Sæfvereid erbød sig og at wille giøre sin Eed paa at da hand først saag skibet, war det wel fra Landet og uden for alle Skier eftter hans gisning ofver 2 Miile, men da hand kom til skibet war det omtrent 1 ½ Miil uden for alle Skier, og da hand kom op paa Skibet da war 1 af de underste Luger nemblig dend bagerste aaben, og 2de af de øfverste saa som den forreste og bagerste, Tougene ware alle omkaste om hin anden nede i Rom/m/et saa de med stor u-mage maatte faa det til Rette Kisterne paa Skibet war, ware Een deel sønder hugne, Een deel stod Aabne, Een deel med Nøgelen udj, og indted udj Kisterne uden udj Een noget lidet Fladbrød,

Lars Siøvold forklarede at hand saag dette skib Een Morgen tillig wed sit Huus, da siuntis ham at skibet ware meere end 2 Miil fra Land, og de Roede ud med deris baad og wilde fiske, men da de kom ud i skierene, og der gik op paa Land saag de at det war Eet skib som war kom/m/en til skade og de Roede der ud, og da hand kom till Skibet, da siuntis ha/nnem/ at skibet war uden for alle Skier omtrent 1 ½ Miil, sagde og at hand iche war paa skibet, og der fore iche weed om des beskaffenhed med Luger og Kister i nogen maade,

Erick Sæfvereid Huusmand wedstod sin forige bekiendelse paa Hoepe i alle maader og ej widere wiste at forklare

Lars Sæfvereid forklarede at da hand først saag Skibet da var det eftter hans gisning uden for alle skier omtrent 2 Miil, men da hand kom till Skibet war det eftter hans Meening 1 ½ Miil uden for alle skier, hand war iche oppe paa skibet da hand først kom der til, men da hand eftter sin forige bekiendelse paa Hoepe som i alle maader wedstod igien kom till skibet, da gick

1708: 73b

hand op paa skibet, men hand gaf ingen agt paa Luger, toug eller andet, men forrettede sit arbeide, som hand med stor besværing maatte giøre, tj det siuntis for hans øyen u-mueligt at skibet hafde blefven berget,

Wier Endresen Brecke forklarede at hand war med Lars SæfVereid paa baad, og da de kom ud paa Søen wed skierene, saag de dette skib, og eftter hans gisning syntes ham at det war fra alle Skier ude i hafvet 2 Miille, men da hand kom der ud war det Vell uden for alle Skier 1 ½ Miil, war iche oppe paa Skibet, men forblef i sin baad, og hialp at baasRoe skibet,

Chrestopher Habbestad forklarede at da hand saag dette skib først da siuntis hand at skibet war uden for alle Land og skier 1 ½ Miil men hand sad og paa de yderste Skier well Een times tid, og saa foer hand ud til Skibet, men da hand kom till Skibet, da fornam hand at det var lengre fra Land end hand før siuntis, tj da hand nu kom till Skibet da siuntis hannem enda at skibet war uden for alle Land og skier well 1 ½ Miil, og hand kom op paa Skibet og fant at dend Een!! (Eene) bagerste under Luge war Aaben, og 2de af de øfverste Luger saa som dend bagerste og foreste ware aabne tougene nede i Rom/m/et omkaste og omskiøte, Kisterne sønder slagne og ophugne, Een deel med Nøgel udj og indted der i uden udj Een Kiste lidet Fladbrød, der paa erbød hand sig at giøre sin Eed, wedstod ogsaa sin forige bekiendelse, som hand paa Hoepe før forklaret hafver hvilcke for ha/nnem/ blef oplest,

Anders Endresen Habestad møtte iche, men Chrestopher Habbestad berettede at hand tiener ha/nnem/ og ej er til stede,

Hans Carlsen Nesse wedstod sin forige bekiendelse paa Hoepe, og forklarede at da hand kom till skibet da kunde skibet omtrent vere fra yderste Skiær 1 Miil, og fra faste Land eller øe mod 1 ½ Miil og da hand kom paa skibet ware de 3de Luger oppe som før er melt Tougerne i Rom/m/et omkasted, Kisterne Een deel sønder, Een deel aabne og Een deel tillugte med Nøglen udj men alle tom/m/e

Helge Gaaseland wedstod ogsaa sin forige bekiendelse paa Hoepe og forklarede at da hand kom till skibet war det fra Land omtrent uden for alle skier Een god Miil, hand war og paa skibet, og fant med Luger, toug og Kister lige som før forklaret er

Carl Nortun wedstod ogsaa sin forige bekiendelse paa Hoepe, og end mere forklarede at da hand kom till skibet war skibet eftter hans gisning fra alle skier i Søen 1 ½ Mil men hand war iche oppe paa Skibet, og der fore iche wed nogen forklaring at giøre om Luger, toug og Kister

1708: 74

Niels Meehuus forklarede og wedstod sin forige bekiendelse paa Hoepe i alle maader, og end ydermeere sagde at da hand kom till skibet da war det uden for alle Skier ofver 1 ½ Miil, sagde og Lugerne de 3de ware Aabne som før er melt, tougerne om kaste og Kisterne sønder opslagne,

Willum Svensen Øchelands waagen møtte iche, men indsente sin skrifttlige indleg dat: 27 Aug: 1708: hvor udj hand wedstaar sin forklaring før giort paa Hoepe, saa og at hand har solt sin Finde og berge Rett, og siger indted widere at Vide,

Lars Øckeland, Tosten ibd: Gunder Ibd: Biørn Meeling og Casper Caspersen alle sam/m/en wedstod deris forige bekiendelse paa Hoepe som for de/nnem/ blef oplæst og ej widere om Skibet er widende end der forklaret blef, hvor paa de gierne wille aflegge deris Eed,

Sr: Badsker begierede, at eftterdj der findes forskiel, i mellem dend forklaring som Winsens Nesse paa Hoepe giort hafver og dend som hand i dag her for Retten har aflagt, hand da igien for Retten maatte frem kaldes, og Explicere hvorledes dends Distantz af de 2 Miille er som hand om melder, og frem kom bemelte Winsens Nesse og af Monss: Badsker blef til spurt hvor fore hand til foren har sagt at hand siuntis da hand først saag skibet fra sin gaard, da skulle det Vere 2 Miille fra Land, og nu siger at da hand kom ud til skibet, da war det fra Land uden for alle skier 2 Mille, hand svarede at da hand først saag Skibet om Morgenen wed sit huus, da war der iche well Lyst, og der fore iche til wisse kunde see weiens Lengde men da hand udkom till skibet saag hand at det war fra alle skier 2 Mille,

Monss: Bagge der i mod forestillede Dom/m/eren dette widnes byrds wariation i det hun!! (hand) nu siger Eet og nu Eet andet hvilket er stridende i mod Lougen, tj alt skiønt hand Vell (Vill?) bes.ø..(?) sig med at det war dunkelt om Morgenen da hand først blef skibet war, saa er det dog iche [noget]? som kand finde bifald i fornuftten till billighed, i henseende till, at da hand sin første klaring!! (forklaring) aflagde, war det høy lys dag og indted mørket kunde forhindre at udsige sin Sandhed,

Monss: Badsker producerede der nest sit skrifttlige forset i den/n/e Sag dat: 28 Aug: 1708:

Angaaende det salted godtz og andet som till Confischation af Monss: Tønder {har} \er/ paa talt, hvis qvantum og Specification i Een hver Sort for sig Dom/m/eren hafver, begieres i Agten maatte indføres, saa som Comparentens principaler

1708: 74b

….. …… saa Vell Dom till deris andeel for finde og bierge Retten der udj som det forige eftter indlegges formeld,

Monss: Bagge for det første i mod de antagne bergeres forklaring Remonstrerede, at naar Retten will ofver weie dend till grunde, saa skall befindes, at dend første og siste forklaring støder om paa hver andre og iche kom/m/er ofver Eens, hvor fore dend saa meget des mindre bør tages i Concideration, og om skibet end skulle vere funden uden for Skierene fra det sted, hvor bergerne det først indhente, imod 2 Miile weigs som det dog iche er, mens inden for andre adskillige anliggende Øer og Lande, saa war det dog funden paa deris Kongl: May: Forstrøm/m/e eftter andledning af de i mellem hans Kongl: May: till Danmrk: og Norge, de Hollandske og Engelske sluttede Tractater, der nest, begierede hand, at de forhen i Rette lagde atester maatte oplæses, hvilket blef bevilget og straxst skeede, og til spurte hand samtlige biergere som nu var til stede og bemelte atester hafver under skrefvet og udgifvet om det iche saaledes er i sandhed passerit som de der udj hafver anført, hvor om Mand forventede deris gien svar,

Monss: Badsker begierede her i mod at indføre hans protestation for at fore kom/m/e dend Mislighed som meldes i den/n/e Sag kunde indløbe, og bestaar dend der udj at hand, protesterer at ingen \til/ Staaelse af biergerne giøris bør i den/n/e Sag om de 2de i Rette lagde atesters indhold som hand paa hans principals weigne ellers beskylder for u-rigtige og Lougstridige, først fordj wederpartens paastand der paa i gaar wed Een Kiendelse udj Een anden Sag blef under kiendt og till side satt, der nest fordj hans principaler i den/n/e Sag ej er stefnt till weder mælle

Og wedstod alle de biergere som til stede ware hvilke sam/m/e atesteter!! (atester) har under teignet at det saaledes er passerit som atesterne om formelder

I det øfrige saa som Citanternes i Rette settelse baade Ved Comparentens forhen giorte Demonstration og bergernes her for Een s…..de Rett giorde tilstaaelse ere blefven fuldkom/m/en svart og Re(fu)terit, saa Refererede Monss: Bagge sig till sine for Exeptioner og protestationer, og ofver alt indstillede Sagen till Dom/m/erens Rettferdig og forsvarlig Despensation,

Ingen af parterne hafde widere i Retten at indgifve men Een hver i sær Refererede sig till sit forige udgifne

1708: 75

Og blef saa Sagen optagen till om Morgenen dend 29 Aug: hvor da Retten atter med for indførte Laugret blef betient,

begge parter møtte for Retten og Een hver af de/nnem/ Refererede sig till sit forige som er indført, men Peter Badsker i serdeelished paastod Dom udj Sagen,

Og blef da saaledes Endelig Kiendt, Dømbt og afsagt,

Det er befunden /: og ej anderledes bevisligt giort :/ at Skibet Jomfru Anna von Drammen, uden der paa at Vere noget Lefvende Meniske, er af Een deel bønder funden udj Aabenbare Søe 2 Miile uden for alle Skier, Øer og Aadder med ingen Mastrer, Drifvende med Strøm og wind for Wrag, hvilcke Skib og af sam/m/e Mend bierget er, og indført i dend hafn hvor det nu er beliggende, desse Mend som saaledes sam/m/e Skib bierget hafver, har der eftter solt deris bierge Rett till [Een] Bergens Borger wed Nafn Jon Willumsen Møller, og der paa udgifvet till hannem deris Skiøde, Dat: Bergen dend 5 Maij 1708: som og af dennem alle under skrefven er, de og sam/m/e Kiøb offentlig baade nu for Retten og till foren har til staaet friwillig at hafve indgaaet, Sam/m/e Kiøb seer ieg iche at Vere skeed i mod Loug og ærbarhed, Men det eftter Lougens 5te Bogs 1ste Capt: 2de art: blifver Ved sin fulde Kraftt, Og som da Jon Willumsen Møller med sine jnterreserende wed saadan Kiøb er berettiget till dend biergeløn som de bønder der skibet bierget hafver kunde till kom/m/e, Saa anseeis først at Skibet som er bierget er af Biergerne indbragt fra aabenbare Søe hvor det Een tid Lang uden Mastrer eller lefvende Folck for Eet Wrag med Strøm/m/e og Winde er omdrefven, saa at om biergerne det ej wed hendelse hafde og bierget og!! bierget!!, det da ej anderledes war at formode end det till ingen Meniskes Nøtte med sin Ladning paa Klipper og Skier hafde anstøt og sønderslaget, til Reedernis store skade

Thj kand af mig ej anderledes Kiendes end jo Jon Willumsen Møller med sine jnterresenter eftter Lougens 4de Bogs 4 Capt: 5 art: bør beholde dend halfve deel baade af Skibet i sig Self saa Vell som halfvedeelen af ald dend udj skibet werende Ladning baade af Salt og andet godtz, og paa det Retten kand wides hvad alt i skibet er, bør det wed u-Villige

1708: 75b

Mend opmaales, og beholder da baade Reederne og biergerne der af Een hver for sig Een half part, naar først dend der paa gaaende omkostning wed opmaalingen af dend findede Salt Ladning afdrages, for hvis aarsage Skibet fremdeeles blifver under dend før giorte arrest till det saaledes er fuldbyrdet, og dend giorte arrest i saa maader kiendes Louglig at Vere giort, Men hvad Skibet i sig Self angaar da eftterdj Skipperen og Redernes Fuldmegtig sig Skibet till Reparation har antaget, og det saaledes forbedret at det igien er kom/m/en i dend stand som det Var før det blef for u-løcket, saa betaller Reederne till Jon Willumsen Møller og med jnterresenter udj penge 1500 rdr som er halfve deelen af hvis Skibet dend 23 Junij nestleden af de der till forordnede Mend er taxerit for, under den adfær Lougen om formelder, prossesens omkostning betaller Reederne till Citanterne med penge 20 rdr i lige maade under Lougens adfer.

Dend 13: octobr: blef Retten betient paa Aackre udj StrandVigs Skibrede, hvor da Retten blef betient af eftterskrefne Lougrett, Olle Waage, Lars SæfverEide, Niels Ballesem, Olle Hage, Jon Hiærtager og Niels Nortvet,

hvor da Mette Sl: Engel Jonsen Aackre, Anders og Simen ib: Olle og Anders Særwold, Heming, Lars og Rasmus Tuftt hafde wed skrifttlig Kaldseddel ladet Citere, Jon og Jørgen Qvale for medelst de skall hafve nedrefvet Een Jerdesgaard satt de/nnem/ i mellem udj deris Fæ Mark og Hage beite, der fore at lide og undgielde, ilige maade ladet Citere de/nnem/ til at efttersee Markeskiel og skiftte i mellem deris Jorder, hafde og ladet stefne, de Mend som war ofverwerende da bemelte Jerdes gaard blef oprettet og till Een hver af de/nnem/ udbyt, Nemblig Anders Haavig da werende Lensmand, Steen Houge, Steen Wiig og Johanes Svinesteen, till at giøre forklaring om hvad da passerede, Iligemaade stefnt Lars Rein og Johanes Svinesteen til at Vidne om Merke i mellem Qvale og de andre Jorder, saa var og stefnt JordEigerne till Jorderne saa som till Qvale Mag: Jens Bergendahl Sogne Prest till Kaars Kierken i Bergen, Hr: Chrestopher Garmand Sogne Prest till Ous som Eigeren till Særwold, Hr: Assessor Willum Hansen Forwalter ofver Halsnøe Closter, som forsvar

1708: 76

for Tuftt, og Johanes Skaattun som Eigeren till Een deel udj Aackre, sam/m/e Stefning dat: 15 Septembr: 1708: Stefningen fantis paaskrefven louglig for wed kom/m/ende at vere forkyndt,

Opsiderne paa Qvale møtte saa som Jon og Jørgen, og paa Olles weigne hans Fader {Jon} Lars Qvalle, saa møtte og paa Mag: Jens Bergendals weigne David Wiig, paa Hr: Chrestopher Gaarmands weigne Steen Houge, men paa Hr: Assessor Hansens weigne møtte ingen, saa møtte og Johanes Skaattun, i lige maade de indstefnte widner alle sam/m/en undtagen Anders Haavig, som for sin svagheds skyld sig lod undskylde,

og som Stefningen lyder paa at skulle fore tages dend 6 octobr: nestleden, da formedelst General Munstringen i midlertid indfalt, og Jørgen Davidsen som er Soldat maatte møde wed Mønstringen, saa blef Sagen opsatt till i dag, paa det at Jørgen Davidsen Self kunde Vere tillstede,

Anders Aackre paa Egne og sambtlige Citanternis weigne paastod at Jørgen og Jon Qvale for gierdes nedrifvelse bør anseeis till straf og bøder,

Jon og Jørgen Qvalle møtte som sagt er og forklarede, at dend Jerdes gaard som er opsæt er u-louglig opsett, uden nogen Rettes Middels ofverwerelse, og der fore beklagede Jørgen sig for sin Eigere Mag: Jens Bergendal nestleden Som/m/er, da hand paa Mønstringen war i Bergen da svarede Mag: Jens de/nnem/ at naar Jerdes gaarden u-louglig war opsatt, da maatte de Vel Rifve dend ned igien, hvor fore da hand kom hiem og saadant fortalte for de andre sine grander paa Qvale, gick Jon og hand hen og ned kaste Jerdes gaarden, mente at de der med iche hafde giort nogen u-rett, saa som Jerdes gaarden u-louglig er opsætt, formente at eftterdj Jerdet er opsatt uden noget skifttes oprettelse, der fore er iche Jerdet louglig, hvor fore hand formente at hand det Vel maatte nedrifve

Steen Houge eftter giorte Eed widnede, at hand for omtrent 10 aars tid siden tillige med Lensmanden Anders Haavig, Johanes Svinesteen og Steen Wiig ware forsamblede paa Aackre eftter Sal: Mogens Aackre og Anders ibd: deris begiering, og oprettede

1708: 76b

dette paa anckede Jerde, hvor da war til stede alle opsiderne paa Qvale, som dend gang boede paa gaarden, saa som Lars, Olle, Jon og Anders, hvor af de endnu alle lefver og boer paa gaarden undtagende Anders som er død, og ware de da lenge i talle med hver andre og wilde forEenis om sam/m/e Gierdes oprettelse, men lenge kunde det iche skee, fordj at de paa Aackre eftter opsidernes paa Qvales meening gick for nær paa deris Eign, men omsider blef de forEenede og Jerdet blef satt der som det nu staar, hvilket og alle Leilendinger paa alle gaarderne straxst Jerdet, men hvor de Rette skiftter er weed hand iche,

Steen Wiig eftter Eed widnede at hand og sam/m/e tid som sagt er war tilstede, med de andre 3de Mend som før nefnt er, og opsiderne paa Qvale med de andre blef eftter Mellem handling og sambtale forEenede om den/n/e Jerdes gaard som \dend/ nu staar og Jerde alle opsidere paa alle Jorder Een hver sin anpart,

Johanes Svinesteen eftter giorte Eed widnede at hand ogsaa war med sam/m/e tid som melt er da Jerdet blef oprettet, og de paa Qvale war dend gang fornøyet, med det Jerde som da blef oprettet, og eftter hans meening, saa har de paa Qvale iche wed dette skifttes oprettelse lidet Ringeste skade, men meere profit, saa som hand wed hvor skifttet gaar i mellem Qvale og de andre Jorder, og da dette Jerde blef oprettet, Jerdet Een hver sin part og ej hørde Videre ancke,

alle desse 3de Mend forklarede at alle opsidere paa Qvale war tilstede, undtagende Anders, men hans Qvinde war med i Marken, og gierdet hand gierdet straxst med de andre, Een hver sin part, men hvor Een hver skulle gierde, eller hvor meget det udviste de dem iche dend gang, men der om blef de self forEenede indbyrdes,

Lars, \og/ Jon Qvale wed stod at de alle siden dend tid har gierdet gaarden hvert aar, og altid holt dend wed lige, og det fordj de vilde iche ligge i trette og Klam/m/er, og forklarede Lars baade paa sine Egne og sin Søns Olles weigne, at hand iche har ancket paa gaarden, og der fore iche ware (woren) med da den/n/e Jerdes gaard blef nedrefven, men der i dette aar saa Vel som før har holt Jerdet wed lige, og der fore iche er med i dette Raad, og formente der fore at vere frj for ald tiltale,

1708: 77

Der paa forføyede Vj os till Marken det nedbrutne Gierde og Merker at besee og efttersøge, og gick alle parterne med os og paa Mette Sl: Engel Jonsens weigne hendes Sviger Søn Olle Femanger, og befant Vj at det opsatte Jerde paa adskillige steder war nedbrut, som Jørgen og Jon Qvalle self tilstod at hafve nedbrut fordj de mente at det de/nnem/ til trengsel war opsett, Wj forføyede os widere op paa Eet sted kaltis Skoucke braatet hvor dette omtviste gierde war opsatt Der blef frem kaldet de 2de widner Johanes Svinesteen og Lars Rein, som begge blef foreholt at widne sin Sandhed om Skiel og skiftte saaledes som de siden weed Eed wille bekreftte, og de for ald Øfrighed wil forsvare, blef og advaret om hvad det betyde at sværge med hvad widere der til hørde, og frem stod først

Johanes Johanesen Svinesteen, som sagde sig at Vere Een Mand paa 64 aar, forklarede at hands Fader er Fød og opfød paa dend gaard {Wiig} \Qvale/ her nest hos, siden kom at boe paa {Qvale} Aackre da hand alt var 28 aar gl: og boede der i ald sin Lifs tid, paa hvilcke gaard Johanes Svinesteen sagde at Vere fød paa, og war hieme hos sine Forældre till hand war 19 aar, kom saa at boe paa Svinesteen, paa hvilcke sted hand har boed alt siden dend tid, hand hørde tit og oftte af sin faders Mund, at der war fuld kom/m/en Merke i mellem Qvale og de andre Jorder saa som Aakre Tuftt og Særwaald, og sagde og for ha/nnem/ og for mange andre hvor Merkerne gick og wiste ham de/nnem/ saa som i fra bøe gaarden mellem Støllene, og op i Nordeste Enden af Skouke braatet, siden langst sam/m/e braat i sam/m/e braat skulle i hans tid staaet Een Merkesteen, som og blef borte for mange aar siden, der fra skulle Merket gaa widere op i NordVest till Een houg kaldes Olderhoug, som hand os anviste hvor dend war, der sagde hans Fader og at der skulle i forrige tider hafve staaet Een Merkesteen hvilke og i lang tid iche er funden, fra Olderhougen skulle skiftte gaa lige widere i Nordvest og op udj Wette hougen, der fra lige ned igien till skifttet paa Dalland, hvilke skiftte hand forklarede at vilde wise os sted fra sted,

1708: 77b

widere sagde hand iche om skiel og skiftte at Vere widende,

Der eftter frem kom

Lars Larsen Rein, sagde sig at Vere Een Mand paa 55: aar, forklarede at Vere fød her nest udj Wiig hvor hans Fader boede, og hørde hand af sin Fader fortelle tit og oftte at i mellem Qvale og de andre gaarder war Kand og Skiftte, wiste ham og skifttes stederne, som hand og os anviste saaledes, at skifttet skulle gaa i mellem Støllene wed bøe gaarden og op i Skouke braatet, siden langst sam/m/e braat og op i Een Houg kaldes Older hougen, som hand os og anviste, hvilke war dend sam/m/e houg som Johanes Svinesteen om talte, der fra skulle skifttet gaa lige op i Wette hougen, og der fra ned i mod skifttet paa Dalland, forklarede og at hans Fader fortalte ha/nnem/ om de Markesteene som stod i Skouke braatet og Aalderhougen lige som Johanes Svinesteen før forklaret, widere om Merkeskiel og skiftte wiste hand iche at Vidne,

Der eftter anviste widnerne os alt skifttet sted fra sted alt til Ende, og fornam Vj at dend opsatte Jerdesgaard allesteder stod lenger Sør end sam/m/e Merke sig strecker, alt ind paa Aackre, Tuftt og Særvolds Eiendeele, hvilke Citanterne forklarede at vere skeed, Een deel fordj at de paa Qvale iche wilde vere benøyet da Jerdet blef oprettet før de fick det saaledes, Een deel og fordj at Jerdes gaarden wed saadan strekning Gick langst Field og braat, og der wed war lettere at gierde og det siden at holde wed lige, formente nu at eftterdj de Ned paa Qvale iche er fornøyet med Jerdet det da maatte Rettes eftter widnernes forklaring,

David Wig og Jørgen med Jon Qvale formente at Jerdet stod formeget paa de/nnem/ og der fore begierede at det maatte enten ned kastes ..d .æle(?), og blifve Fællet, eller og at det kunde fløtis bedre Sør paa Aackres, Tuftts og Særvolds Eiendeeler,

Anders Aakre paa Egne og sambtlig Citanternis weigne begierede at Vj begge deele udj Marken wille siune og besigtige, baade des størelse og godhed, saa skulle fornehmes at opsiderne paa Qvale ej hafde aarsage at Klage, hvilke deris begiering Vj ej kunde negte eller afslaa, men der fore os begaf

1708: 78

os widere udj Marken, først efttersøgte om iche nogen stedtz Merkesteene war at finde, hvilke Vj iche kunde finde, hvor fore Vj begaf os endnu videre Markens storlighed og godhed paa begge sider at siune, og gick saa ofver dend ganske Mark, ofven paa alle Field, houge og Klepper!! (Klipper) hvor Vj kunde allestedtz see alle Marker, og befant Vj da at dend Mark paa Qvalle eller dend Nordre part af Marken war snart ad lige saa stor som dend Søre part eller dend Mark som de gaarder Aakre, Tuftt og Særvold til hørte, saa der paa war liden eller ganske Ringe forskiel, saa war og udj dend Nordre part eller det som Qvale tilhørte noget bedre og dobbelt saa god till skoug og brende wed som dend Søre part, her for uden sagde og forklarede Citanterne at der af kand sees at Qvale har sin udMark for sig Self, tj deris udMark strecker sig mod Wiig, hvilke skifttes gaard Qvalle tillige med Wiig gierder, thj der som de hafde samfellet med Qvale, saa mente de at det falt af sig Self at de burde lige saa Vel gierde som de paa Qvale, og wedstod opsiderne paa Qvale at de og deris Formend altid har gierdet dend sam/m/e Jerdes gaard, og ej Aackre, Særwold eller Tuftt, der fra forføyede Vj os af Marken hiem igien Retten at betiene, og frem kom begge de 2de widner Johanes Svinesteen og Lars Rein, som Een hver i sær for Retten aflagde deris Eed paa hvis de om Markeskiel og skiftte forklaret hafver at Vere sandferdigt, saa meget de Viste, og ej meere der om at Vere widende,

de indCiterede Leilendinger paa Qvale forklarede ingen widere at hafve stefnt, ej heller wiste nogen om skiel og skiftte at widne, dog forklarede Jørgen Qvalle, at da hand war hos JordEigeren Mag: Jens Bergendal i Bergen falt af ha/nnem/ Een deel ord, hvor paa hand har widner, HaaHek(?) (Haacken) Bouge og Simen Dyfvig, som og war tilstede, og frem kom først

Simen Dyfvig, og forklarede at da Jørgen Qvale war hos Mag: Jens Bergendal og klagede ofver den/n/e paa anckede Jerdes gaard, da svarede Mag: Jens, at naar Jerdes gaarden iche war opsatt med alle Lods Eigeres

1708: 78b

willie og widskab, og Ved Rettens Middel, saa er det iche Rett og gaarden ej Rett opsett, bad ellers at Jørgen skulle gifve hans Klage skrefttlig ind, tj hand som Een Frem/m/et Mand og lidet u-bekiendt iche ellers kunde forstaa hans talle, widere wiste hand iche at Vidne,

Haacken Bouge forklarede at hand ogsaa war med hos Mag: Jens Bergendal og hørde paa at Jørgen Qvalle klagede for ha/nnem/ om den/n/e Jerdesgaard, da svarede hand at hand war Een Fremmet Mand der iche forstod sig paa hans talle bad hand skulle gifve ha/nnem/ skrefttlig hvad hand hafde at Klage, men saa meget forstod hand at naar Jerdes gaarden iche war opsett i alle Lods Eigeres ofverwerelse, og i Rettens betienters nerwerelse war det iche Rett, widere wiste ingen af de/nnem/ at Vidne eller at forklare,

Anders Haavig eftter Eed forklarede at hand da som Lensmand Var med Johanes Svinesteen, Steen Houge og Steen Wig, og uddeelte eller udviste opsiderne paa Qvalle paa dend Eene sambt opsiderne paa Særvold, Aackre og Tuftt paa dend anden side dend gierdes gaard som de/nnem/ i mellem blef oprettet og war alle Leilendinger og opsidere paa alle sider dend gang fornøyet med hvad da skeede, og blef gierdet opsatt saa langt Sør ind paa Aakre, Tuftt og Særvolds Mark som Qvales opsidere Self begierede, og da de saadan deris begiering blef bevilget saa war de fornøyet, og alt siden dend tid som nu er 10 aars tid har de holt deris partes Jerdes gaard paa alle sider wed lige indtil nu at Jørgen Davidsen kom till Jorden, widere wiste hand iche at Vidne,

Jørgen og Jon Qvale begierede at dend gierdes gaard maatte fløtis noget lenger Sør her nede wed Søen, saa wilde de igien eftterlade noget oppe udj Marken, saa vilde de vere benøyet, Men Citanterne svarede Nej, at Jerdet enten maa staa som det staar, eller og at der maatte skee skiftte og Jerdet opsettes eftter widnernes forklaring, saa er de wis paa at de faar meere end de før hafver, bad ellers at der maatte observeris, hvad Mark Een hver af

1708: 79

de/nnem hafver, hvor wed at Qvalle har lige saa meget som de, endog deris Jorder til sam/m/en er saa meget støre end Qvale allene, og giorde parterne dend forklaring at Jorderne paa alle sider er skyldende som følger 3 Løber 1 pd: 5(?) Mrk: er Qvale, Aackre 2 ½ Løber Sm: Særvold 1 ½ Løb Sm: Tuftt 2 Løber 4 ½ Mark Sm: og paastod der fore Citanterne at Qvale som ichun er Een tredie deel i mod deris Jorder ej meere kand taale at Eie end hun!! hafver men formente at nyde noget til bagers,

parterne paa alle sider hafde ej widere i Retten at indgifve, men de paa alle sider paastod Dom,

De giorte omkostninger er som følger Sorenskrifverens Reises fortæring Een dag til Aasteden 4 Mrk: hans Salarium for dend Eene dags forRetting 2 rdr: hans Reises fortæring fra Aasteden hiem igien Een dag er 4 Mrk: de 6 Laugrettes Mends u-mage Een dag hver 1 Mrk: er 1 rdr: Lensmandens Reise til Aasteden for Stefningen at af hiemle eftter Lougen; sambt for Lougrettes Mendene at til sige, og Stefningen her hieme for {Cit} de jn Citerede {og} at forkynde sambt for widnerne 3 Mrk: Stemplet papir till Stefningen 12 s: dend at skrifve, sambt i Bergen at forkynde, i lige maade paa Steen og Ous sambt widere des Reises udgiftt siger de at hafve kosted de/nnem/ 2 rdr: for uden Mad og dreke wed forRettingen till Rettens betienter og widnerne i det Ringeste 6 rdr: hvor paa de begierede Dom, at de forwoldende det burde betale,

og blef om alting saaledes Kiendt Dømbt og

Afsagt

I hvor Vell dend paa anckede Jerdes gaard som oprettet er i mellem Qvalle paa dend Eene, og Aackre med Særvold og Tuftt paa dend anden side, iche er oprettet eller opsatt i alle Eigeres hoswerelse, ej heller wed Dom/m/er og 6 Mend saa er dog wed widner bevisligt giort, at opsiderne paa Qvalle dend gang war tilfreds, særlig da Jerdet kom at staa som det nu staar, sam/m/e Jerdes gaard er og paa

1708: 79b

Alle sider holt sig eftter Rettelig, dend hvert aar holdet Ved lige og Jerdet, saa Vell paa Qvalle som paa de andre gaarder indtill nu at Jørgen Davidsen kom till Jorden, som ej med Jerdet will lade sig nøye i meening at Jerdet ha/nnem/ og hans grander paa Qvale for nær er opsatt, og der fore hand tillige med Jon Qvale nestleden Som/m/er Jerdet har nedrefvet, og sit Fæ der i gienem paa dend anden side uddrefven, saa har Vj sambtlig flitig eftter forsket, først om iche nogen Markesteene eller skiftter war at finde, som Vj iche har kundet hette!! (hitte?) eller oplede, Vj har og hørt widnernes Forklaring som siger hvor de har hørt sige at Merket skulle hafve woren i gam/m/el tid, som skulle streke sig fra bøe gaarden i mellem Støllene, og op i Skouke braatet, der fra op i Aalderhougen, og siden NordVest i Wette hougen, og saa Videre till Merket paa Dalland, saa befinder Vj at det opsatte Jerde ej gaard!! (gaar) saa langt i Nord som sam/m/e Merke skulle hafve woren, men meere Sør inde paa Citanternis Eiendeele, Der eftter har Vj flitig seet og beskuet begge parters udMark dens storlighed og godhed paa begge sider, Da befinder Vj at dend part som Qvalle opsidere wed Gierdes opRettelse er tillagt er langt meere end de eftter deris Jordes skyld i mod de andre 3de Jorders Aakre, Særwold og Tuftt deris skyld og Storlighed kunde af Fællis Mark till kom/m/e, om de eftter Landskylden af Fællet skulle nyde sin andeel, tj Qvales Eiendeele i udMarken er nær saa stor som alle de andre gaarders Mark, og lige saa god i sit græsbeite, med langt meere Skoug og brende Ved end alle de andre gaarders Skoug, som ichun har ganske Ringe Skoug, der dog Qvale har 3 dobbelt meere end de, og de alle tider har nødt deris Skoug for dem Self, for de andre gaarders opsidere u-beskaaret, som de dog har burt haftt deris andeel udj om udMarken hafde woren till fælles, Og at

1708: 80

Qvale for sig Self har haftt sin Mark og ej till fælles med Aakre, Særvold og Tuftt, kand nock seeis baade af Skougen som Een hver allene paa sin part har nødt, saa og af det Jerde i mellem Qvalle og Wiig oprettet er, som Qvalles opsidere tillige med Wiig allene har Jerdet, og ej de andre gaarder saa som Aackre, Særvold og Tuftt, som de dog burde haftt giort om udMarken war til felles, Eftter ald saadan forbemelte omstendigheder, kand Vj iche see, Skiønne eller Døm/m/e at opsiderne paa Qvale, har haftt Ringeste aarsage det Jerde at paa ancke, langt mindre saa u-louglig uden foregaaende Loug og Dom at nedrifve Men som opsiderne paa Aakre, Særvold og Tuftt Self har begieret skifttes gaarden at maatte opsettes, der med og i saa lang tid woren benøyet, dend iche heller er wit eller langt fra Merke steder {som} \hvor om/ de 2de widner har forklaret, men nogen ledes der med ofver Eens stem/m/er saa blifver sam/m/e Jerde her eftter bestaaende til begge parters eftter Rettning, hvilcke Jerde skall vere alle Eiere og opsidere paa desse Jorder till fuld kom/m/en Merke og skiftte, saa at Qvale skall til høre dend Nordre part af sam/m/e Jerdesgaard, og Aakre med Særvold og Tuftt dend søre part i Marken, og alle opsidere paa desse gaarder Een hver at gierde sin andeel som til foren, Og som da Jørgen og Jon Qvalle iche har haftt aarsage den/n/e paa ankede Jerdesgaard at nedrifve helst paa dend maade som skeed er, Thj om endt skiønt Jerdet i mod opsidernes wille og dem til skade war opsatt, og saa lenge hafde staaet, saa burde de dog det iche hafve nedrefvet men paa louglig adfær søgt sin Rett wed Stefnemaal og sig ej saaledes i mod Lougens 6te Bogs 19 Capit: 4 og 5te art: forseet, hvor ofver de eftter sam/m/e alligerede Lougens ord var skyldig at bøde sine wolds bøder, Saa dog eftterdj de ichun ere nogle Ringe bemidlede Folck af liden formue, saa bøder de begge den/n/e sinde for saadan

1708: 80b

deris u-louglig hantering till hans Kongl: May: Een hver for sig 6 rdr: og der for uden betalle till Citanterne i forwoldende omkostning till sam/m/en 8 rdr: som er for Een hver af dennem 4 rdr: alt sam/m/en inden 15ten dage under adfer eftter Lougen,

Dend 16: october blef holden almindelig Høsteting paa Lundervig for Ous Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Hans Lundervig med eftterskrefne Laugrett Rasmus Goupholm, Lars Giemdall, Olle ibd: Olle Heigland Jon Helleland, Mogens Hafskaar, Olle Skaar, og Jørgen Bouge, sambt almue fleere som tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte ting og liuste ting fred som sedvanligt,

Publicerit Ane Jens Datter Loss Sl: Hr: Peder Hansens hendes udgifne skiøde till hendes Søn Peder Hansen Tvett paa dend halfve Børdall skylder aarlig Landskyld med bøxsel ½ Løb Sm: og ½ giedskind i mod penge 50 rdr: udj Qvitingen 18 Mrk: Sm: med bøxsel som ogsaa er dend halfve gaard i mod penge 12 rdr saa Vell som helten udj dend halfve Tøsse Sag 6 rdr {i mod penge 2 rdr 3 Mrk:} sam/m/e Skiøde dat: 13 Febr: 1708:

Publicerit Karen Sl: Samuel Losses udgifne skiøde till Peder Hansen Tvett paa helten udj dend gaard Tysse som aarlig skylder udj Landskyld med bøxsel 3 Spand Smør og ½ Hud i mod penge 84 rdr: saa Velsom helten udj dend halfve Saug Staaende paa Tysse, i mod penge 2 rdr: 3 Mrk: sam/m/e skiøde dat: 3de Januarj 1708:

Publicerit Johanes Johanesen og Olle Johansen (Johanesen) begge boende paa Lj her i Skibredet, deris udgifne skiøde till Johanes Johanesen Reigstad paa oddels og Aasede Retten till Ermelte Gaard Reigstad, som hand Self beboer, i mod penge 6 rdr: for uden det de til foren har solt till ha/nnem/ udj sam/m/e gaard 13 Mrk: Sm: og 1 Hud med bøxsel, sam/m/e skiøde dat: 14 octobr: Ao: 1707:

Mickel N: Bouge og Olle Gouckstad blef befallet at Reise till Lougtinget at aflegge sin LougrettesEed

1708: 81

Dend 19 octobr: blef holden almindelig Høsteting paa SkogsEide for Strandvigs Skibredes almue, ofverwerende Kongl: May: Foget Sr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Jon Haavig med eftterskrefne Lougrett, Winsens Killen, Niels Aarre, Johanes Nortvet, Svercke Hiartnes, Torgils Giøen, Olle Kiøn, Olle Teigland og Hans Kleppe, sambt almue fleere som tinget søgte,

Kongl: May: Foget satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

Dend opsatte Sag mellem Oluf SkogsEide og Lars SæfverEide som fra forige ting till nu blef opsatt, blef nu atter foretaget og møtte Oluf SkogsEide Self og paa Lars SæfverEides Veigne møtte Engel Hennanger, som i Rette lagde hans indleg og skreftlige forsett af 1ste octobr: 1708,

Oluf SkogsEide hafde og ladet stefne till widne Aanund Nedre Waage, Størk DragEide, Elj DragEide, Anders SæfverEide, Samson Markus, Winsens Killen, Jon Torkildsen N: Bolstad, Torgils Giøen,

Aanund N: Waage af Strandebarms Skibrede eftter giorte Eed widnede at hand da Olle Larsen SæfverEide Friede eftter Oluf SkogsEides Datter, da war hand ombeden af bemelte Lars SæfverEide og hans Qvinde at frj for hans Søn till Oluf SkogsEides datter, da bød Aanund med {hende} ha/nnem/ dend gaard Haavig at boe paa uden Landskyld, da svarede Oluf SkogsEide der till, at naar hun kunde faa noget andet at boe paa end Haavig saa war det Vell, der til svarede Aanund, Vj ere iche saa Raaløse, at saa frembt at hun iche vilde boe paa Haavig saa skulle de skaffe anden Raad, og der till skall i og hielpe till Self, nogen stund der eftter sam/m/e Som/m/er, kom hand atter till SkogsEide saa tallede de atter til sam/m/en Om Haavig, da lefverede de Olle adkomst brefvene till Haavig at hand skulle bort bytte eller Mageskiftte Haavig udj Een anden gaard paa det at Olufs datter kunde da faa Een gaard som hun wilde boe paa, men hvad widere i dend fald siden passerede weed hand iche, der eftter {tallede} kom hand till Brølups paa SkogsEide, og i brølupet lysede KiøkeMesteren Jon Bolstad op paa Gulfvet at Brudgom/m/en gifver sin brud udj Brude gafve 3 Spand Sm: i Haavig, der till svarede Lei. sv…..(?), hvad skall hun den hafve udj Heirsgafve, der till svarede Kiøkemesteren, eftterdj i tvinger mig saa da skall hun hafve

1708: 81b

de 2 spand i Brudegafve og det Eene Spand i Heirs gaafve men iche hørte hand meere talle, enten af Brudgom/m/en eller hans Fader, i Ringeste maader

Størk DragEide eftter giorte Eed widnede at hand war udj Beile Stefne med Winsens Killen paa SkogsEide, og beilede for Lars SæfverEides Søn Olle, till Olle SkogsEides datter, da war Lars SæfverEide med ha/nnem/ og hand hørde at Lars SæfverEide lofvede med sin {datter} Søn 3 Spand Sm: i Haavig at boe paa paa dend maade at hand wilde hafve det Eene aars Landskyld siden skulle de side frit, hand war og i Brølupet men hvad der passerede weed hand iche,

Elj DragEide møtte iche men Niels SkogsEide og Elling Aarre hiemlede at hun louglig er stefnt

Anders SæfverEide møtte iche, men sam/m/e Mend hiemlede at de ha/nnem/ louglig har stefnt, berettede der hos hand er Lars SæfverEides Egen Søn, og der fore partisch eller willig

Samson Markus møtte iche heller,

Winsens Killen møtte, men som hand er Faderen till dend Mand som nu igien har faaet till Egte {Sl:} Oluf {SæfverEides} SkogsEides datter, saa kand hand ej till widne i den/n/e Sag antages,

Jon Bolstad møtte, og blef berettet at were {Brude} Oluf SkogsEides Kon/n/es broder, og i saa maader Chrestj Ols datter!! (datters) Moder broder, saa kand iche heller till widne i den/n/e Sag antages,

Torgilds Giøen møtte og hafver till Egte Oluf SkogsEides Kon/n/es Søster, og i saa maader er Krestj SkogsEides Moster Mand, kand der fore iche heller i widne anseeis,

Jon Biøndal eftter giorte Eed widnede, at hand og hafver hørt af Lars Sæfver!! (SæfverEide) sige at hand skulle gifve sin Søn Olle Larsen de 6 Spand Smør i Haavig, som war dend ganske gaard,

Oluf SkougsEide svarede i mod Lars SæfverEides indleg, at eftterdj at Lars SæfverEide siger at Oluf SkougsEide er Een Stor Modig Mand, hand da det bør bevise,

Widere hafde ingen af parterne at fremføre, men war Endelig Dom begierende,

Afsagt,

I hvor Vell {widnerne} at Oluf SkougsEide frem fører Een deel widner som giør forklaring at udj det Brølup som

1708: 82